Home » Bærbar computer » Få din pc i topform
Få din pc i topform

Få din pc i topform

Share

Også en pc lever længe og godt, hvis den er i god form – både udvendigt og indvendigt. Få her alle de gode tips til, hvad du selv kan gøre for dit vigtigste arbejdsredskab uden at være computerekspert

Er din pc blevet sløv, så vent lige et øjeblik, før du siger farvel til den. Måske kan du selv bringe din gamle ven tilbage i topform og give den endnu et år eller to i aktiv tjeneste.

Der er mange grunde til, at computere med tiden bliver langsommere. Det kan være en masse unødige programmer, en overbelastet harddisk, livløse programstumper, tilstoppede ventilationshuller eller – endnu værre – onde programmer, malware.

Men du behøver ikke være computerekspert for selv at gøre noget ved sagen. Her viser vi nogle enkle greb, som kan sætte skub i din Windows-pc, uden at du skal til at geninstallere styresystemet.

[pt id=’2017815′ size=’large’ link=’file’]

 

Ondsindede programmer

Begynd for eksempel med at få styr på eventuelle underliggende problemer, som påvirker ydelsen og stabiliteten. Tjek, at din sikkerhedssoftware fungerer korrekt og er opdateret. Kør en systemskanning ved hjælp af sikkerhedssoftwaren for at sikre, at der ikke lurer noget grimt på de digitale printbaner.

Hvis du vil være helt sikker, kan du installere Malwarebytes – find den på malwarebytes.com. Lad dette program køre en skanning også. Det konflikter ikke med din eksisterende antivirus og kan ofte finde trusler, som andre værktøjer overser.

[pt id=’2017813′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”En overfyldt harddisk kan sløve computeren ganske meget så en af vejene til en hurtigere computer er et tjek og en oprydning netop i dette datalager.”‘]

En overfyldt harddisk kan sløve computeren ganske meget, så en af vejene til en hurtigere computer er et tjek og en oprydning netop i dette datalager.

Er du opdateret?

Herefter kan du lade Windows skanne harddisken for mulige fejl.
Klik på Start > Computer, højreklik på din harddisk (oftest C-drevet) og vælg Egenskaber. Klik på fanebladet Funktioner og klik på Undersøg nu. Klik i begge bokse, så der dukker flueben op i dem, og tryk på Start.

Se også:  Roidmi RS60 [TEST]: Kabelfri støvsuger med stil og styrke

Windows vil nu fortælle dig, at den ikke kan udføre diskkontrollen nu, så du klikker på Ja og genstarter computeren, og så får du skannet din harddisk for fejl, og samtidig repareres disse skader, som ikke er af fysisk art, men som skyldes softwarefejl.

Hvis din computer har for lidt ram-hukommelse, vil den også bruge harddisken til at ”tænke” med. Men hvis harddisken er godt fyldt op – og det er den jo ofte i lidt ældre computere – så begynder alle processer at tage længere tid. Løsningen er at slette programmer og tunge data (musik, video, billeder) fra harddisken eller at installere mere ram.

Når harddisken er kommet i topform, kan du klikke Start > Alle programmer og vælge Windows Update.

[pt id=’2017814′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Malwarebytes er et program som giver dig ekstra sikkerhed for at ondsindede filer ikke gemmer sig i din computer.”‘]

Malwarebytes er et program, som giver dig ekstra sikkerhed for, at ondsindede filer ikke gemmer sig i din computer.

Så får du kontrolleret, at du har de seneste, opdaterede versioner af maskinens Microsoft-system.Kontroller også de valgfrie updates for at se, om der er opdaterede drivere til din computers hardware. Det vil ikke blot løse eventuelle problemer, men også i mange tilfælde få maskinen til at køre hurtigere, især grafikken.

Ikke alle driver-opdateringer findes i Windows Update, så du bør besøge hardwareleverandørernes hjemmesider også, især printer- og skanner-leverandører. Du finder oftest de nye opdateringer på sider betegnet ”downloads”.

I Windows 7 og Vista har du en særlig genvej til at få styr på, hvorfor din computer ikke opfører sig, som den skal. Du klikker på Start og skriver ”Pålidelighed” i søgefeltet, så vælger du fanen Vis oversigt over pålidelighed, og nu ser du så en kurve over din computers ydelse de seneste dage – på en skala fra 0 til 10, hvor 10 er bedst.

Se også:  Robotten klarer vinduespudsningen for dig

Her kan du også klikke på symboler, der oplyser om årsagen til fejl. Et ret nyttigt redskab.

Du kan også holde den bærbare pc’s batteri i topform ved engang om måneden at køre det næsten helt i bund, dvs. indtil batterisymbolet nederst til højre er rødt og med et kryds i midten. Sært nok har denne batterigymnastik en gavnlig effekt på levetiden.

Hold din bærbare pc ren, så lever den betydelig længere og kører i mange tilfælde også hurtigere.

Støv forhindrer nemlig, at køleribber og blæsere fungerer ordentligt. Så bliver computeren varmere, og den fungerer langsommere.

Hold udluftningsrillerne i siden af den bærbare computers kabinet fri for støv med en vatpind, forsigtig støvsugning eller forsigtigt pust fra en trykluftsdåse.

[pt id=’2017812′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Halvgamle notebooks har ofte et dårligt fungerende batteri. Køb et nyt og fjern det gamle så kan du igen køre uden strøm i 2-4 timer.”‘]

Halvgamle notebooks har ofte et dårligt fungerende batteri. Køb et nyt og fjern det gamle, så kan du igen køre uden strøm i 2-4 timer.

Brug jævnligt en vatpind til at fjerne skidt og støv fra porte og køleribber. Så kan den varme luft slippe væk, og computerindmaden holdes kølig.

[pt id=’2017816′ size=’large’ link=’file’]

 

Du kan med fordel rengøre taster og skærm med jævne mellemrum. Det er hygiejnisk og medvirker til at forlænge computerens levetid. Brug en blød og fnugfri klud. Hvis du benytter et specialrensemiddel, skal du først spraye det på kluden, ikke direkte på skærmen.

[pt id=’2017816′ size=’large’ link=’file’]

 

Lad være med at installere Windows-opdateringer, mens du kører på batteri. Hvis batteriet går død undervejs, risikerer du at ødelægge Windows.

[pt id=’2017817′ size=’large’ link=’file’]

 

Indtag ikke mad eller drikkevarer hen over din bærbare. Ud over risikoen for at spilde væske ned i den, får du også en masse krummer mellem tasterne.

[pt id=’2017818′ size=’large’ link=’file’]

 

Fyld ikke for mange programmer på harddisken – især ikke på bærbare pc’er. Hvis harddisken er fyldt til randen, vil den blive irriterende langsom.

[pt id=’2017819′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
Guide
rengøring
reparation
Systemoptimering
Tips og trick

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S