Forhåbentlig bliver årets varme og lyse måneder fyldt med masser af dejlige oplevelser i det fri, men den danske sommer er også lunefuld, og så er det nok alligevel smart at få opgraderet hjemmets gadgets og maskinpark. Specielt, da priserne og mulighederne er mere alsidige end nogensinde.
Mange vil nok i år sidde klistret til skærmen, når Tour de France ruller i gang med tour-start og afvikling af de tre første etaper i Danmark. Andre er denne sommer måske mere optaget af motorsport, gaming, en fest med god musik eller filmaften med familien.
Som nævnt har du i dag et enormt udvalg og til priser, hvor de allerfleste kan være med. Vil du for eksempel opgradere hjemmets lyd, behøver det ikke koste hele madbudgettet.
En enkel soundbar til et par tusind kroner kan gøre underværker for dine tv-oplevelser, mens en ny, hurtigere og smartere router både sikrer netværket bedre mod bedragere og fordeler båndbredden optimalt. Sidstnævnte er en fordel, da vi streamer mere og mere underholdning fra nettet. Hvad er værre end udfald, lige før tour-feltet når målstregen.
Til det smarte hjem kan du også få lys og sensorer, som kan gøre festen festligere og spare på elregningen i form af intelligent styring. Er I væk fra boligen, kan lyset indstilles og reguleres på distancen via app. Forhåbentlig er det med til at holde indbrudstyvene væk.
Men hvad skal du så betale for at være væbnet til tænderne? Her går vi tæt på syv produktkategorier og giver dig nogle hints til, hvad du kan få for pengene i to eller tre prisklasser – afhængigt af produkttype. God inspiration!