Home » Hardware » Få feriebillederne ud i flotte print
Få feriebillederne ud i flotte print

Få feriebillederne ud i flotte print

Share

Det er synd at lade de gode ferieminder gå i glemsel på en fjern harddisk. Print de bedste af dine feriebilleder ud i fysisk format. Vi tester seks fotoprintere

Efter ferien har du garanteret mobilen og kameraet fyldt med gode ferieminder i form af digitale fotos. Desværre har den slags det med at gå i glemslen, hvis blot det bliver liggende på det elektroniske lager.  Pluk de bedste ud, kæl lidt for dem i dit billedbehandlingsprogram, udskriv dem i fysisk format og hæng dem op eller giv dem til dine venner. Så får minderne lov at leve lidt længere.

En god fotoprinter er selvsagt et must, hvis du vil udskrive billeder. De findes i et væld af afskygninger. Vi testede seks modeller, fordelt på to kategorier, 3 stationære og 3 mobile.

Stationære printere med trådløs print

Den stationære printer er beregnet til at stå solidt plantet et fast sted i hjemmet. Det behøver ikke at være lige ved siden af computeren som i gamle dage. De tre modeller, vi her har testet, kan kobles på nettet, så kommunikationen med computeren kan ske trådløst. Så længe printeren er inden for rækkevidde af hjemmets Wi-Fi, kan du sende billeder til den.

På samme måde kan du også nemt forbinde din smartphone, tablet og andre mobile enheder til printerne. Således kan du udskrive dine mobilbilleder direkte fra mobilen. De tre printere har endda også hver deres cloud-tjenester, så du kan udskrive billeder fra skyen, uanset hvor i verden du befinder dig.

Hvor stort skal det være?

De stationære tre printere er i stand til at printe helt til kanten. For blot få år siden var det uhørt i denne prisklasse, men nu er det ved at være standard. Printerne har dog forskellig maks-størrelse på fotoprint. HP og Canon klarer A4, mens Epson går helt op til A3+-print. Inden du køber en stationær printer, er det derfor vigtigt at gøre op med dig selv, hvor store print du gerne vil have. Det er også værd at overveje, om du vil have andre funktioner end fotoprint. Alle tre printere i testen kan udskrive papirprint, men kun HP og Canon er deciderede multifunktionsprintere, der også kan scanne, kopiere og faxe.

Overvej omkostningerne

Når du udskriver billeder på en dedikeret fotoprinter, er det ikke ligegyldigt, hvilket papir du bruger. Producentens eget fotopapir kan være ret dyrt, men det giver altså også højere udskriftskvalitet. Det er skabt til at matche printeren ideelt, og end ikke kvalitetspapir fra en anden producent vil give det samme resultat. Det måtte vi konstatere efter at have byttet lidt rundt på papiret mellem de tre printere. De løbende udgifter til papir og blæk er i det hele taget vigtige at kigge på, for det giver ikke mening at tale om prisen uden også driftsomkostninger er regnet ind. Her er betydelig forskel.

Antallet af patroner er højere hos Canon og Epson. Det giver ikke bare den fordel, at farvenuancerne kan genskabes mere detaljeret, men også at de enkelte farvepatroner kan udskiftes, når den specifikke farve er sluppet op. Har du eksempelvis brugt rigtig meget blå, er det kun den blå du udskifter, mens resten af patronerne bliver siddende. Hos HP er du nødt til at skifte hele farvepatronen, selvom det kun er én farve, der er mangel på. Så på trods af, at et fuldt sæt blækpatroner er dyrere i indkøb hos Epson og Canon, vil de to printere alligevel være billigere i drift over længere tid hos de fleste.

Læs testen af de tre stationære fotoprintere her:

Canon Pixma TS8150

HP ENVY Photo 7830

Epson XP-1500

Se de tre bærbare fotoprintere på næste side:

TAGS
Canon
Epson
fotoprinter
HP
instagram
Kodak
Polaroid
sommerferie

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S