Home » Mobiltelefon » Fire kameraer og 10 x zoom – i morgen kommer Huawei P30 Pro
Fire kameraer og 10 x zoom – i morgen kommer Huawei P30 Pro

Fire kameraer og 10 x zoom – i morgen kommer Huawei P30 Pro

Share

I morgen løftes sløret officielt for Huaweis nye topmobil. Det meste er dog allerede afsløret. Her de vigtigste features på P30 Pro …

Det er åbenbart blevet sværere for mobilproducenterne at holde deres produkter hemmelige. Det er ikke længere bare iPhones, der bliver afsløret bid for bid – eller lækage for lækage – inden producenten selv når at præsentere dem. Det samme skete med Samsung Galaxy S10, der kom i sidste måned og nu også Huawei P30 Pro, der bliver præsenteret ved et stort presseevent i Paris i morgen.

Og denne gang er det endda producenten selv, der er skyld i afsløringen. Huawei kom nemlig til at slippe en side løs på deres site lidt før tid. Den indeholdt alle de vigtigste specs på topmodellen, P30 Pro.

Se også:  Huawei Mate 20 Lite [TEST]: Fin Mate til fornuftig pris
Fire kameraer

Siden er selvfølgelig fjernet igen, men viste at P30 Pro har et kamera med ikke mindre end 10 x zoom. Der er tale om en hybrid zoom, som bruger både optisk og digital teknologi til at præstere den store rækkevidde.

Der er fire kameraer på bagsiden af mobilen. Ligesom tidligere er de skabt i samarbejde med Leica. Udover den nye superzoom inkluderer de ultravinkel og et 40 MP hovedkamera. Dertil kommer en dedikeret dybdesensor.

Præstationerne under ringe lysforhold skal være endnu bedre end forgængerens, og så er der kommet en ny dual-view-funktion, som kan vise dig to forskellige perspektiver på samme tid. Præcis hvordan den fungerer, og hvad den skal bruges til, står dog ikke helt klart.

Se også:  Her er den bedste bærbar til studiet
Næsten rammeløs

På billederne kan man se, at P30-serien stort set ingen ramme har omkring skærmen og kun et meget minimalt “notch” i toppen. Der er ingen fingeraftrykslæser at spotte, så den er med al sandsynlighed indbygget i skærmen, ligesom på Mate 20 Pro.

Huawei P30 får stort set rammeløst design.

Huawei P30 får stort set rammeløst design.

P30 Pro kommer også til at arve denne mobils processor og ikke mindst det forrygende batteri med trådløs opladning, omvendt opladning og superhurtig lynopladning.

Pro-modellen ledsages af en standard P30 og en P30 Lite, der drosler lidt ned i specs, men bygger på samme design og features.

De tre P30-modeller præsenteres i morgen eftermiddag. Vi er på pletten i Paris, når det sker, så følg med her på siden for at se om Huawei alligevel skulle have et par overraskelser i ærmet.


TAGS
Huawei
p30
smartphone

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S