Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Find alle de bedste apps i Windows 10

Windows 10 har efterhånden fået en masse gode, indbyggede apps. Datatid TechLife har været på udkig efter de bedste af dem og giver dig her guiden til, hvor du finder dem, og hvad du kan bruge dem til.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Sandsynligvis bruger du internettet i jagten på nye apps og programmer. Det kan være apps til redigering af dine billeder eller forstærkning af din pc’s beskyttelse mod malware. Men i mange tilfælde behøver du slet ikke bevæge dig ud på det store net, for mulighederne befinder sig lige foran din næse – som indbyggede funktioner og apps i Windows. Mange er tilknyttet skrivebordet i Windows 10, andre lever en mere skjult tilværelse.

Der er masser af apps, du bare kan gå til, og de opfylder forskellige behov: Fra den meget enkle Lommeregner til udregninger direkte på skrivebordet, til de mere komplicerede funktioner såsom at lave multimedie-noter i flere lag. Så læs med her for at finde ud af, hvordan du finder alle de bedste af dem.

1 Her finder du de mange apps

Få et hurtigt overblik over indbyggede apps i Windows 10 ved at åbne Startmenuen med et klik på Windows-ikonet i nederste venstre hjørne. Den todelte menu har til venstre en kolonne over apps og til højre en mosaik af fliser for apps som Kamera, Skype osv. Klik på dem, hvis du vil åbne dem.

2 Flyt og fjern en app

Som standard vises alle apps, men du kan sortere i fliseikonerne og placere de mest brugte foran og i midten og ellers fjerne de knap så relevante. Fjern en flise ved at højreklikke på den (eller trykke og holde et sekund med fingeren), og vælg ”Frigør fra Start”. Du kan også ændre størrelse og deaktivere deres Live-funktion.

3 Åbning af apps

En app, som du åbner, bliver altid vist på Skrivebordet. Alle apps har grundlæggende samme udseende og bestemte ikoner i Proceslinjen, så du kan holde øje med, hvilket programvindue der er åbent. Vil du downloade flere lignende apps, skal du gå til Windows Store-appen. Du finder den i Startmenuen.

 

4 Tag noter

Vil du tage noter, for eksempel lave en liste over opgaver for den kommende uge eller skitsere en idé, så brug OneNote, som er en af appsene i Windows Store. Klik i hovedvinduet for at starte på en note. Opret en ny sektion og tilføj sider ved at klikke på ”Tilføj side”. Brug fanerne til at indsætte lister, billeder og tegninger.

5 Vejrudsigten på Skrivebordet

Hvis du ønsker at få styr på vejret fra din pc, så brug appen ”Vejr”. Tillad, at appen bruger din placering for at få lokale prognoser time for time eller på længere sigt. Du får masser af data, herunder en bedømmelse af risikoen for regn eller for solskoldning. Du kan også se prognosen på et kort eller se på vejr-historik.

6 Videochat med andre

Skype er en Windows-app, som gør det muligt at lave videosamtaler med venner, kolleger eller familie via internettet. En opdateret version findes i Windows 10 Crea-tors Update. Skype giver dig adgang til dine kontakter, og du kan sende beskeder med det samme eller starte et vi-deoopkald (hvis du har et webkamera).

7 Gå på opdagelse

Windows 10 har en kort-app ved navn Kort, som gi-ver dig mulighed for at gå på opdagelse i hele verden. Klik på ikonet ”3D-byer” fra bjælken for at få detaljerede visninger af en række byer. Det er ret sjovt. Du kan også klikke (eller trykke på) navigationspilen i øverste venstre hjørne for at få retninger.

8 That’s it!

Du kender nu nogle af de bedste apps, der er indbygget i Windows 10. Men der er mange flere. Find dem ved at gennemgå listen i Startmenuen, ved at skrive appens navn ind i søgefunktionen eller ved at gå på udkig i Windows Store. Når du har installeret en ny app, vises ”Ny” under appens navn i startlisten.