Af Jan Skøt, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
De bruger et såkaldt bionisk øje til det. Det er en kombination af et kamera, en billedprocessor og en såkaldt neurostimulator, der skal opereres ind i øjet.
Bionic Vision Australia, som projektet kaldes, er langt fra de eneste, der arbejder på at lave et elektronisk øje. En halv snes forskergrupper over hele verden prøver på det.
Nogle af dem arbejder endda med versioner, hvor man ikke har eksternt udstyr, men bare får indopereret en elektronisk nethinde, som kan trække energi fra det sukker, der flyder rundt i nethindens blodforsyning.
Det australske projekt er imidlertid dem, der i øjeblikket ser ud til at være længst. Det betyder dog ikke, at du på nogen måde ville ønske at udskifte dit øje med et elektronisk.
Det bioniske øje er nemlig indtil videre meget dårligt. Kameraet der sidder på et par briller, har ganske vist en opløsning på fem megapixel, men så mange data kan man slet ikke sende ind i øjet – selvom det biologiske øjes opløsning er langt højere.
Man er ind til videre nødt til at nøjes med sølle 98 punkter. Det skyldes, at billedet skal videregives via en slags sømmåtte – i mikroformat – som lægges ind mellem to lag i nethinden.
Her skal den sende små elektriske stød videre til nerverne i nethinden, og det signal vil hjernen så tolke til et billede.
Som du kan se på illustrationen, giver det ikke noget særligt godt billede. Men forskellen på at være helt blind og at se de 98 prikker er stor. De giver mulighed for at undgå forhindringer og at se lys.
Forskerne regner også med, at det vil være let at tidoble opløsningen, så det for eksempel vil være muligt at læse store bogstaver.
Men først skal resten fungere.
Det er for eksempel ikke sikkert, at nerverne kan blive ved med at tåle de små elektriske stød, de får.
Hvis det lykkes, er det let at forestille sig, at den samme teknologi som man bruger i kameraer og til processorchips, vil gøre det muligt at lave meget højopløste, bioniske øjne.
Så kan man nærme sig noget, der ligner et rigtigt syn. Indtil videre regner forskerne i Bionic Vision Australia med, at det tager mindst to år, før de sætter det første implantat ind i et menneskeligt øje.
