Home » Bilen » Fantastisk håndfrit sæt
Fantastisk håndfrit sæt

Fantastisk håndfrit sæt

Share

Et af de bedste bud på en håndfri løsning til bilen

Kunne du tænke dig at spare 800 kroner og få nyt legetøj til bilen? Hvis du er typen, der sludrer løs i mobilen mens du kører bil, så risikerer du en bøde på 1.500 kroner. For mindre end halvdelen kan du investere i Parrots nye MiniKit+, der er et transportabelt håndfrit sæt; snak løs uden at fjerne hænderne fra rattet. MiniKit+ er en aldeles velfungerende løsning.

En af de ting, jeg er pjattet med, er muligheden for at parre MiniKit+ med to mobiler på samme tid. Det betyder, at den automatisk skifter mellem din egen og kærestens mobil, når der kommer opkald fra henholdsvis den ene og den anden mobil, så både du og kæresten kan udnytte den håndfri funktion. Det er hamrende smart, når man skal på en længere bilferie sydpå. Men det, der virkelig imponerer mig, er den velfungerende stemmestyring. MiniKit+ både taler og forstår dansk – og den gør det overraskende godt. Den henter automatisk telefonbogen fra parrede mobiler, og modtager du et opkald fra en kontakt, fortæller MiniKit+, hvem der ringer. Så skal du bare sige ”accepter” eller ”afvis”. Du kan også bede MiniKit+ ringe op til en kontakt. Jeg pressede den bevidst, men ikke en eneste gang misforstod den mig. Selv danske navne med æ,ø og å klarer den.

Se også:  Kia e-Niro Advance [TEST]: Det behøver ikke at være en Tesla

Parrot har opnået en temmelig lang batterilevetid på MiniKit+, nemlig 12 timers tale og 15 dages standby. Den er opnået ved at lukke næsten helt ned for MiniKit+, når du forlader bilen og parrede telefoner er uden for rækkevidde. En indbygget bevægelsessensor sørger for at tænde for enheden, når du sætter dig ind i bilen igen. Det er smart. Det tager i øvrigt tre en halv time at oplade MiniKit+, og det kan gøres på computeren via det medfølgende USB-kabel eller i bilens cigarettænder.

Men ikke alt er fryd og gammen. Det er svært at skrue op og ned for lyden. I stedet for blot at dreje på hjulet skal man trykke, dreje til menupunkt to og så dreje på hjulet, for til sidst at trykke igen. Og så er lyden noget metallisk, både i bilen og hos modtageren. Men de små pletter ændrer ikke på, at MiniKit+ er det overlegent bedste bud på en håndfri løsning, jeg har prøvet. Basta.

Se også:  Færre danskere bruger håndholdt mobil mens de kører bil


Parrot MiniKit+
  • Pris
4
Sending
User Review
1 (1 vote)
TAGS
Bil
Bluetooth
håndfri
TechLife

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S