Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Farlige og ulovlige valgplakater fjernes effektivt med ny app

På trods af utvetydige regler for ophængning af valgplakater, fjerner landets kommuner hver dag adskillige ulovlige valgplakater, på kandidaternes regning. Med ny app kan borgere give praj om ulovlige plakater.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

På slaget 12 lørdag den 28. oktober stormede tusindvis af kandidater og partisoldater op i landets lygtepæle for at sikre sig de bedste pladser til valgplakater. Få timer senere var samtlige trafikårer plastret til med smilende ansigter på farvestrålende baggrunde. Trængslen langs vejene har presset kandidaterne til at se stort på reglerne for ophængning af valgplakater, og mange steder hænger de for lavt, så de skygger for bilisternes udsyn, eller cyklister kan støde ind i dem.

For at gøre det nemmere for borgere at underrette om ulovlige plakater er flere kommuner begyndt at anvende borgertip-apps, der samtidig letter myndighedernes administration betragteligt. Plakater, der hænger til decideret fare for trafiksikkerheden, pilles ned af kommunen med det samme. I andre tilfælde, får kandidaten 24 timer til at pille den ned. Og som noget nyt ved dette valg sendes regningen for nedtagningen til den ansvarlige – enten kandidaten eller partiet.

"Med systemet GeoNote kan kommuner stille en intuitiv app til rådighed for borgerne, så de blot skal tage et billede af plakaten og trykke send. Al data om geografisk placering og henvendelsens art bliver fuldautomatisk sendt til det interne system i den rigtige forvaltning. Billederne sikrer den nødvendige dokumentation, der kræves for at indkassere pengene efterfølgende", forklarer Heine Torsson, GIS-kundechef i landinspektørfirmaet LE34, der har udviklet systemet.

GeoNote bruges i forvejen i en lang række kommuner til at få tip om vejhuller, væltede træer og ødelagte vejskilte.

Vandtæt dokumentation

En af de kommuner, der benytter sig af de nye teknologiske muligheder, er Furesø Kommune. Kommunen oplever en markant bedre dokumentation af de 39 ulovlige plakater, afdelingen indtil nu har taget ned.

"Ulovlige valgplakater er en seriøs myndighedsopgave, og vi har to mand fast på det i hele valgperioden. Vi skal være knivskarpe i vores dokumentation, og det er derfor, vi benytter os af GeoNote-systemet. Uanset om tippet kommer fra en borger, eller vi selv er ude og registrere med appen, er dokumentationen vandtæt. Og herefter kan forvaltningen nemt sende påbud ud til de rette ansvarlige", siger Gert Kim Klausen, driftsleder i Furesø Kommune.

Også Københavns Kommune har taget systemet i brug, hvor medarbejderne bruger det til at registrere, administrere og nedtage ulovlige plakater. Her er der væsentligt flere kandidater, der kæmper om pladsen i elmaster og lygtepæle, og derfor også flere, der hænger ulovligt. I Hovedstaden koster det kandidaterne 170 kroner, hvis de hænger plakater op før selve valgkampen eller glemmer at tage dem ned senest otte dage efter valget. Er plakaterne til fare for trafiksikkerheden, eller på anden måde hænger ulovligt, koster det 230 kroner.

Mere end 20 kommuner bruger i dag Borgertip-app. Klik ind på din kommunes hjemmeside og se hvad mulighederne der hvor du bor. 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere