Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Ny service halverer tiden du skal bruge på at lede efter en parkeringsplads

En bilist spilder i gennemsnit godt 2.500 timer af sit liv på at lede efter en parkeringsplads i byernes gader. Parkering bliver dermed en kæmpe udfordring for både den enkelte bilist og byen som sådan. Ny service, Find & Pay, halverer problemet og sikrer samtidig bedre bymiljø.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Undersøgelser viser, at 30 % af trafikken i større byer skyldes bilister, der søger efter en parkeringsplads. Undersøgelserne viser også, at den type trafik bidrager med op til 50 mio. tons forurening i hele Europa.

Men der er håb forude for desperate bilister og byernes borgere. Et team af matematikere, statistikere og IT-folk hos EasyPark har investeret 10 års forskning og udvikling i at udvikle den første prædiktive parkeringsteknologi. Danmarks, og såmænd Europas, mest udbredte parkeringsapp, har investeret mere end 10 mio. euro i projektet.

EasyParks system hedder Find & Pay og hjælper bilister med at forudsige, hvor der er en ledig parkeringsplads. Teknologien er baseret på big data, avanceret matematik og viden-akkumulation i en særlig algoritme – også kaldet machine learning. Find & Pay hjælper bilister med at reducere den tid, det tager at finde en parkeringsplads i byer med op til 50 %, reducerer den daglige stress for bilisterne samt mindsker både kø-kørsel og emission forbundet med ’søge-trafik’ i byerne.

I modsætning til sensor-baserede teknologier, der ofte er unøjagtige, kombinerer Find & Pay enorme mængder transaktionsdata fra parkeringer med crowdsourcede placeringsoplysninger fra brugere og IoT-enheder. Dermed skabes et sandsynlighedsbaseret og aktuelt kort over parkeringsmuligheder på hver gade i en given by, på ethvert givent tidspunkt. Ved hjælp af informationen giver Find & Pay bilisten en rute til dennes destination. Ruten sikrer, at bilisten passerer langs de gader, der har den højeste sandsynlighed for ledig parkeringsplads, samtidig med at ruten konstant balanceres mod gåafstanden til destinationen. Find & Pay giver bilisten konkret navigationsvejledning og, som det altid har været tilfældet med EasyPark, kan bilisten starte, forlænge eller stoppe sin parkering direkte fra mobilen.

Johan Birgersson, administrerende direktør for EasyPark Group, udtaler: "Vores teknologiteam har arbejdet utrætteligt i et årti for at løse en af de sværeste udfordringer ved at transportere sig i bil – nemlig at finde en parkeringsplads i vores stadig mere overfyldte byer. De eksisterende navigationsmuligheder anviser vejen til slutdestinationen, men kan ikke fortælle bilisten, hvor man bedst finder et sted at parkere din bil.”

”Det er en meget frustrerende oplevelse at ankomme til sin destination for så at erkende, at man ikke kan finde et sted at parkere bilen. Find & Pay løser den udfordring for bilisterne. Vi er meget stolte af, at vi nu kan introducere teknologien, og vi glæder os til at se den effekt, det vil have med færre kørselsfrustrationer og reduktion af problemer med trafikbelastning og forurening i byerne. Teknologien har potentiale til at reducere emissionen i byerne med hundredtusindvis af tons.”

Find & Pay er netop nu midt i en storstilet beta-test med over 500 testere i 31 byer. De 500 testere skal bruge, validere og øge den prædiktive nøjagtighed. Systemets selv-læringsalgoritmer vil fortsætte med at øge nøjagtigheden over tid via almindelig brug og løbende brugerfeedback.

Find & Pay lanceres i Stockholm i september, og følges af løbende lancering i 30 større europæiske byer. London og New York lanceres i 2018.

I modsætning til navigation og transport generelt har parkeringsindustrien oplevet relativt få store teknologiske gennembrud. Med en årlig omsætning på 26 mia. euro om året i EU (i henhold til European Parking Association) og 569.000 ansatte rummer sektoren betydelige muligheder for teknologidrevet innovation og disruption.

Birgersson konkluderer: ”Vi løser de to største behov bilister har givet udtrykt for i uafhængige undersøgelser: Hurtigt at kunne finde et sted at parkere tæt på deres destination, og at kunne ordne deres parkering direkte fra bilen, kontoret eller cafeen. Nu kan bilisterne begge dele via deres mobil.”




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere