Hvis du har besøgt internettet fra en Windows-computer de seneste 26 år, er der betydelig chance for at du har stiftet bekendtskab med Internet Explorer.
IE var den indbyggede browser i Windows-systemet og i mange år den altdominerende på markedet, da alternativerne var få og uden de helt store teknologiske forspring.
Med Firefox og Chrome fik Internet Explorer browser imidlertid benhård konkurrence og da det senere blev pålagt Microsoft at tilbyde Windows-brugerne frit valg af standard-browser, begyndte magtbalancen for alvor at tippe.
Teknologien begyndte samtidig at løbe fra browseren. I 2017 introducerede Microsoft den nye, mere strømlinede, Edge-browser, som for nylig med er redesignet med en effektiv Chromium-baseret motor.
Årsagerne til at vælge Internet Explorer i dag er således meget svære at få øje på, og derfor har Microsoft nu lukket ned for browseren. Fra i onsdags, d. 15. juni, er supporten er lukket og nye brugere har ikke længere mulighed for at downloade browseren. Man bliver viderestillet til Edge-browseren.
Skulle der være sider du vil tilgå, som kun kan indlæses i Internet Explorer, har Edge en IE-tilstand, som imiterer browseren.
Vi siger farvel og tak til et stykke software, der måske ikke har fyldt meget i vores bevidsthed de senere år, men havde uendelig stor betydning for internettet i en afgørende del af dets udvikling.