Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Huawei hjælper blinde med at aflæse ansigtsudtryk

Via din smartphones kamera kan app'en Facing Emotions registrere ansigtsudtryk og følelser hos en person. På dem måde kan blinde få en fornemmelse af samtalepartneres mimik.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

"Der findes tusindvis af ansigtsudtryk. Vi har over 40 små muskler i ansigtet, der signalerer til vores omgivelser stort set alle vores vågne timer. Vores opgave, da vi lavede Facing Emotions, var at fokusere på de syv følelser, der kommer til udtryk hos alle mennesker uanset kultur og baggrund: væmmelse, foragt, sorg, frygt, vrede, forbavselse og glæde," siger Szymon P. Peplinski, Creative Technologist for Huaweis Facing Emotions-projekt.

"Hjernen modtager stimuli fra omgivelserne og sender signaler til bestemte muskler i ansigtet, der skal reagere på det, hjernen registrerer. Men som blind kan det være svært at registrere de indtryk, der ligger i en andens ansigtsudtryk. Hvis en blind fortæller dig en historie, kan det være svært for vedkommende at afkode din reaktion på historien uden informationen, der ligger i dit ansigtsudtryk," siger Szymon P. Peplinski.

Derfor gik man hos Huawei i gang med at fundere over, hvordan man kunne hjælpe blinde med at afkode ansigtsudtryk.

Telefonen genkender følelser

Resultatet blev appen Facing Emotions. Når appen startes på telefonen, scanner bagsidekameraet ansigtet på den person, den blinde taler med. Herfra sætter kunstig intelligens ind. Telefonen kortlægger øjenbryn, næse og resten af ansigtet. Så identificerer den et af de syv ansigtsudtryk og spiller en af syv lyde, der genkendes af den blinde bruger.

Facing Emotions kan hentes på Google Play. Indtil videre fungerer app'en dog kun til Huaweis nyeste topmobil.

"Det kræver solid processorkraft at få den kunstige intelligens til at fungere gnidningsfrit. Derfor tog vi udgangspunkt i Huawei Mate 20 Pro, der har den seneste Kirin 980-processor og Leicas triple-kamera. Mate 20 Pro kan genkende 4.500 billeder i sekundet, og derfor er det også med Mate 20 Pro, vi har opnået de bedste resultater med Facing Emotions-appen," siger Szymon P. Peplinski.

Du kan se en video om appen her:

https://www.youtube.com/watch?v=HFtZIQVeMBA




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Compliance og strategisk it-sikkerhed efter DORA

Finansielle koncerner har i snit 85 sikkerhedsløsninger i drift – men er i snit op til 100 dage om at opdage et igangværende cyberangreb. Ydermere viser øvelser, at det typisk tager 4-6 uger at rense og genetablere sikker drift af centrale systemer efter et stort angreb. Fokus for dagen vil derfor være på henholdsvis governance samt om, hvordan du som it-leder i den finansielle sektor skal kunne håndtere fremtidens cybertrusler og arbejde effektivt med sikkerhed på et strategisk niveau.

04. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere