Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Falske Facebook-profiler er hackernes favorit-våben

Døde blogs og falske Facebook-profiler var hackernes mest anvendte våben i 2015.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Professionelle hackere angriber i stigende grad via sociale medier. Facebook Scams, hvor hackerne lokker Facebook-brugere til at klikke på inficerede links, var den mest udbredte hackermetode i 2015. Samtidig steg antallet af WordPress-blogs benyttet til hackerangreb med 221 procent i 2015. Det viser en ny sikkerhedsrapport fra it-virksomheden Cisco.

Sociale medier er efterhånden blevet en del af dagligdagen for de fleste danskere. Men også for cyber-kriminelle, der i 2015 særligt har haft Facebook og WordPress i sigtekornet. Det viser Ciscos Annual Security Report 2016.

Facebook er verdens største sociale medie, og alene i Danmark har 95 procent af befolkningen en Facebook-profil. Men danskerne skal være opmærksomme på, hvilke opslag de klikker på. Ifølge Ciscos nye sikkerhedsrapport er Facebook Scams den mest anvendte hackermetode i 2015.

Fænomenet kaldes også ’social engineering’, hvor hackere lokker godtroende brugerne til at klikke på inficerede links, der dermed får installeret ondsindet malware, så hackerne kan få adgang til deres virksomheders netværk.

Ifølge Ciscos tekniske chef i Danmark, Henrik Stær, afspejler tendensen den voksende betydning, som sociale medier som Facebook har for folks internetforbrug:

”Facebook er ikke længere kun et socialt medie. Det er også en nøgle, som virksomheder og organisationer benytter, hvis man vil tilgå deres services og ydelser. Det har hackerne opdaget for længst. Derfor er det afgørende, at brugerne forholder sig kritisk til opslag og venneanmodninger, så de ikke ufrivilligt sætter egne data over styr og risikerer, at deres oplysninger bruges til at skaffe sig adgang til andre netværk i fx virksomheder,” siger Henrik Stær.

Døde madblogs er et slaraffenland for hackere

Internettet er fyldt med døde blogs, der ikke har været opdateret i mange år. Den populære hjemmeside og blogplatform WordPress oplevede i 2015 en stigning på 221 pct. i antallet af benyttede WordPress-domæner i perioden februar til oktober.

”Hackerne tager i stigende grad kontrollen over døde blogs og bruger deres serverforbindelser til at gennemføre fx phising-angreb eller banksvindel med. De inaktive blogs er attraktive for hackerne, da deres sikkerhedssoftware oftest ikke er opdateret. Samtidig kan hackerne gemme sig bag blog-adresserne, da de færreste firewalls automatisk blokerer trafik fra WordPress-sider,” udtaler Henrik Stær.

Om Cisco Annual Security Report

Ciscos Annual Security Report 2016 identificerer på baggrund af indsamlet data de nyeste internettrusler og tendenser i forhold til cybersikkerheden i 2016. Rapporten er udarbejdet af Ciscos sikkerhedseksperter og afdækker blandt andet, hvordan it-kriminelle konstant finder nye måder at slippe igennem digitale sikkerhedsmure på.

 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere


OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere