Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Find den bedste dataløsning på farten: Mobile datamedier dropper mekanikken

Når data skal flyttes, kan et relativt lavteknologisk værktøj som et eksternt drev være den optimale løsning. Men hvilke medier bør man satse på – USB-nøgler, hukommelseskort eller egentlige drev? AOD ser på forskellige tilgængelige typer – og skriver den mekaniske harddisks nekrolog.

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Som intensiv computerbruger er man totalt afhængig af sin intellektuelle kapital i form af data – og en problemfri adgang til denne ressource. Derfor råder langt de fleste af os over et skylager, som vi kan tilgå, uanset hvor i verden vi befinder os med vores computer, smartphone eller en anden opkoblet enhed.

Yderligere supplerer mange af os udstyrsparken med vores egne lokale servere og netværksdrev af NAS-typen, så hvorfor skal vi så også bøvle med løse, eksterne drev?

Svaret på dette spørgsmål afhænger helt af den enkelte brugers situation, mindset og rutiner. Content creators – vi har ikke helt vænnet os til at skrive ”indholdsskabere” – sværger til NAS-løsninger med kapacitet til voluminøst indhold som 4K- eller 8K-video, men kan også have gavn af et medie, der nemt kan flyttes fysisk fra én maskine til en anden.

Den traditionelle harddisk halter

Denne transportable harddisk, en antik Samsung P3 på 2 TB, har syv år på bagen. Den er nem nok at læse, men når det kommer til skrivning af større filer, er den reelt ubrugelig. Se tabellen til højre.
Her er måleværdierne for den aldrende Samsung P3. Den læser sekventielt lige så godt som andre mekaniske harddiske, men Random-læsning (mange små filer) og generel skrivning bryder den sig slet ikke om.

Gamere kan se fornuften i at have deres sværvægtstunge spil liggende et sted, hvor de ikke fylder hele computerens eller konsollens harddisk op. Og småbrugere som overtegnede profil har i årevis gået rundt med en USB-nøgle med aktuelle filer i lommen – just in case, hvis AOD eller en anden opdragsgiver skulle have problemer med et job.

Dette lille medie får på rejser selskab af et større drev med hele produktionscomputerens indhold. Det sikrer, at hvis alt går galt, skal vi bare købe en ny laptop for at være i business igen.

Sorry, Mr. Winchester

Denne indforståede mellemrubrik henviser til de første kommercielle harddiske, der blev udviklet af IBM og i 1973 introduceret som ”Winchester”-diskdrev.

Navnet tilskrives projektleder Kenneth Haughton, der fandt inspiration i den legendariske Winchester 30-30-riffel, som var i produktion fra 1894 til 2006, fordi drevet skulle have to 30 MB-spindler. Det faktiske produkt fik de to spindler, men på 35 MB eller 70 MB. Navnet blev hængende.

I dag – næsten 50 år senere – er mekaniske harddiske stadig arbejdsheste i både datacentre og mange desktop-computere, men til mobile formål er de efter vores mening pensionsmodne.

De er simpelthen for store, tunge og sarte, og ydermere er de håbløst langsomme efter nutidens standard. Så er det en ringe trøst, at de kan komme med en lav pris pr. megabyte.

Til denne indsigtsartikel har vi gravet vores ældste transportable harddisk op fra rodekassen. Det drejer sig om en Samsung P3 Portable på 2 TB fra 08/2015.

Via dens originale USB-A 2.0-kabel læser den nogenlunde sekventielt, men den skriver som en politiassistent med én finger på et antikt hakkebræt.

En cirka fire år yngre Seagate Expansion+ på samme størrelse, men med USB 3.0, skriver fint sekventielt, men til Random-skrivning (mange små filer) kræver den tålmodighed.

Flash er fremtiden

Så flash er fremtiden – og har været det længe. Ordet ”flash” er ikke endnu et kreativt it-akronym, men simpelthen opfindernes oplevelse af teknologiens hastighed: Hurtig som et lyn eller en fotoblitz.

Ifølge Wikipedia er flash-hukommelse et elektronisk, ikke-flygtigt lagringsmedie til computere. Det kræver ingen strømtilførsel for at bevare det lagrede indhold – i modsætning til ram- og rom-hukommelser, og da det ikke er baseret på bevægelige komponenter – i modsætning til mekaniske harddiske – er det helt lydløst samt ufølsomt over for stød og slag. Perfekt til mobile formål.

Grundlaget for flash blev udviklet i 1980’erne hos Toshiba, og det første forbrugerprodukt var SmartMedia-kortet, som blev lanceret i 1995 og lignede en mini-floppy, men med langt større kapacitet – helt op til 128 MB mod floppy’ens 1,44 MB. Vores første SmartMedia-enhed var en lille Yepp MP3-afspiller fra Samsung, og kortet blev også brugt i nogle digitalkameraer.

Derefter arbejdede elektronikfirmaerne videre og kom med forskellige bud på en fælles standard for flash-hukommelseskort. Efter det sædvanlige systemslagsmål knuste Panasonic og Toshiba konkurrenterne med deres SD-kort (Secure Digital), som kom i handelen i 2000 og stadig er branchestandard.

Også i 2000 blev verden beriget med alle spioners superværktøj, den lille USB-nøgle, som kan rumme indholdet af tusinder eller millioner dokumenter fra en computer – og være yderst vanskelig at fange ved en sikkerhedskontrol. Vi andre kan også have glæde af den praktiske bitcontainer til mere legitime formål.

I starten af 00’erne var vi begyndt at tale om flash-chips som alternativ til – og ultimativt afløser for – hurtigt roterende magnetplader og sarte læse/skrivehoveder. I 2005 annoncerede Toshiba og SanDisk en flash-chip på 1 GB, og senere samme år havde Samsung udviklet verdens første 2 GB-chip.

Disse gennembrud markerede en udvikling frem mod det flash-medie, som vi kalder ssd (Solid State Drive) og er beregnet til intern brug i computere. I begyndelsen pakkede man ssd’er ind ligesom mekaniske harddiske på 2,5” og brugte den såkaldte SATA-bus. I dag foretrækker man det meget mere kompakte M.2-format og den langt hurtigere NVMe-bus.

En NVMe-ssd kan også nemt sættes på et lille printkort med en controller-chip, og hele herligheden kan emballeres i et handy plasthus – eller metalhus til krævende anvendelser. Så kan storbrugere råde over et meget mobilt og robust datalager på aktuelt op til 8 TB, selvom det fylder som en kvart smartphone og har en prislap på omkring 10 K!

Mobile datamedier – fuldt overblik

SD-kort (full size)

Typisk anvendelse: Lager i digitale kameraer
Kapacitet: Op til 1 TB
Hastighed: Op til 300 MBps (UHS-II, kræver
kompatible enheder)
Prisniveau: Medium (UHS-II: højt)
Mål/vægt: 24 x 32 x 2,1 mm/2 g
Godt: Relativt robust kort
Skidt: På vej ud af forbrugerprodukter

MicroSD-kort

Typisk anvendelse: Lager i smartphones og digitale kameraer (evt. med adapter)
Kapacitet: Op til 2 TB
Hastighed: Op til 270 MBps (UHS, kræver kompatible enheder)
Prisniveau: Medium (UHS: højt)
Mål/vægt: 11 x 15 x 1,0 mm/0,25 g
Godt: Lille nok til de tyndeste smartphones
Skidt: Sart og så lille, at det nemt forsvinder

USB-nøgle

Typisk anvendelse: Generel brug, f.eks. fysisk datatransport og lagring
Kapacitet: Op til 512 GB
Hastighed: Op til 20 Gbps (kræver kompatible enheder)
Prisniveau: Lavt til højt
Mål/vægt: ca. 20 x 50 x 10 mm/10 g (store variationer)
Godt: Mange hastigheds- og prisklasser
Skidt: USB-A på vej ud af forbrugerprodukter

Ssd-drev

Typisk anvendelse: Datalagring i computere samt fysisk datatransport
Kapacitet: Op til 8 TB
Hastighed: Op til 7 GBps (kræver kompatible enheder)
Prisniveau: Medium til højt
Mål/vægt: 22 x 80 x 3 mm/10 g (M.2 2280-formfaktor)
Godt: Kompakt, hurtigt og pålideligt
Skidt: Hurtige typer kræver køling

SN570 er en af Western Digitals mere økonomiske produktfamilier. Med 500 GB kapacitet lander prisen under en krone pr. gigabyte. Afstanden til en mekanisk harddisk indsnævres.

USB-flaskehalse

Det er ikke længere almindeligt, at desktop- og laptop-computere er udstyret med læsere til hukommelseskort.

Hvis et SD-kort skal udveksle data med en computer, kan man enten investere i en adapter, der ikke koster alverden, eller lade kortet blive siddende i den tilhørende enhed, eksempelvis et kamera, og slutte den til computeren med et kabel.

I begge situationer skal der bruges et USB-kabel. Men hvilket? På en desktop er der normalt adskillige USB-porte til de originale, rektangulære og ganske store stik af A-typen.

Der kan også være nogle porte til de nyere og mere kompakte C-stik. På en laptop er situationen anderledes, for her er A-stik på vej ud, fordi de fylder for meget i de tynde design, som stilbevidste brugere foretrækker.

Nøgent og med hus

Der spares på disse C-porte, og vi har prøvet dyre laptops med blot en enkelt af slagsen, som oven i købet også skal bruges til strømforsyning og opladning. Så hedder det ellers Wi-Fi for resten. Det er en anden historie.

En anden brugerfjendtlighed ved USB er, at standarden arbejder med flere såkaldte generationer. Gen. 1 kaldes den originale teknologi, og med en hastighed på 12 Mbps interesserer den ingen andre end tekniske museer.

Tilslutningerne på vores produktionsmaskine har vi opgraderet med dette 64050-modul fra Delock. Det giver os to USB-A-porte og en USB-C-port – alle USB 3.2 Gen 1 – plus læsere til både SD- og microSD-hukommelseskort.

Gen. 2 kan kendes på, at ”tungen” i portene og stikkene er sorte. Her er den teoretiske hastighed sat i vejret til 480 Mbps. Gen. 3 eller USB 3.0 kan køre via både A-stiktyper (med blå ”tunger”) og C-stiktyper – og giver mulighed for hastigheder op til 5 Gbps.

Når vi tager fat på USB Gen. 3.x og USB-C-forbindelser, gælder det om at holde tungen lige i munden. Frem for at prøve at beskrive variationerne med ord har vi gengivet en tabel fra et newsletter fra den tyske elektronikgigant Reichelt, som i øvrigt også leverer til danske kunder.

Haves: SD-hukommelseskort. Søges: Læser. Denne gadget fra Startech kan læse både SD- og microSD-kort og levere indholdet via USB-A eller USB-C

Her kan man se, hvordan betegnelserne har udviklet sig, samt at 20 Gbps aktuelt er den højeste mulige hastighed. Hvis nogen skulle være i tvivl: USB-kabler bør tilhøre den samme generation og kategori som de enheder, de skal forbinde.

De hurtigste USB-C-kabler er ikke billige, men med i købet kan man få mulighed for eksempelvis at strømforsyne en skærm med op til 100 W og overføre videosignaler op til 4K/60 Hz.