Home » Transport » Fem gange så mange bruger el-løbehjul, men færre kommer til skade
Fem gange så mange bruger el-løbehjul, men færre kommer til skade

Fem gange så mange bruger el-løbehjul, men færre kommer til skade

Share

Selvom der køres langt mere på el-løbehjul på globalt plan end tidligere, så falder antallet af skader og ulykker. Det viser en ny global sikkerhedsrapport fra Bolt

Ifølge rapporten er antallet af ture steget med 500 pct. fra 2020 til 2021. Selvom antallet af ulykker også var stigende i samme periode i takt med den eksplosive vækst i brugen af el-løbehjul, så faldt ulykkesfrekvensen per 10.000 tur med 13 pct. Andelen af skader per 10.000 tur faldt med hele 26 pct.

Samtidig er antallet af ulykker pr. 1 mio. kørte km. faldet fra 12,45 ulykker til 10,92 ulykker, hvilket er et fald på 12 pct. fra 2020 til 2021. Den lavere ulykkesfrekvens har også betydet færre personskader. Antallet af registrerede skader pr. 1 million km. er nemlig faldet fra 8,07 skader i 2020 til 5,95 i 2021, hvilket er et fald på hele 26 pct.

”Mange byer i Europa kæmper med tung biltrafik, få parkeringspladser og et ønske om at give borgerne flere grønne og fleksible transportmuligheder. Det afspejles tydeligt i vores rapport, hvor vi ser en femdobling i antallet af ture, og hvor vi samtidig kan se, at andelen af skader og ulykker er faldende. Det skyldes bl.a. vores store fokus på sikkerhed, men også, at brugerne er blevet bedre til at køre på el-løbehjul, der er blevet en fast del af den kollektive trafik,” siger Christian Thomassen, Bolts nordiske Public Policy Manager.

Se også:  CES: Sonys elbil tættere på lancering - klar i ny SUV-version

“Bolt ser, at el-løbehjulene er en del af løsningen til at reducere biltrafikken i byerne. Derfor håber vi også på, at rammevilkårene for el-løbehjul forbedres i København, så antallet af private biler kan reduceres, og København dermed kommer tættere på sin ambition om at være en nul-emissions kommune”.

Lokale sikkerhedstiltag virker

Sikkerhed er en topprioritet for Bolt, der løbende arbejder med nye tiltag og sikkerhedsinnovation. Samtidig identificerer Bolt hele tiden risikoområder i de enkelte byer, og står bag lokale tiltag, der skal gøre turene endnu mere sikre for både brugere og andre trafikanter.

I Odense og København har Bolt eksempelvis lukket ned for kørsel på el-løbehjul efter midnat for netop at forebygge ulykker. Selv under den populære gadefestival Distortion i København valgte Bolt at indføre såkaldte no-go zoner, der forhindrede brugere i at køre og parkere Bolts el-løbehjul i de bydele, hvor der var fest.

Se også:  Kinesiske Xpeng er klar med sin første elbil i Danmark

Derudover har Bolt i deres app et ‘Safety Toolkit’, som er en måde at tilskynde alle Bolt-brugere til at være mere ansvarlige for deres egen sikkerhed. Her kan brugerne også slå ‘Beginner Mode’ til, der begrænser den maksimale hastighed, og lærer nye el-løbehjuls-brugere at betjene el-løbehjulet samt giver sikkerhedstips for begyndere og oplysninger om lokale regler for mikro-mobilitet.

Bolts ingeniører arbejder lige nu på et system, der skal registrere bremsning ved udskridning og forhindre brugerne i at køre hensynsløst eller bremse voldsomt, når de kører på scooteren.


TAGS
bolt
el-løbehjul
elektriske transportmidler

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S