Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Test: Gigabyte Z370 Aorus Gaming K3: Meget for pengene

Gaming K3 er blandt de mere ydmyge kort i Gigabytes Z370-bundkortserie. Men det rummer alligevel flere fikse detaljer plus klippestabil ydelse.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke den mest iøjnefaldende enhed, idet det hverken har det groteske udseende hos visse kort eller det nedtonede design fra den billige ende. Men her er dog farver i form af et RGB-baggrundsbelyst logo på chipsættets køler og RGB-belyste headers.

Der er masser af andet ekstraudstyr. Kortet har ventilator-headers, der kan afgøre, hvilken form for enhed – PWM-ventilator, fan, jævnstrømsventilator eller pumpe – der er tilsluttet. Det gør det nemt at styre kølesystemet. Disse headers giver også mulighed for at slå ventilatorer fra, hvis systemet er køligt nok.

Disse headers etiketter er klarere end på andre kort i testen. De får måske kortet til at fremstå rodet, men skriften er så lille, at man knap vil lægge mærke til den.

En ting, som vi er mindre glade for, er UEFI på dette kort. Musebevægelser er langsomme, og layoutet er en smule klodset. Men Z370-chipsættet viste, hvad det kan, og vi fik vores cpu overclocket til 4,9 GHz uden problemer. Det kniber lidt med designet, men man får noget for pengene, og det har et godt sæt af funktioner.