Home » Internet » Find de bedste bøger på nettet
Find de bedste bøger på nettet

Find de bedste bøger på nettet

Share

Der er alt for mange gode bøger, der skal læses, så hvordan undgår man spildtid og går direkte til de allerbedste? Flere ferme web-tjenester tager udgangspunkt i din personlige smag og kommer med stærke anbefalinger

Bogen som medie lever stadig et lystigt liv både i sin traditionelle papirudgave – og som e-bog og lydbog. Udvalget er enormt og de fleste af os bruger nok anbefalinger fra venner og anmeldere for at finde frem til de mest læseværdige, men der er faktisk en tredje mulighed i form af onlinetjenester, der guider dig videre til din næste gode bog.

Du har måske købt en bog hos online-boghandlere som Amazon, iTunes eller Saxo og her opdaget de anbefalinger på andre bøger, som popper frem på alle bogsider – baseret på hvad andre, som har købt den aktuelle bog, også har rekvireret inden for relevante genrer. Hos den nye tjeneste Bookish går anbefalingerne dybere og er mere skarpe. Her kædes bøger sammen med det, som tjenesten kalder bøgernes fingeraftryk. Der er en blanding af læsernes anmeldelser samt bogens tema og motiver.

Bookish kan bruges på flere måder, hvoraf den mest simple er at indtaste en god bog, man lige har læst, hvorefter Bookish kommer med et par anbefalinger af tilsvarende bøger. For at raffinere søgningen kan man derefter indtaste op til tre ekstra gode bøger, så Bookish kan spore sig endnu bedre ind på ens smag og komme med endnu skarpere anbefalinger. Hver enkelt bog præsenteres flot med billede og beskrivelse, og både tjenestens brugere og egne redaktører kan tilføje anmeldelser af den enkelte bog. Fra bogens side er der endvidere links til direkte køb af bogen i paperback, hardcover eller e-bog hos en række større online-boghandlere.

Se også:  Under ferien: Beskyt dit udstyr i ferielandet

Foreløbig er der godt en million registrerede bøger hos Bookish, hvoraf en fjerdedel foreløbig er linket sammen med andre bøger. Så det er bestemt ikke alle bøger, der popper op på tjenesten med tilknyttede anbefalinger, men kataloget udvides selvsagt konstant.

Gode anbefalinger fra vennerne

Bogtjenesten Goodreads er også et besøg værd. Goodreads er en slags socialt netværk for bogelskere. Til en start er det hensigten, at man opretter sine egne boghylder med bøger, man har læst, bøger man er i gang med at læse og bøger, man ønsker at læse. Ud fra ens favoritter på boghylden kan Goodreads så anbefale andre relevante bøger, men det er i virkeligheden langt sjovere at gå på opdagelse i, hvad ens venner anbefaler og læser for tiden, for Goodreads kan linke dig op med de af ens Facebook-venner, der også bruger Goodreads.

Se også:  Guide: Windows 10 gør det selv-manual

Det giver nogen at diskutere ens bøger med – og eventuelt også i et af Goodreads mange diskussionsfora. Og det giver inspiration til at læse bøger, man ellers ikke ville have stødt på. Tjenesten har rigtig godt fat i sine brugere, og over en million stemmer blev således afgivet, da Goodreads afholdt konkurrence om årets bedste bøger inden for en lang række genrer lige fra thrillere til science fiction, humor og biografier, hvor bogen Elizabeth the Queen vandt.

Prøv for sjovs skyld også Whichbook, hvor man kan få anbefalinger ved at vælge mellem en lang række parametre som glad-trist, sjov-seriøs, følsom-voldsom eller kort-lang. Når man har valgt, at man eksempelvis ønsker at læse en trist, sjov, voldsom, lang historie får man valget mellem bøger som Me Me Me af David Huggins om en skuespillerfamilie i Hollywood eller English Slacker af Chris Morton om en 18-årigs vilde sommereskapader.

www.amazon.com
www.apple.com/itunes
www.saxo.com
www.bookish.com
www.goodreads.com
www.openingthebook.com/whichbook


TAGS
Amazon
Bøger
ebog
Guide
Tips og trick

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S