Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Guide: Få styr på din fotosamling

Billeder har det med at hobe sig op, og får du ikke styr på samlingen, bliver den uoverskuelig. Heldigvis kan du med Windows 10 få adgang til den gratis foto-app Billeder.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Med mobil- og fotokame-raer er det nemt at tage mange fotos. Og med hukommelseskort på op til 128 GB, som kan bruges igen og igen, komme du ofte hjem fra ferien med læssevis af billeder. Hagen er, at de alle skal organiseres og sorteres.

Der findes mange forskellige apps og programmer, som kan hjælpe med opgaven. At kunne arrangere fotos, hvad enten det er efter navn eller dato, er vigtigt. Især, hvis du ønsker at finde dem igen, efterhånden som samlingen vokser.

En af de bedste apps er Adobes Photoshop Elements, som kombinerer et billedredigeringsprogram med muligheder for organisering, herunder GPS-mærkning og ansigtsgenkendelse. Appen Billeder i Windows 10 er nok mindre sofistikeret, men den kan stadig gøre det meget nemmere at navigere rundt i ens fotosamling.

1 Importer dine billeder

Du kan nemt forbedre organiseringen af en større samling, selv om den opdeles i mapper efter dato. Når du importerer, vil Windows sandsynligvis gøre det for dig ved at smide mapperne ned i systemmappen Billeder. Du gør det manuelt ved, efter dato, at sortere inde i hukommelseskortets Stifinder-vindue.

2 Giv dine mapper navn

Billeder.

Det er en god idé at gøre mappernes navne detaljerede, for eksempel med stednavnet eller navnet på den begivenhed, hvor dine fotos blev taget. Omdøb mappen ved at klikke på den. Klik derefter på navnet, til det er markeret med blåt eller vælg ”Omdøb” fra kontekstmenuen. Tryk til sidst på ”Enter”-tasten.

3 Omdøb i bundter

Omdøb flere mapper ad gangen ved at vælge dem og omdøbe den første mappe. De følgende får det nye navn og et nummer. Vil du omdøbe mapper med fotos fra Klitmøller, markerer du dem, højreklikker og vælger ”Omdøb”. Kald den første ”Klitmøller” og resten bliver ”Klitmøller (2)”, ”Klitmøller (3)” osv.

4 Fotos i Billeder

I systemmappen Billeder kan du under fanen ”Samling” få vist fotos i de mapper, du har bedt appen scanne. Under fanen ”Mapper” vises de efter mappe. Bruger du systemmappen Billeder, tilføjes den som standard. Har du fotos andre steder, for eksempel i Google Drev, skal du tilføje dem manuelt.

5 Opret mapper i Billeder

 

Tilføj fotos manuelt med et klik på de tre prikker oppe i højre hjørne, og vælg ”Indstillinger”. I første sektion (”Kilder”) klikker du på ”Tilføj en mappe” og vælger den relevante mappe. Klik på ”Tilføj denne mappe til Billeder”. Forlad indstillingerne, og gå til ”Samling” for at se de nyligt tilføjede fotos.

6 Organisering med albummer

Albumvisning organiserer fotos på to måder. Den ene er automatisk. Den anden kan du selv styre. Appen scanner de mapper, som du har valgt i Indstillinger, og
viser dem som albummer. Du ser ikke alt indhold, kun dem, appen har valgt. Intet er dog slettet. Du kan tilføje vigtige fotos senere.

7 Tilføjelse af fotos i albummer

Billeder udvælger et enkelt foto fra dubletter og lignende motiver. Vil du tilføje et foto til et album, så klik på boksen ”Tilføj eller fjern billeder”. Du præsenteres for hvert foto i kildemappen, hver med en lille boks i toppen. Markér boksen, og fotoet vises i Album. Klik på ”Udfør”, når du er færdig.

8 Vis et album til andre

Du deler færdige albummer ved at uploade et album til OneDrive og sende et link til de personer, som skal se det. Klik på ”Del” i menubjælken eller på den grå kasse ”Del dette album” under billederne. Vælg ”Upload og del indhold”. Herefter vises en skærm med bekræftelse og delingsindstillinger.

9 Del med Sway

En anden mulighed er at eksportere til Sway, Microsofts webbaserede præsentationsapp. Her kan du blandt andet oprette et slideshow, før du deler det og får indholdet præsenteret i en browser eller mobilapp. Har du tilføjet en video og uploadet den til YouTube, kan du føje den til albummet i Sway.

10 Se dine mapper

Du har stadig mulighed for mappevisning for de mapper, du har tilføjet Billeder. Du starter med at klikke på ”Mapper” i menubjælken. Dobbeltklik derefter på en mappe for at dykke yderligere ned i den. Højreklik på et billede, og vælg ”Åbn mappe” i kontekstmenuen for at åbne i Stifinder.