Af Natasja Broström, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Vi er stadig mange, som har en større samling cd’er. Enten står de på hylder i stuen eller også er de gemt væk i en kasse på loftet eller i kælderen. Når sandheden skal frem, er årsagen nok, at vi ikke har fået taget os sammen til at kopiere – også kaldet rippe – skivernes indhold over på en computer eller en netværksforbundet harddisk (NAS). I stedet står eller ligger cd’erne og samler støv. Medmindre du har forsøgt at få en anstændig skilling ud af dem i en genbrugsbutik, hvilket kan være svært.
Cd’en var det lysende, nye medie i 1980’erne, men siden er glansen gået noget af den ellers så sølvskinnende overflade. Den digitale plade har nemlig fået konkurrence fra populære streamingtjenester såsom Wimp (nu Tidal) og Spotify, der gør det nemt at have musikken lige ved hånden, hvad enten du hører den hjemme eller på farten.
Men tjenesterne koster penge, især hvis du vil have en ordentlig lydkvalitet, og det er langt fra sikkert, at du her finder de samme sjældne sager, som du har på cd, hvad enten det er ældre, russiske indspilninger af Beethovens ni symfonier eller intimkoncerten med Kejserinden af Blues, Bessie Smith.
Men i stedet for at lade Beethoven og Bessie Smith sygne hen i en papkasse, kan du give dem nyt musikalsk liv som delbare filer i dit eget digitale diskotek, der også vil kunne fungere som din personlige streamingtjeneste. Mens du ripper pladerne, kan du tilføje ekstra detaljer til dem som cover og informationer om kunstnerne. Og næsten det bedste af det hele:
Du kan selv bestemme, hvilken kvalitet, og dermed filstørrelse, musikken skal gemmes i.
De basale krav
Nettet vrimler med programmer, som kan rippe musik. Mange er gratis, men har ikke altid de funktioner, som er nødvendige for at kunne opbygge et ordentligt musikbibliotek. Med ”ordentligt” mener vi et bibliotek, som indeholder lyd i høj kvalitet, løbende adgang til metadata såsom cover og baggrundsinformation samt formater, som er alment accepterede på de fleste enheder og platforme.
Metadata er rare at have: Covers gør spille-listen grafisk indbydende, og informationer på kunstneren, bandet etc. gør det nemt at søge. Og med hensyn til lyd oplevede vi, mens vi testede processerne, at selv fra en iPhone via et sæt Sennheiser-hovedtelefoner fik vi et markant forbedret lydbillede, hvis vi lagrede musikken med en høj bitrate end i en lav. De ”hjemme-rippede” albums af Leonard Cohen var ikke nær så lækre at lytte til som de to seneste album, der er købt digitalt. Vi havde nemlig rippet i for lav kvalitet for at spare plads, og det gav bagslag.
Dit program skal også være intelligent nok til selv at aflæse, at den samling af numre, du ripper, er Depeche Modes samlede hits fra 1980’erne til i dag – så programmer kan lægge numrene i den angivne rækkefølge og ikke fordele dem ud på gruppens forskellige albums, som det sker med nogle af de dårlige programmer. Ellers bliver det jo uoverskueligt, for gruppen har udgivet en del.
De rette programfunktioner, metadata og lydformater gør en forskel, og det kan betale sig at sætte sig ind i sagerne. Selve opgaven med at rippe musiksamlingen kan tage adskillige timer, så hvorfor ikke gøre det ordenligt fra begyndelsen. Når du bruger så meget tid, skal det også være i orden bagefter.
Bank bitraten i vejret
Før du går i gang, skal du gøre op med dig selv, hvad musikken skal bruges til, og hvor den skal ligge. Der er forskel på, om Bessie og Beethoven er bestemt for en smartphone med simple in-ear-hovedtelefoner eller et fuldblods musikanlæg. Uanset endestation, stiger brugsværdien betragteligt, når du gemmer i en høj, finkornet opløsning.
Hvad en god opløsning er, kan nærmest udløse religionskrige blandt hi-fi-entusiaster og formatnørder, men faktum er, at du ikke længere behøver gå på kompromis og vælge en lav opløsning.
Nutidens datalagre er store og hurtigere. I dag kan du snildt have 500 numre med på farten i en smartphone – tilmed i en høj bitrate og dermed god kvalitet.
Bitraten angives i kilobit pr. sekund, kbps, og den siger noget om, hvor mange detaljer du får med. I tilfældet med Leonard Cohen havde vi rippet cd’erne i 96-128 kbps, mens de digitale køb lå fra 258 kbps.
Flyt musikken fra hele din cd-samling ud på for eksempel dine mobile enheder – og vel at mærke i højest mulige lydkvalitet.Regn med, at musikken fylder dobbelt så meget, når du går fra 96-128 kbps til 258 kbps. Som en grov rettesnor kan man sige, at jo mere filen fylder, des bedre er lydkvaliteten. Vores filer voksede i gennemsnit fra cirka 4,5 MB til cirka 9 MB. Men det er stadig ikke alverden, hvis du har adskillige GB lagerplads at gøre godt med.
Du skal også beslutte dig for et format til din musik. I bund og grund findes der to typer: tabsfrit og komprimeret. I tabsfrie formater sker der ingen reduktion af det digitale bitantal, mens komprimerede formater af pladshensyn pakker og reducerer bitsene på en måde, så filer bliver mindre. Selv om et format komprimerer lyden, er det dog slet ikke sikkert, at du taber på kvaliteten.
Det gælder blandt andet formater som FLAC og Apple Lossless (ALAC), som er blandt de mest populære hos hi-fi-purister.
Skal musikfilerne afspilles på et lækkert surround- eller hi-fi-anlæg, så gå efter formater som FLAC, Apple Lossless, WAV Lossless og AIFF. Hvis musikken skal afspilles fra en tablet eller smartphone, kan du vælge WMA og AAC, eventuelt MP3 eller efterfølgeren M4A. Formatet fra musikdelingens barndom komprimerer ikke filen nær så hårdt som tidligere, men vælg en ordentlig bitrate alligevel, dvs. i nærheden af 250 kbps.
I nogle programmer kan du også vælge antal kanaler (mono, stereo) og bithastighed. Vær opmærksom på, at ikke alle enheder accepterer samme formater. For eksempel skal du konvertere FLAC-filer, hvis de skal bruges på en Apple-enhed. Det nemmeste er at søge på nettet for flere informationer, før du går i gang.
I gang med kopieringen
Selve kopieringen kræver uanset formater og andre overvejelser et rippe-program, og når det handler om at opfylde de mest basale krav til et ordentligt musikbibliotek, er der groft sagt to programmer at overveje: Windows Media Player og Apples iTunes.
Programmerne er begge velintegrerede i styresystemet (iTunes fungerer også med Windows). De er nemme at dele indhold med på forskellige platforme, og de håndterer mange af de mest udbredte formater. Ulempen er, at Apple-enheder ikke vil arbejde sammen med Windows Media Player, så valget afhænger også af, hvilke enheder du har i forvejen.
Media Player og iTunes tilfører metadata og giver dig en række funktioner under selve processen såsom valg af lydkvalitet og format samt automatisk formatkonvertering, så du ikke skal sidde og prøve dig frem. Windows Media Player har tilmed WAV Lossless, hvor du kan vælge 1411 kbps. Altså cd-kvalitet. Husk, at du i både iTunes og Media Player skal give tilladelse til deling af musikken på netværket og mellem dine enheder.
Når dine cd’er er rippet, vælger du et lager – på en pc ofte mappen Musik. Vil du have din musik med dig eller flytte den til en eksternt lager, tilslutter du nu din tablet, din NAS eller smartphone.
Du behøver ikke gemme musikken lokalt eller på en mobil, fysisk enhed. På nettet findes en række tjenester, som giver dig et onlinelager i skyen. For eksempel har Microsoft gjort det muligt for brugerne at gemme i OneDrive via https://onedrive.live.com og derfra hente musikken uanset, hvor du er, og hvilken enhed du bruger. Herunder også Android- og Apple-enheder.
Find det rigtige gemmemedie
Vores ret nye trådløse tilværelse har gjort det nemmere at dele musikken, næsten uanset hvor meget filerne fylder, og hvor de ligger. Er musikken til hjemmebrug, så læg den på en NAS, som kan sættes direkte til et musikanlægs receiver, til en computeren, en spillekonsol m.m. Er denne netværksharddisk dit hovedlager, så vælg en model med minimum et par terabyte lagerplads, og den skal have et integreret multimedieprogram. For eksempel har Synology produceret NAS’er, der er fuldt integrerede med iTunes. Det gør det nemmere og mere overskueligt at rippe, styre og hente indhold fra fjernlageret.
Du kan ofte selv vælge, hvor stor en harddisk du vil have i din NAS – som i denne fra Synology, hvor der er plads til fire diske.Giv den hele armen, og vælg den højeste opløsning og en kvalitet, der ligger så tæt på cd’ernes, som muligt. Det vil sige ukomprimeret lyd med 320 kbps (ofte den højeste bitrate, du kan vælge i et program). I nogle programmer kan du også vælge en bitrate, som svarer til cd’ens, nemlig 1411 kbps, men kloge hoveder siger, at alt over 320 kbps er overkill. Det menneskelige øre kan alligevel ikke høre forskel. Den diskussion skal vi ikke afgøre her, men regn med at 320 kbps ikke er så ringe endda.
Også på bærbare enheder
Du kan også lægge musikken på en bærbar enhed, som du kan have med dig og trådløst hive tonerne ud, når enheden og din afspiller er på samme netværk. Den bærbare enhed kan være en trådløs NAS. Western Digital har lavet en del solide og transportable NAS’er i deres Wireless-serie. Fordelen ved en sådan type NAS er, at du trådløst kan dele mellem dine enheder. Eller du kan benytte en tablet, en smartphone eller en bærbar computer. Her er fordelen, at du så nemt kan streame til en trådløs højttaler fra producenter som Sonos eller Libratone.
Skal der mere luksuslyd på, findes der efterhånden en lang række receivere, som trådløst kan modtage input fra din enhed og sende lyden ud i musik- eller surround-anlægget.
Rip med Windows Media Player
Der findes mange programmer, som ripper musik fra en cd. Vi har her valgt Windows Media Player. Det tager 10-30 minutter at rippe en hel cd afhængigt af bitrate, antal numre osv.
1 Indlæs og find metadata
Åbn Windows Media Player, og læg cd’en i drevet. Programmet indlæser skivens indhold og lister det. Numrene skal være unikke og ikke bare hedde 1,2,3 … etc. Klik på firkanten til venstre ved siden af stjernerne, hvis der kun vises en node. Media Player leder nu efter cover, kunstner, årstal og titler med mere. Findes oplysningerne ikke i Windows Media Players database, redigerer du oplysningerne manuelt. Du kan selv indsætte et albumcover, hvis du har det liggende på harddisken eller kan finde det på nettet.
2 Vælg format og kvalitet
Klik på ”Indstilling for kopiering af cd (”rip”)” i topbjælken. I rullemenuen vises nu en række formater. Hvert format har forskellige muligheder, når det gælder valg af lydkvalitet. WAV giver dig for eksempel en lydkvalitet med samme bitrate som på en cd. Klik på ”Flere indstillinger…” for at vælge formatet automatisk og placeringen, hvor din musik skal ligge. Det vil sige den mappe, hvor musikken bliver lagret lokalt på din pc. Klik derefter på ”Kopier cd (”rip”)”.
3 Gem og del
Åbn musikbiblioteket ved at klikke på mappen Musik i venstre kolonne. Klik på fanen ”Synk” i højre side af Media Player-vinduet, og træk med musen filer over på din tilkoblede enhed. Klik på ”Start synkronisering”, og musikken overføres til en tilsluttet enhed. På en Windows smartphone lander numrene i appen Musik. Du skifter indstillinger for det enkelte nummer ved at klikke på et nummer i mappen Musik. Vælg Egenskaber > Generelt > Skift for at bestemme, hvilken app eller program der skal håndtere filen.
Ordknuser
Kbps
Bithastigheden eller bitraten betegnes med kilobit (1000) pr. sekund. Jo højere hastigheden er, des bedre er lydkvaliteten alt andet lige.
Lydformat
En metode til at gemme og afkode en lydfil på. Lydformater kan være ukomprimerede, så filen indeholder nøjagtig samme information som originalen. Langt de fleste formater bruger dog en komprimerings-algoritme, hvor data i filen pakkes nænsomt med mindst mulig kvalitetstab. Nogle komprimerende formater, for eksempel MP3, pakker dog for at reducere filstørrelsen mest muligt. Det kan reducere lyd-kvaliteten.