Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Fikst design pryder sløv betjening

Med sit eksklusive, slanke udseende og et godt slidetastatur ligger Xperia 2 helt i front på designet. Betjeningen måtte dog gerne have været ligeså kæk.

Af Jeppe Bo Pedersen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Tasterne er lette at ramme bortset fra æ, ø og å, som besynderligt nok ligger hemmeligt gemt væk bag andre taster.

På forsiden er der blevet plads til en lille, optisk touch-pad, der fungerer lidt som en berøringsflade på en bærbar pc, samt enkelte knap så velfungerende touch-knapper, der er svære at få til at reagere.

Ligeså er den tryk(u)følsomme skærm, som kalder på en hårdt ført pen frem for fingrene, som ellers typisk er det hurtigste på farten.

Mobilen rummer en god, alsidig programpakke, inklusive den mobile udgave af Microsoft Office og Microsoft MyPhone til synkronisering af kontakter, meddelelser, kalender, fotos, musik med meget mere.

Oven på Windows er lagt et fyldigt udvalg af Sony-Ericssons egne nydelige paneler og forsider, som i realiteten er nye brugerlayouts med genveje til alle de vigtigste funktioner, beskeder og opdateringer.

Med et appetitligt fysisk design og et kamera på hele 8 megapixel er akilleshælen styresystemet og den manglende råstyrke på hardware-siden.

Handlingerne forløber simpelthen alt for langsommeligt på det generelt lidt bedagede Windows Mobile 6.5.

Vi gad virkelig godt have prøvet Xperia 2 med mere adrætte systemer, som Android og Maemo eller måske endda det kommende Windows Mobile 7, som grundlæggende motor i stedet. I den nuværende konfiguration bliver Xperia X2 sat af førerfeltet.