Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu er det meget nemmere at få apps til Huawei-mobilen - en million tilgængelig

Huawei er klar med et nyt søgeværktøj, der søger på tværs af internettet for at finde apps til deres nye Google-fri smartphones. Det giver adgang til et langt større udvalg af apps end man kan finde i Huaweis egen app-butik.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Det er ikke nogen hemmelig, at udvalget af apps i Huaweis app-butik stadig har nogle huller.

Det er Huawei bevidst om, og derfor har de nu skabt et alternativ, som gør det muligt at søge på apps udenom den indbyggede app-butik, AppGallery.

Huawei har lanceret en ny søge-widget ved navn Find Apps.

Den giver dig en mangfoldighed af søgeresultater direkte på hjemmeskærmen af din Huawei-mobil. Den finder ikke bare apps, men også nyheder, billeder, musik og andet indhold.

En kanal til det hele

Søgeværktøjet er drevet af Huaweis egen teknologi, Petal Search Engine, som løbende lokaliserer og indsamler data for at kunne hente de mest præcise og relevante søgeresultater.

"Vi bestræber os på altid at levere de nyeste og mest innovative teknologier til vores kunder. Og med Find Apps Widget har vi skabt et søgeværktøj, der gør det nemt og intuitivt at søge i blandt en million apps og alle mulige former for underholdning direkte fra hjemmeskærmen på smartphonen. Ikke alene bliver søgeresultaterne bedre og mere relevante for den enkelte bruger. Funktionen er også med til at forbedre den samlede smartphone-oplevelse," siger Yin Lin, der er direktør for Huawei Consumer Business Group Danmark.

Adgang til én million apps

Find Apps er skabt i samarbejde med internationale eksperter i søgemaskineteknologi - eksempelvis fra den franske søgemaskine Qwant og billedsøgemaskinen Yandex. Samarbejdet sikrer ifølge Huawei, at søgeværktøjet overholder de højeste standarder for datasikkerhed.

Den nye tjeneste er fuldt integreret i Huaweis officielle app-platform AppGallery, og giver adgang til alle apps på AppGallery. Find Apps Widget finder dog også apps fra en række andre kilder, og giver samlet set adgang til en million apps. Dermed kan du faktisk bare bruge Find Apps, så vil du se alt hvad der er tilgængeligt til mobilen. Men du kan fortsat søge efter apps direkte i AppGallery eller bruge Phone Clone til at overføre apps, kontakter, billeder og andet data fra sin gamle smartphone til en ny.

Find Apps Widget kan downloades via AppGallery og vil på forhånd være installeret på Huawei-smartphones i P40-serien, herunder P40 Pro, P40 og P40 Lite. Funktionen er foreløbig tilgængelig i 45 lande og findes på 40 sprog, inklusiv dansk.

Vi tog en hurtig stikprøve på en af de apps, vi har savnet mest i de nye Huawei-mobiler, nemlig Netflix. Og den kunne vi godt finde med Find Apps.

En anden fordel ved den nye søgemaskine er, at du kan få opdateringer til alle de apps du har på mobilen. Vi har været lidt bekymrede for, hvordan du ville få opdateringer til apps overført med Phone Clone, men dem finder den nye søgemaskine også opdateringer til.

Læs vores anmeldelse af den nye Huawei P40 Pro, som er født med den nye søgemaskine, herunder:

https://www.altomdata.dk/huawei-p40-pro-test-huaweis-staerke-kameramobil-klarer-sig-okay-uden-google/




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere