Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få styr på musikfilerne

Mp3Tag er et program, der tagger dine musikfiler. Så kan du med sigende informationer få bedre styr på musikken.

Af Carsten Sørensen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Musik er skønt, og i dag findes det i mange hjem. Fortrinsvis på diverse computere, NAS-enheder og des lignende i stedet for som tidligere på LP’er og mere nyligt fra musik cd’er. Det giver stor frihed, at musikken lever sit liv på det hjemlige netværk.

Mp3Tag er et lille gratis program, der kan hjælpe med at holde styr på alle de utallige audiofiler man måtte have liggende.

Programmet der kan anvendes til Windows XP/2003/Vista samt Windows 7 er et værktøj hvormed man kan ”tagge” sine musikfiler. Det vil sige tildele dem betydningsrelaterede søgeord, så de bliver lettere at finde organisere og katalogisere.

Mp3Tag kan redigere ID3-tags og OGG kommentarer i forbindelse med henholdsvis mp3-filer og Ogg-Vorbis filer. Men programmet er også brugbart til at omdøbe karakterer fra tag eller filnavnet. Det er desuden muligt at importere eller eksportere tag-informationer.

Det er ligeledes muligt at skabe afspilningslister med programmet og meget mere. Udover de førnævnte programmer understøtter Mp3Tag også AAC, Mpeg4 samt FLAC filer med mere.

Det smarte ved programmet er også, at man kan indhente informationer fra online databaser såsom Amazon, discogs, freebd og således få de rigtige informationer til ens audiofiler helt ned til at få det rigtige album cover til numrene.

Det er et af de slags programmer man får mest ud af at prøve selv, når man opdager dets muligheder. Så god fornøjelse med dette fine lille program.