Home » Erhverv » Fast supportaftale sikrer salget af eksotiske rejser
Fast supportaftale sikrer salget af eksotiske rejser

Fast supportaftale sikrer salget af eksotiske rejser

Share

Også for små og mellemstore virksomheder kan it-nedbrud koste dyrt. Men hvordan holder man en virksomhed kørende helt uden alvorlige stop, når man ikke har egen it-afdeling? For det århusianske rejsebureau Afrika-safari.dk blev svaret ekstern support til fast pris

Rejsebureauet Afrika-safari.dk i Viby ved Aarhus har vokseværk. For få år siden havde virksomheden en halv snes ansatte, men i disse måneder træder medarbejder nummer 50 ind ad døren. Solid vækst er en drømmesituation for enhver virksomhed. Men når man sælger flere og flere eksotiske rejser, står man også over for en kraftig opskalering af it-infrastrukturen. Så hvordan håndterer man den situation bedst muligt, så kunderne stadig er begejstrede, og dyr nedetid undgås?

Nedetid koster dyrt

Da virksomheden endnu var nystartet og lille, blev it-supporten varetaget af et eksternt enkeltmandsfirma. Det var en fin løsning på det tidspunkt, forklarer marketingchef Dino Karalic. Men den viste sig snart at være for følsom. De mange nye kunder stillede krav. Afrika-safari.dk fik også to søsterselskaber, Asiatours.dk og Lamatours.dk. Med kun én supporter, der skulle betjene andre kunder, have ferie og plads til sygedage, var risikoen for nedetid stor.

Se også:  Corona-hotline giver gratis it-rådgivning til virksomheder

”Det var i første omgang et driftsspørgsmål. Vi ville sikre, at vores drift kører hele tiden. Hvis vi har et breakdown, skal det håndteres hurtigt,” siger Dino Karalic og tilføjer:

”Dengang var vi kun 10-15 medarbejdere. Men vi voksede hele tiden, og nu er vi 47 ansatte. Hvis vi står stille i to timer, koster det 100 mandetimer.”

Jagten på en supportløsning gik i gang. Afrika-safari.dk’s bookingsystem blev dengang understøttet af virksomheden Supporters med kontor i Roskilde og Aarhus, og rejsebureauet havde allerede dengang en god dialog med en af Supporters’ stiftere, Jesper Jønsson. Derfor lå det lige for at prøve Supporters af også på den generelle support. Her kunne Afrika-safari.dk få hjælp døgnet rundt. Salgskonsulenterne og de øvrige medarbejdere i rejsebureauet har øjeblikkelig support over telefonen, og hvis det er nødvendigt, sætter en af Supporters’ teknikere sig ind i en bil og kører til Afrika-safari.dk’s kontor på Hasselager Centervej i Viby.

Se også:  Corona-hotline giver gratis it-rådgivning til virksomheder
Fra kontoret i Viby sælger Afrika-safari.dk sammen med to søsterselskaber eventyrlige rejseoplevelser.

Fra kontoret i Viby sælger Afrika-safari.dk sammen med to søsterselskaber eventyrlige rejseoplevelser.

”De reagerer med det samme. Hvis noget skal laves om, kommer der en mand ud, men ellers klares det over telefonen. Vi oplever ikke nedetider. Jo, måske et par gange om året, men så skyldes det internetudbyderen,” beretter Dino Karalic med et smil.

”Det er dejligt, at jeg med ro i maven kan sige: ”Ring til Supporters”. Man ved, de kan håndtere opgaven. De har styr på it, men samtidig ved de, hvordan man skal servicere sine kunder. Det får personen i den anden ende af røret til at føle sig tilpas. Det oplever man ikke ret mange andre steder.”

TAGS
support
Supporters
websupport

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S