Home » Styresystem » Få svar på dine spørgsmål om Windows 10
Få svar på dine spørgsmål om Windows 10

Få svar på dine spørgsmål om Windows 10

Share

Læserne af Datatid TechLife spørger os tit om Windows 10 – og bestemte spørgsmål går igen. Her får du løsningerne på de mest almindelige udfordringer

Hvilken Windows 10-pc skal jeg vælge?
? Jeg har bestemt mig for at købe en ny pc – og den vil så have Windows 10. Hvad skal jeg lægge vægt på, når jeg vil have en computer, der kører så problemløst som muligt?

! Hvis du går efter en computer, som er nem at have med og kan en masse ting – dog ikke grafiktunge opgaver – kan du overveje en hybrid-computer af typen, hvor skærm og tastatur kan skilles, så skærmen alene kan bruges som tablet. Og du kan spare penge ved at vælge en processor, der ligger under kvaliteten i Intel Core-serien, men som stadig er god nok til de dagligdags opgaver.
Har du større krav til hastighed, og kører du mere krævende programmer end standardapplikationerne i for eksempel Microsoft Office, skal du vælge computere med processorer som Intel Core i3, i5 og i7. Sidstnævnte er den stærkeste, og den skal du vælge, hvis du ofte leger med grafiktunge spil eller redigerer video og foto.
Brugerhukommelsen – ram – til enkle opgaver bør ligge på 2 GB, men 8 GB er ikke usædvanligt i dag, og 16 GB kommer på tale for gaming-entusiaster, hvis du har mange programmer kørende parallelt og ved anden intensiv brug.
På lagersiden bør du overveje en ssd-disk. Prisen pr. gigabyte lager er noget højere end ved traditionelle diske, men ssd’en påvirker hele computerens ydelse i en positiv retning.
Sidst men ikke mindst: Du skal følge testene her i Datatid TechLife, for eksempel denne måneds stortest af tynde bærbare computere.

Hvorfor skal jeg have en Microsoft-konto for at logge på?
? Jeg blev bedt om at logge på min Microsoft-konto under installationen af Windows 10. Konsekvensen var, at alle mine eksisterende kontoindstillinger blev erstattet. Men hvorfor skal jeg begrave min gamle konto for den nye?

! Tænk på din Microsoft-konto som den lim, der samler alle dine Windows-indstillinger, indkøb i Microsoft Store og andre Microsoft-tjenester. Det er den mest praktiske måde at bruge Windows 10 på i disse netforbundne tider: En kode passer til alle formål.
Hvis du beholder dine lokale kontoindstillinger, er det ikke noget problem som sådan, men du vil ofte blive spurgt om dine Microsoft-kontoindstillinger i andre sammenhænge – for eksempel når du logger på OneDrive eller henter apps i Store.
Hvis du bruger Windows på mere end en enhed (det kan være din hybrid-pc eller stationære pc), giver det fælles log-ind mulighed for at synkronisere visse indstillinger mellem enhederne, for eksempel skrivebordsbaggrunde, så du får en ensartet brugeroplevelse på alle platforme.

Du kan sætte din backup i system med funktionen ”Sikkerhedskopiering ved hjælp af filhistorik”.

Du kan sætte din backup i system med funktionen ”Sikkerhedskopiering ved hjælp af filhistorik”.

Hvordan tager jeg bedst backup?
? Når jeg har opgraderet til Windows 10, hvordan forhindrer jeg så bedst muligt at miste data?

! Windows 10 har to indbyggede backup-værktøjer. Der er det traditionelle backup-værktøj fra Windows 7, som kan bruges til at sikkerhedskopiere og tage et komplet system-image af pc’ens harddisk. Find værktøjet ved at skrive ”Sikkerhedskopiering og gendannelse” i søgefeltet.
Desuden kan du benytte ”Sikkerhedskopiering ved hjælp af filhistorik” – brug også her søgefeltet. Følg anvisningen, og tilslut et backupdrev. Vælg ”Flere indstillinger” for at bestemme, hvor ofte der skal tages backup og fra hvilke drev.
Hvis du har brug for at gendanne data fra din filhistorik, vælger du blot backupmappen med Stifinder. Vælg ”Filhistorik” under fanen ”Hjem”.
En sidste mulighed er OneDrive. Ved at gemme dine filer i mapper i skytjenesten, vil du altid kunne få adgang til dem ved hjælp af din Microsoft-konto, selv om din computer skulle gå ned. Lagring i OneDrive er dog lidt langsommere end lokal lagring, der er begrænset kapacitet, og hvis du sletter en fil i OneDrive, kan du ikke hente den tilbage bagefter (dog er der en Papirkurv, når du tilgår OneDrive via en browser, og her kan du oftest genfinde slettede filer).

I mange tilfælde vil du kunne gå tilbage til en tidligere Windows-version. Her gør vi det med en engelsksproget Windows 10.

I mange tilfælde vil du kunne gå tilbage til en tidligere Windows-version. Her gør vi det med en engelsksproget Windows 10.

Kan jeg gå tilbage til Windows 7 eller 8?

Se også:  Her er alt det nye i Windows 10, version 1809

? Jeg har opgraderet min pc til Windows 10, men synes ikke, det fungerer godt. Kan jeg gå tilbage til en tidligere version af styresystemet?

! Hvis du har opgraderet til Windows 10 gennem Windows, har du normalt en måned til at rulle tilbage til den tidligere version af Windows. Klik Start > Indstillinger, og vælg “Opdatering og sikkerhed” og herefter “Genoprettelse”. Du skulle nu kunne finde ”Gå tilbage til Windows 7” (eller en anden version). Klik på ”Kom i gang”, og computeren ruller tilbage.
Hvis du ikke får denne mulighed, kan du kun rulle tilbage, hvis du tog en komplet kopi af din harddisk, før du opgraderede. Så hvis du ikke har Windows 10 og er i tvivl, om du skal opgradere, bør du før opgraderingen tage en sådan kopi – med for eksempel programmet Macrium Reflect Free (www.macrium.com/
reflectfree.aspx).

Højreklik på et program under ”Alle apps”. Så kan du fastgøre det til menuen Start eller til Proceslinjen.

Højreklik på et program under ”Alle apps”. Så kan du fastgøre det til menuen Start eller til Proceslinjen.

Hvordan føjer jeg noget til startmenuen?
? Kan jeg tilpasse menuen Start efter mine egne behov?

! I højre side af menuen Start kan du placere nye genveje – og frigøre dem. Pladsen er beregnet specielt til apps, som er installeret fra Windows Store, men virker også med traditionelle programmer.
Du fastgør apps og programmer til menuen ved at højreklikke på dem – enten fra startmenuens liste ”Alle apps” eller fra Stifinder. Højreklik på appen eller programmet, og vælg ”Fastgør til Start”.
Genvejene organiseres i grupper, og du kan trække og slippe genvejene i menuopsætningen, som det passer dig. Du kan også klikke på knappen ”=” øverst i en gruppe for at give den et nyt navn. Desuden kan du ændre størrelsen på fliseikonerne eller placere dem på Proceslinjen ved at højreklikke på dem.

Se også:  Guide: Log nemmere ind på Windows 10

Kan jeg køre gamle programmer?
? Jeg har en masse gamle programmer, og jeg er lidt nervøs for, at de ikke længere kan bruges, når jeg skifter til Windows 10. Enkelte af dem er jeg faktisk rigtig glad for. Hvad kan jeg selv gøre?

! De fleste programmer, som fungerer i Windows 7 og 8, vil også køre i den nyeste version af styresystemet – selv programmer fra XP-tiden kører fint.
Gå ind på det enkelte programs hjemmeside for at tjekke kompatibiliteten, og se, om der er en patch, en opdatering eller en ny version af programmet.
Du kan også overveje at installere VirtualBox (www.virtualbox.org), som gør det muligt at køre en gammel version af Windows i et virtuelt miljø, men det kræver, at du har en ældre version af Windows liggende.

Hvordan ændrer jeg mit profilbillede?
? Jeg vil have et andet profilbillede. Men hvordan gør man det?

! Profilbilledet er bundet til din Microsoft-konto, så alle ændringer, du foretager her, vil slå igennem på alle dine enheder.
Klik på Indstillinger > Konti. Skrol ned, og klik på ”Gennemse” for at udvælge et nyt foto. Eller klik på kameraikonet for at få computerens webkamera til at tage et nyt foto. Windows forsøger selv at placere billedet pænt i rammen, men det er bedst at tage et ansigtsbillede. Tidligere fotos vises til højre, så du nemt kan gå tilbage til et af dem, hvis det nye profilbillede ikke duer.

Du kan få pc’ens webkamera til at tage et nyt profilbillede af dig. Du klikker blot på kameraikonet.

Du kan få pc’ens webkamera til at tage et nyt profilbillede af dig. Du klikker blot på kameraikonet.

Kan jeg blokere Windows-opdateringer?
? Jeg bliver hele tiden bedt om at opdatere softwaren til en enhed, som jeg ikke længere bruger. Kan jeg få det stoppet?

! Du kan ikke forhindre enhver opdatering, men nogle af dem kan blokeres helt ved at gemme dem. Her viser vi trin for trin, hvordan det gøres.

1 Stop automatisk opdatering
Tryk på tasterne Win + X, og vælg ”System”. Klik på ”Avancerede systemindstillinger”. Skift til fanen ”Hardware”, og klik på ”Indstillinger for installation af enhed”. Vælg ”Nej”, og afslut med ”Gem ændringer”. Nu sker der ingen automatiske opdateringer.

DT05_win10_05

2 Kør MiniTool
Gå ind på http://bit.ly/winupdatemini, og hent Windows Update MiniTool. Undgå de blinkende bannere, og klik på ”Download now” i linjen, der begynder med MajorGeeks.Com. Udpak wumt.zip, og åbn ”wumt”-mappen. Dobbeltklik på 32- eller 64-bit-versionen.

DT05_win10_06

3 Hold øje med opdateringer
Et vindue med to ruder dukker op med en række valgmuligheder i venstre side. Klik på knappen “Check for updates” for at få overblik over opdateringer. Efter en kort pause bliver alle tilgængelige opdateringer vist i en liste i højre rude af vinduet.

DT05_win10_07

4 Gem opdateringer
Træk din mus hen over en opdatering for mere information. Eller marker dem, som du ønsker at skjule. Du skjuler dem ved at klikke på knappen ”+H”. De dukker nu op under ”Hidden”, hvor du kan gøre dem synlige igen ved på ny at klikke på ”+H”.

DT05_win10_08


TAGS
Microsoft
styresystem
Windows 10

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S