Home » Software » Få mere ud af kalenderen
Få mere ud af kalenderen

Få mere ud af kalenderen

Share

Windows-kalenderen og -uret er en vigtig del af din computer. Her får du at vide, hvordan du ændrer indstillingerne, når der er behov for det

Tids- og dato-indstilling- erne i Windows er en vigtig og nyttig del af sty-resystemet. Ikke blot giver de dig mulighed for hurtigt at tjekke datoen og tiden i timer, minutter og sekunder, men de skrives også ind i filen som en slags tidsstempel, hver gang du gemmer et dokument i din computer.

Alle computere rummer faktisk et lille batteri som det i armbåndsure. Batteriet holder liv i indstillingerne, selv om din computer er lukket helt ned. Men hvis der på grund af en driftsfejl eller andet alligevel går kuk i klokken og datoen, er det rart at vide, hvordan man indstiller dem korrekt igen.
Samtidig fortæller vi dig blandt andet, hvordan du kan få vist flere klokkeslæt på én gang.

[pt id=’2019048′ size=’large’ link=’file’]

 

1 Luk kalenderen op

Du finder Windows-kalenderen nederst til højre på skrivebordet. Et venstreklik på tidsangivelsen åbner kalenderen samt et ur, som viser tiden i Danmark. I Windows Vista og Windows 7 kan du også se andre urskiver for andre steder, som du har valgt.

[pt id=’2019049′ size=’large’ link=’file’]

 

2 Sådan bruges kalenderen

Kalenderen i Windows går helt tilbage til 1. januar 1900, hvilket er smart, for så kan du finde ud af, hvilken dag i ugen en bestemt begivenhed fandt sted. I Windows XP (billedet) bruger du rullegardinmenuen til at vælge måned og pilene til at skifte årstal.

[pt id=’2019050′ size=’large’ link=’file’]

 

3 Windows 7 og Windows Vista

I Windows 7 og Windows Vista klikker du simpelt hen på måneden, hvorefter der zoomes ud, og du får overblik over året. Endnu et klik giver dig et helt årti og endnu et et helt århundrede. Herfra kan du så indkredse ved at klikke på årtier, år og måneder.

[pt id=’2019051′ size=’large’ link=’file’]

 

4 Tilbage i tiden

Den aktuelle dato vises øverst i kalender-panelet, så den kan du altid klikke på for at vende tilbage til dagen i dag. Du skal ikke frygte, at du ikke kan komme tilbage, for når panelet har været lukket, vender kalenderen automatisk retur til den rette dag.

[pt id=’2019052′ size=’large’ link=’file’]

 

5 Nye indstillinger

Tiden og datoen sættes ved hjælp af en internettidsserver, men den kan gå ud af synkronisering. I Windows XP: Vælg en ny tid og dato og tryk Anvend. I Windows Vista og 7: Klik “Skift indstillinger for dato og klokkeslæt” og herefter “Skift dato og klokkeslæt”.

[pt id=’2019053′ size=’large’ link=’file’]

 

6 Internationale datoer

Det er nemt at tilføje nye ure til Windows Vista og Windows 7, og det er jo smart, hvis du har familie i udlandet. Klik på “Flere ure” øverst på skærmen. Sæt derefter mærke ved “Vis denne tidszone” ved rullegardinmenuen. Vælg i menuen det nye, ekstra ur. Klik på Anvend for at gemme dine ændringer. Du kan tilføje endnu et ur senere ved at sætte mærke ud for den anden rullegardin-menu og følge samme procedure. I alt kan du altså få tre ure.

[pt id=’2019054′ size=’large’ link=’file’]

 

7 Tidszone

Modsat mobiltelefoner skifter bærbare computere ikke automatisk tiden, når du rejser ind i en anden tidszone. Heldigvis kan du under “Skift tidszone” manuelt vælge den lokale tid i en rullegardinmenu. Så skal du bare huske at skifte tilbage igen, når du er vendt hjem.

[pt id=’2019055′ size=’large’ link=’file’]

 

8 Så er der styr på tiden

Nu skulle du gerne være en adræt bruger af Windows-kalenderen og kan slå datoer op, ændre tid og dato på din computer og tilføje ekstra, internationale ure. Du vil også kunne rejse rundt i verden med din bærbare uden at skulle bekymre dig om, at klokken går forkert.

[pt id=’2019056′ size=’large’ link=’file’]

 

Internettidsserver

Windows tjekker med jævne mellemrum, om dato og tid er korrekte på din computer ved hjælp af en særlig server på internet. Du kan også selv opdatere.

Se også:  Farvel til Windows 7: Nu er det slut med opdateringer

Tidszone

Windows’ liste over tidszoner tager udgangspunkt i den universelle tidsstandard UTC.


TAGS
Guide
tid og dato
Tips og trick
Windows 7
Windows Vista
windows XP
Windows-kalender

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S