Find din familie på computeren

Find din familie på computeren

Share

Med digitaliserede arkiver og computerprogrammer er slægtsforskning blevet nemmere og mere populært end nogensinde. Her fortæller vi, hvordan du finder din slægt ved at kombinere din computer med fysiske arkiver

Hvor stammer vi fra, og hvem er vi i familie med? Spørgsmålene er ikke nye, men med et stigende antal digitaliserede arkiver og slægtsprogrammer, er det blevet lettere at finde svarene – ved blot at sætte sig foran computerskærmen. Og hvis du kombinerer skærmarbejdet med besøg på fysiske arkiver, kan du få afdækket meget store dele af din slægt.

Hos Danmarks største slægtsforskerforening, DIS-Danmark, er den digitale dimension tilmed en del af navnet, da DIS står for Databehandling I Slægtsforskning.

”De digitale kilder har gjort det lettere at slægtsforske, og meldinger fra arkiverne er, at slægtsforskere i dag er bedre forberedt og spørger efter andre arkivalier, end de gjorde tidligere. Det er blandt andet blevet muligt at se skrifter (oplysninger om folks ejendele ved deres død) og brandforsikringer. Vi kan efterhånden tale om de fysiske læsesale på arkiverne og den digitale læsesal på nettet,” forklarer Susanne Fuglsang, formand i DIS-Danmark.

Foreningens 8000 medlemmer dækker de fleste befolkningsgrupper, men med en aldersmæssig overvægt på 50 plus. Medlemmerne deler tips og arbejdsmetoder i foreningens blad Slægt&Data, som udkommer fire gange årligt samt på foreningens hjemmeside, som hver dag har 3500 besøg. Her findes også en række brugerdrevne fora. I takt med de digitale muligheder er interessen for slægtsforskning vokset. Også blandt de yngre generationer.

”Det er meget nemmere at komme i gang i dag, hvor kirkebøger og folketællinger er tilgængelige på internettet. Du skal ikke længere afpasse din slægtsforskning med arkivernes åbningstid, men du kan sætte dig en time, når du har tid og lyst. Der er ikke lavet statistik på det, men det er min fornemmelse, at vi har flere yngre medlemmer i dag, end vi havde for 10 år siden,” fortæller Susanne Fuglsang.

Family Tree Maker: Programmet er med ni millioner eksemplarer et af de mest solgte.

Årsagen til at dyrke slægtsforskning kan være forskellig, men Susanne Fuglsang peger på især tre grunde: ”Mange begynder, når de selv bliver den ældste generation. Når de ikke længere kan spørge deres forældre om familien, så må de i gang med at slægtsforske. Andre er interesserede i historie generelt og vil gerne vide mere om sin families historie. Andre igen har hørt en spændende historie, som de gerne vil have be- eller afkræftet,” beretter Susanne Fuglsang, som efter moderens død i 1999 begyndte at slægtsforske i familiens rødder.

Uanset formålet med din forskning vil gravearbejdet omfatte søgen i både fysiske og digitale arkiver. For at være ordenligt klædt på skal du indhente fulde og korrekte navne, fødested og eventuelle giftemål. Altså oplysninger som fremgår af fødsels-, vielses- og dødsattester. Jo mere præcise oplysninger, jo bedre kan du sortere i de tal og navne, du støder på i alt fra det digitale kommunearkiv til kirkebøger fra 1500-tallet.

Arkiverne dækker ofte kun en flig af noget større, så du må også forberede dig på at bruge mange forskellige arkiver på samme tid og ofte over flere omgange. Du kan desværre ikke forvente at slå en person op og så finde alt om vedkommende samlet på et enkelt sted. Bedste kombination hedder besøg i fysiske arkiver sideløbende med søgninger i digitale databaser såsom Danmarks digitale arkivdatabase, DANPA, og Statens Arkiver.

Selv om digitaliseringen er en kæmpe fordel, kan internettet også have sine bagsider.”Kildekritik er vigtig for slægtsforskere. Undersøg altid de oplysninger du finder på internettet og i slægtsbøger. Der kan være sket fejl ved misforståelser eller banale slåfejl. 1869 bliver hurtigt til 1866, og så tror du, at tipoldemor kun var 16 år gammel, da hun fødte sit første barn. Internettet gør det også nemmere at udbrede sine fejl. Selv om ophavsmanden retter fejlen, gør resten måske ikke, fordi de ikke tjekker oplysningerne,” understreger Susanne Fuglsang.

Se også:  4 gode gratis programmer

Den øgede digitalisering har også utilsigtede sideeffekter:”Det er de mere specielle arkivalier, slægtsforskerne efterspørger, når de går på arkiv. Det betyder, at slægtsforskere generelt har et bedre materiale i dag end tidligere, men også at nogle glemmer at øve sig i at læse gotisk skrift,” siger Susanne Fuglsang.

Det gotiske alfabet blev brugt som officiel skriftform i Danmark frem til 1875, hvor latinske bogstaver tog over.

Efterhånden som informationer i form af noter, billeder, scannede dokumenter, postkort og fotos begynder at dukke op, kan overblikket begynde at svinde. Næste skridt bliver derfor at gemme, sortere og arrangere de fremfundne data.

Til formålet findes flere computerprogrammer, som gør arbejdet overskueligt og samler det i flere lag og på kryds og tværs, men programmerne skal opfylde en række krav for at hjælpe dig bedst muligt.

”Prøv flere forskellige for at se, hvilket der er rarest at arbejde i. Nogle slægtsforskere bruger flere programmer, fordi der er forskel på, hvordan det ser ud, når du udskriver en slægtsbog og en anetavle,” siger Susanne Fuglsang.

Vigtigst er kravet om, at programmet kan generere de såkaldte GEDCOM-filer.

”Dermed kan du flytte data fra et program til et andet. Det gør det også nemt, hvis du vil dele data med andre slægtsforskere. Du sender det på mail, eller du kan dele det med DIS-Træf, hvor slægtsforskere i hele landet lægger data ind,” siger Susanne Fuglsang.

MyHeritage: Samler og sorterer alle slags data, for eksempel også fotos.

Nettet har flere bud på slægtsforskningsprogrammer. Nogle af dem kan afprøves i en nedbarberet version eller for en kortere periode på en måned. Googler du ”slægtsforskning”, dukker programmerne Geni og MyHeritage op blandt nogle af de første hits, men først er ikke nødvendigvis størst.

Ifølge Susanne Fuglsang er de tre mest benyttede slægtsforskningsprogrammer Legacy, Brothers Keeper og Family Tree Maker. Fordelene ved disse tre programmer er blandt andet, at de gør det nemt at få hjælp fra andre slægtsforskere.

Lige meget hvilket program, du ender med at bruge, hedder grundreglen backup af dine data.

Legacy: Legacy 7 forhandles ikke i Danmark, men du kan hente og installere Legacy 6.

Slægtsforskning kan give interessante slægts- og familieportrætter, men billedet får måske overraskende eller ligefrem ubehagelige nuancer. Måske har du en for dig ukendt faster. Måske er din forfader ikke din forfader, og måske var han massemorder.

”Det er ikke usædvanligt, at en slægtsforsker graver ting frem, der ellers har været tys-tys i familien. Du kan godt komme ud for at opdage, at for eksempel en far eller bedstemor er adopteret eller er født uden for ægteskab og har en helt anden far, end familien hidtil har troet. Du kan også ”falde over” kriminelle aner eller folk, der har været indlagt på sindssygeanstalter,” fortæller Susanne Fuglsang.

Gør derfor op med dig selv, hvordan du tackler det, hvis en forfader har ”trådt ved siden af.” Omvendt har tiderne også ændret sig siden vores olde- og tipoldeforældres tid.

Se også:  4 gode gratis programmer

”Man bør ikke dømme forfædrene og deres handlinger, men prøve at se situationen i den tid, de levede i, hvor normerne i samfundet var anderledes, og hjælpen fra myndighedernes side var væsentlig mindre end i dag. Vores oldemødre har også engang været unge piger, der forelskede sig i den lokale charmør, og når forholdet så fik følger, var det ikke altid, han stod ved sine ord. Og så stod hun der. Med håret i postkassen, et bristet hjerte og en lille ny verdensborger på vej. Ofte kunne hun ikke engang forsørge sig selv. I nogle tilfælde er sådan et barn vokset op hos bedsteforældrene eller andre familiemedlemmer, men ellers har bortadoption været en mulighed,” forklarer Susanne Fuglsang.

DIS-Danmark har ikke retningslinjer i sager, hvor også andre i familien kan blive påvirket, men når det gælder kontakt til nulevende familiemedlemmer, har Susanne Fuglsang et par gode råd:

”Brug varsomhed. Du skal ikke fare for hurtigt frem. Husk på, at den anden part måske ikke aner noget, og derfor vil blive overrasket, måske endda chokeret, når du pludselig henvender dig.”

En af mulighederne er at sende et papirbrev med indlagt svarkuvert. Så har vedkommende tid og mulighed for at overveje, om henvendelsen skal besvares. Slægtsforskning berører private og fælles områder, som du skal tage hensyn til. Af samme årsag lægger en del slægtsforskere ikke data på nettet af nulevende personer, da mange ikke har lyst til at ende der, og hvorfor gøre ens familie ked af det, som Susanne Fuglsang pointerer. Når det gælder den eventuelle massemorder, stiller sagen sig noget anderledes:

”Vi har heldigvis ikke mange massemordere i Danmark. Men hvis alle i familien er født, efter forbryderen døde, vil de fleste synes, at det er interessant. Der er stor forskel på at se et familiemedlem på forsiden af aviserne og på at læse om noget, som foregik i 1800-tallet,” siger Susanne Fuglsang.

– Gå i skuffer og gemmer efter fotos, breve, postkort og fødselsattester m.m.
– Spørg de ældre i slægten, før det er for sent.
– Skriv alle detaljer og kilder nøjagtigt ned uanset, om der søges analogt eller digitalt.
– Lær gotisk skrift. Mange ældre skriftkilder benytter denne skrifttype.
– Søg i flere arkiver samtidig og sammenlign resultaterne.
– Tjek og dobbelttjek oplysningerne for fejl og banale slåfejl.

Brothers Keeper – www.brotherskeeper.dk
Family Tree Maker – www.familytreemaker.dk
Geni – www.geni.com
MyHeritage – www.myheritage.dk
Legacy – www.legacyfamilytree.com

Programmer til slægtsforskning skal kunne mange ting, men først og fremmest være i stand til at importere og eksportere GEDCOM-filer, som er en slags fællesformat. Med GEDCOM-filer kan data deles med andre og med forskellige computere. De ovenævnte programmer understøtter formatet.

Nogle af dem – som Geni – giver mulighed for at få dit stamtræ linket til de stamtræer, som andre brugere af programmet har opbygget. På den måde kan din kendte slægt i princippet pludselig vokse eksplosivt.

Ifølge Datatilsynet er slægtsforskning i privat regi ikke omfattet af persondataloven. Privat regi vil sige, når du deler data med slægt og familie. Undtagelser fra persondataloven kan ske, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, eller at slægtsforskerens interesse vejer tungest. Konkret vurdering kan ske fra sag til sag.

Folkeregistret kan give visse stamdata og oplysninger om personer, som har været døde i 10 år. Ældre folketællinger er åbne efter 75 år, mens du med de nyere fra 1940 og frem skal søge om tilladelse.

Som hovedregel skal der været gået 20 år, før du må se arkivalierne på Statens Arkivers læsesale.

Del denne