Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
For fire år siden forudså han, at MySpace var på vej mod enden og at få amerikanske aviser ville overleve de næste år. Selvom MySpace ikke helt har lukket og slukket, må det engang så populære site i dag kæmpe en hård kamp for overlevelsen, og det samme gælder aviserne.
Jeffrey Cole, som er ekspert i digitalt forbrug, spår, at Facebook er det næste site, som står for tur. På trods af dets store popularitet i øjeblikket, vil sitet ikke have mere held med at hage sig fast i ungdommens flygtige sind end MySpace, selvom det formentligt vil holde lidt længere i kraft af dets bredere appel.
Cole mener ikke, at Facebook vil blive erstattet af ét stort socialt netværk, men at man i stedet vil se en fragmentering ud i mindre og mere specialiserede netværk.