Home » Styresystem » Guide: Få et frisk Skrivebord
Guide: Få et frisk Skrivebord

Guide: Få et frisk Skrivebord

Share

Du kan give pc’ens skrivebord et frisk pust eller tage skridtet fuldt ud og bytte grænsefladen ud med noget helt andet

Træt af Windows’ Skrivebord? Standarden for baggrund og farveskema kan med tiden blive noget kedeligt. Heldigvis kan du skifte til noget andet. Højreklik på en tom del af skrivebordet og vælg ”Personlige indstillinger”.

Windows 10-brugere får vist et vindue, hvor de nemt skifter baggrunden (Windows 7- og 8.1-brugere skal først klikke på ”Skrivebordsbaggrund”). Du kan vælge et andet billede, en farve eller et dias-show af billeder fra en given mappe på din pc.

Som standard strækker Windows billedet, så det tilpasser sig en wide-screen-skærm, og noget af det skæres fra, så motivet ikke fremstår klemt eller strakt. Du kan ændre størrelsen under ”Vælg en tilpasning”.

Se også:  Guide: Fundamental sikkerhed på din pc
Skift temaet

Baggrunden er en del af det overord-nede tema; det vil sige et farveskema til dialogbokse og andre elementer, udformning af musemarkøren og endda lyde. Som standard vil Windows 10 ændre farveskemaet for at matche baggrunden på Skrivebordet. Windows 8.1-brugere finder en automatisk indstilling ved at klikke på ”Farve”. Du kan tilsidesætte indstillingen ved at vælge en anden opsætning.

Har du ikke lige nogle ideer til et nyt udseende, så lad Windows ordne sagen ved at downloade et allerede designet tema. Windows 10-brugere skal først vælge ”Temaer” og klikke på ”Hent flere temaer i Store” for at gennemse de gratis alternativer. Bare download og klik på ”Start” for at åbne Indstillinger og anvende temaet.

Se også:  Guide: Opsætning af den ideelle OwnCloud-server

Det er lidt mere indviklet i tidligere versioner af Windows: her skal du klikke på ”Hent flere temaer online”, og dit valg downloades i en .themepack-fil i mappen Overførsler. Dobbeltklik på filen, og den installeres og gøres tilgængelig som tema.

Vil du gå skridtet videre, kan du lave et tema fra bunden. Det er nemt at arbejde igennem de forskellige dialogbokse. I de fleste tilfælde handler det blot om at pege, vælge og klikke. Når du er færdig, skal du gemme dit tema, og du kan nemt skifte mellem det og andre temaer.

TAGS
skrivebord
Windows

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S