Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Markedet for online dating er blevet kæmpe stort de senere år. Især Tinder-app'en er populær, da man nemt kan se om en single af modsatte køn har fælles interesser.
Dataerne der bruges i app'en kommer fra Facebook, og nu ser det ud at til at Zuckerberg og co. selv vil have en bid af den kærlighedskage de selv er med at til bage. For Facebook-CEO'en har netop meldt ud, at der er en helt ny dating-feature på vej til det sociale medie. Den skal gøre det muligt at skabe langvarige forhold, og " ikke bare hurtige hoop-ups", som Zuckerberg formulerer det.
Del af den eksisterende app
Den nye features vil blive en del af den eksisterende Facebook-app, men det vil være helt op til dig selv om du vil oprette en dating-profil.
Facebook vil sørge for, at det kun er personer du ikke kender i vejen, du præsenteres for som mulige dates.
Om Facebook fortsat vil gøre sine data tilgængelige for Tinder og andre konkurrenter, er der ingen melding om, men hvis de trækker dem, kan det blive svært for konkurrenterne at overleve.