Home » Bærbar computer » Få din næste computer til halv pris
Få din næste computer til halv pris

Få din næste computer til halv pris

Share

Drømmer du om tablets, smartphones og bærbare til halv pris, bør du overveje at gå på jagt på brugtmarkedet. Men et godt køb afhænger af et vågent øje – både med fordelene og alle fælderne

På under et år falder prisen på meget af vores elektroniske udstyr til under det halve af, hvad prislappen siger i butikken. Som køber drager du fordel af denne prisudvikling, men omvendt må du heller ikke stirre dig blind på brugtprisen.

”Man skal altid slå til, når det svarer sig i forhold til et nyt produkt. Men danskerne er meget fokuserede på at købe billigt, og så køber de måske så billigt, at udstyret bare ikke virker. På brugtmarkedet hænger pris og kvalitet sammen, specielt når det gælder professionelt udstyr,” forklarer Michael Vedel fra brugtecomputere.dk.

Læs også: Bank prisen i bund

Hvis du foretager et køb alene baseret på en prissammenligning mellem for eksempel en brugt printer eller bærbar med den pris, som udstyret står til i Elgiganten, bliver du skuffet.

Smid i stedet en plovmand mere for at få et godt grundprodukt, helst et anerkendt mærke og ikke en såkaldt bambusklon, og lad så en professionel sælger vejlede dig.

”60-70 pct. af vores kunder er i tvivl om, hvilken computer de skal vælge. Vi beder dem derfor fortælle os, hvad computeren skal bruges til, og hvad deres behov ellers er. Om det er til kontorbrug eller spil. Derfra kan vi let rådgive og finde frem til den computer, der matcher kundens behov. Langt de flestes behov ligger i den billigere ende, da computeren kun skal bruges til kontorbrug, dvs. e-mail, internet og Office. Efterfølgende kan vi let opgradere maskinen, f.eks. smide mere ram i,” forklarer Michael Vedel.

Læs også: Sådan tjekker du det gode køb

Google er din ven

Er du på jagt efter elektronik, som ikke kan konfigureres særlig meget, for eksempel et kompaktkamera, en printer, en fladskærm eller en smartphone, bør du søge lidt på nettet først. Både for at få en ide om, hvilket udstyr du egentlig har brug for – måske er 46” alt rigeligt til hjemmets nye mediecenter.

Lidt research kan også afsløre, om din drømmegadget lider af børnesygdomme. Sidst, men ikke mindst, vil din research forhåbentlig også afsløre, om de priser, der forlanges, er realistiske eller helt i skoven.
”Tendensen på salgsmarkedet for brugt udstyr er, at prislejet er alt for højt. Folk tror, de har guld mellem hænderne, når de vil sælge deres iPad 2,” fortæller John G. Pedersen, chefredaktør for mobilsiden.dk.

Se også:  Prisvenlige mobiler [STORTEST]: Billige mobiler til fremtidens net

”Du skal som køber være kritisk, for prissætningen sker ofte uden skelen til nyprisen. Hvem vil give 2.500 kr. for en brugt iPad 2, når nyprisen er 2.900 kr.? Ofte sætter sælger også en pris højere, så der er noget at handle med,” siger John G. Pedersen.

Prisen kan ofte forhandles ned, og som udgangspunkt har rigtig meget elektronisk udstyr en halveringstid på mellem et og halvandet år. Spørgsmålet er så, om du og sælger kan blive enige om at mødes på midten.

[pt id=’2022740′ size=’large’ link=’file’]

 

Se vidunderet før du køber

Når du har fundet din nye brugte printer, bærbare eller fladskærm på for eksempel Den Blå Avis eller på en forretningsportal, gælder det om ikke at købe katten i sækken. Helt grundlæggende skal du altid forlange at se vidunderet i brug, før du lægger pengene. Helst skal udstyret køre et stykke tid, for de værste og mest drilske fejl er de periodiske. Den slags fejl opdages ofte først, når dit nyerhvervede udstyr er godt i gang, understreger Michael Vedel fra brugtecomputere.dk.

Computerharddisken kan have ”bad sectors”, eller den frygtede blå skærm, ”Blue Screen of Death”, dukker op, eller pludselig viser det sig, at tv-skærmen har døde billedpunkter. Andre frygtede fejl – især for bærbare – er en ustabil strømudgang eller et skadet ladestik.

Men en ting er udstyret, noget andet er sælgeren selv. En af de største farer på brugtmarkedet er nemlig stjålne varer. Specielt når det gælder smartphones og tablets, understreger John G. Pedersen.

”Du skal altid forlange en kvittering. Sælger kan få den ved at ringe til det sted, hvor udstyret er købt. Ellers kan du søge hjælp hos politiet ved at opgive mobilens unikke IMEI-nummer, som står på kassen,” siger John. G. Pedersen fra mobilsiden.dk.

Tjek både udstyr og sælger

Det allerbedste er at mødes med sælger personligt. Her kan du både vurdere udstyret ved selvsyn, blandt andet ved at holde det i hånden, tjekke for skrammer og ridser og naturligvis se det i funktion.

Du kan samtidig tjekke, om sælger er en person, der har styr på sine ting. Har han passet på æsken, på ledningerne, adapteren og brugsanvisningen?
”Der er ekstremt mange svindlere derude, og er det sådan en type, som bliver ved med at komme med dårlige undskyldninger for ikke at mødes, så vil jeg være på vagt. Mange tror, at bare de har betalt, så kommer udstyret nok med posten,” siger John G. Pedersen.

Se også:  Hver tiende dansker vil hellere undvære sex end deres smartphone

Markedet for brugt elektronisk og digitalt udstyr omfatter ikke kun periodiske sælgere. Mange er såkaldte firstmovers, som har flere salg kørende ad gangen. De vil altid have det nyeste nye, og derfor sælger de ud af deres lager. For dem er den nyeste Macbook, det seneste Nikon-kamera eller en HTC-smartphone en hed hobby. Men blandt de velmenende og seriøse sælgere er der altså også brådne kar.

På mobilsiden.dk har under-sitet mobilsalg.dk sit eget til dels brugerdrevne panel af nørder, hvor man rådgiver hinanden, men også holder øje med markedet. Her kan du se sortlistede og hvidlistede sælgere. Denne selvregulering er en guldgrube for almindelige købere, som ikke ved, at LG Optimus 2X var en problematisk smartphone, eller at tablets over 4.000 kroner holder prisen bedst.

[pt id=’2022741′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Den Blå Avis på nettet er et af de populære steder hvor du kan gøre et brugtkup eller bare få en god fornemmelse for prislejet.”‘]

Den Blå Avis på nettet er et af de populære steder, hvor du kan gøre et brugtkup eller bare få en god fornemmelse for prislejet.

1. Husk altid at få kvitteringen med.

2 Gælder garantien stadig, så husk garantibeviset.

3. Husk at tjekke nyprisen, varens forhistorie og eventuelt sælgerens ry på nettet før et køb.

4. Hold dig fra brugte bambuskloner og lavprisudstyr. Der er ikke meget at spare.

5. Se udstyret i brug. Tjek for ridser og skader. Laver udstyret sære lyde,
eller er der mekaniske defekter?

// Apples produkter – oftest bærbare
og smartphones.

// High end-bærbare som de nye Ultrabooks.

// Tabletcomputere over 4.000 kroner.

// High end-SLR-kameraer.

[pt id=’2022742′ size=’large’ link=’file’]

 

Købeloven gælder også, når du køber brugt. Du har således altid to års reklamationsret, uanset om du køber brugt elektronik i en butik eller på nettet. Men husk, at brugt udstyr har været udsat for en del mere, end udstyr som lige er hevet ned fra hylden i Fona. Det kan i visse tilfælde være svært at vurdere, om det er en mangel eller almindeligt slid.

I private handler er udstyr under to år gammelt omfattet af en reklamationsret – såfremt produktet er solgt af en erhvervsdrivende i Danmark.

Nyprisen er i parentes. Halveringsprisen er anslået ved en række udvalgte produkter, som skal være i god stand

// iPad 3 (3.680 kroner): 1,5 år.
// iPhone 4S (4.700 kroner): 1-1,5 år.
// Samsung Galaxy Tab 7.0 (2.700 kroner): 1,5 år.
// Windows Phone 7 (1.440 kroner): 1 år.
// Acer Aspire S3 Ultrabook, 13”-skærm, Intel i5 (5.700 kroner): 2 år.
// Dell XPS 8500 stationær pc med Intel i7 (7.800 kroner): 2 år.
// Dell Alienware M18x gaming-bærbar (18.500 kroner): 3 år.
// PlayStation 3 (1.650 kroner): 2 år.
// Canon Pixma MX870-printer (1.400 kroner): 1 år.
// Logitech Harmony 900-universalbetjening (1.500 kroner): 0,5 år.
// Sony CyberShot DSC-TX20-kompaktkamera (2.500 kroner): 1 år.
// Samsung UE46D6207-tv (6.700 kroner): 2 år.

[pt id=’2022744′ size=’large’ link=’file’]

 


TAGS
smartphone
Tablet

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S