Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

NAS'er [STORTEST]: Få dig en NAS og byg din egen sky

Sikkerhed og komfort er to af nøgleordene, når vi taler NAS eller netværksdiske. Det er efterhånden blevet ret nemt og nogenlunde økonomisk overkommeligt at bygge sit eget datacenter. Derfor har Alt om DATA testet fire af de mest spændende NAS’er lige nu.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Du er ikke alene, hvis du overvejer at anskaffe en NAS eller skifte til en kraftigere model. Spåkoner og ‑mænd, som det jo vrimler med i it-branchen, vurderer, at det globale NAS-marked i øjeblikket vokser med 24 % om året og i 2021 vil repræsentere en værdi på ikke mindre end 44 milliarder dollar eller omkring lige så mange millioner enheder.

Hvorfor en NAS?

NAS er en forkortelse af Network Attached Storage – på dansk netværkstilknyttet lagring, og udtrykket bruges om en enhed, der kan fungere som server i et netværksopkoblet hjem eller businessmiljø.

Med denne brede definition er det nemt at fatte det enorme markedspotentiale i NAS, for hvem har ikke brug for sikker datalagring samt tilgang til dokumenter og digitale medier som musik, fotos og film?

NAS nævnes ofte i forbindelse med sikkerhedskopiering af data. Selvfølgelig kan en NAS bruges til at tage backup af en computers harddisk, men hvis dette er det primære formål, vil det være langt billigere og ofte nemmere blot at bruge en ekstern harddisk – eller tegne et abonnement på en cloud-tjeneste.

En NAS giver først for alvor mening, når den betragtes som det, den er – en server, altså en dedikeret computer til filhåndtering plus stadig flere pc-lignende formål. Vi nævner i flæng servicering af flere brugere, håndtering af videoovervågning i sikkerhedssystemer, fjernadgang til filer, printerdeling, streaming af højopløst video og audio – kort sagt et it-knudepunkt i et avanceret hjem eller en moderne virksomhed.

Hvorfor så ikke bare have en computer kørende 24/7 uden tastatur, mus og måske skærm. Denne løsning kan bestemt være et alternativ til en NAS, men specialudviklet hardware og ikke mindst software kan være bedre til NAS-opgaver. Desuden fylder en NAS mindre, bruger mindre strøm og kan være nem at gemme af vejen.

NAS’er har, ligesom mobiler og tablets, et omfattende udvalg af apps. Synology har udvalgt syv pakker, der er gode at starte med – og tilstrækkelige til de fleste brugere.

Alt dette er med til at forklare, hvorfor NAS-salget eksploderer, mens den globale efterspørgsel efter pc’er – både desktop og bærbare – har været støt faldende siden 2010.

Business eller Pleasure

Udvalget af NAS-servere er enormt. Onlinebutikken ProShop tilbyder 1243 produkter i denne kategori, heriblandt 29 fra AsuStor, 96 fra Netgear, 535 fra QNAP og 194 fra Synology, som alle deltager i denne test.

Dette udvalg spænder fra voldsomme enterprise-modeller, som udelukkende henvender sig til store virksomheder, til ganske enkle enheder med plads til en enkelt harddisk.

En enkelt af de fire overkommelige modeller i denne test har fire båse, mens de tre andre ”kun” har to. Vi har dog valgt at opdele dem på en anden led, idet to af dem – Netgear og Synology – efter vores mening er oplagte til erhvervsbrug. Omvendt er de valgte enheder fra AsuStor og

QNAP udstyret med tilslutninger og features, der også gør dem velegnede til underholdning i private hjem. Derfor kan du på de næster side se to dueller af NAS til hhv. pleasure og business.

Læs testene af NAS'er her:

TEST: NAS'er til privatbrug

Asustor AS6302T NAS

QNAP TS-253B NAS

Multimedieserver

I et hjem er det oplagt at bruge en NAS som filserver. Både rippet og downloadet musik kan lagres på sådan en central enhed og gøres tilgængeligt for alle opkoblede brugere på hjemmenetværket. Det samme gælder for fotos og egne videooptagelser, som nogle af os kan have alt for mange af. Med frit tilgængelig software og en nogenlunde udviklet systematisk sans kan alt dette indhold organiseres, så det bliver langt nemmere at finde, end hvis det ligger i fysisk form og roder i skuffer og andre gemmer i hjemmet.

En filmsamling på optiske skiver og måske videobånd kan også være smart at have liggende på en central server, men rent juridisk kan den nødvendige rippeproces være problematisk. Herfra skal det blot lyde, at der ligger masser af software til formålet samt vejledninger om ophavsret ude på nettet.

Backup og netværkslagring

En NAS med flere harddiske kan levere større datasikkerhed end den indbyggede harddisk i en computer. Dette er perfekt til almindelig backup af filer som dokumenter og mails. Så fungerer NAS’en som server, og computeren bliver klient.

En spændende mulighed er at gøre flere pc’er i et hjem til klienter og lade NAS’en synkronisere alle enhedernes filer, så de seneste versioner altid er tilgængelige for alle brugere. Dette kaldes netværkslagring og svarer til at bruge en cloud-server i skyen.

Software til netværkslagring hører normalt til en NAS, men der findes også adskillige tredjepartsløsninger, bl.a. den gratis FreeNAS.

Processor og hukommelse

Hvis en NAS fortrinsvis skal bru-ges til lagring af business-dokumenter og statisk information som fotos, er det vigtigere, at den har det nødvendige antal bays – båse på dansk – til den ønskede kapacitet med tilhørende sikkerhedsniveau, end at den er specielt hurtig. Det spiller med andre ord ikke den helt store rolle, om cpu’en er særligt kraftfuld eller har en speciel arkitektur, eller der er masser af ram. Med højopløst video og/eller ukomprimeret audio kan en NAS komme på hårdere arbejde – især hvis den skal servicere flere samtidige brugere. Transkodning, f.eks. ved brug af Plex-apps, regnes for den mest cpu-intensive indholdshåndtering, og nogle applikationer fungerer bedst med – eller kan ligefrem kræve – en bestemt cpu-familie.

Flere harddisk-producenter har udviklet modeller, som er særligt velegnede til at køre 24/7 med lavt energiforbrug og støjudvikling. Alt om DATA har testet NAS’er med to af disse 4 TB-diske fra Western Digital.

Et aktuelt eksempel er Roon Server, som er den medieserver-software, opkoblede musik-elskere drømmer om. Kernen i Roon-softwaren er en database, som giver brugeren adgang til et imponerende musikbibliotek med oceaner af tekst- og billed-information.

Roon understøttes af de fleste QNAP- og Synology-enheder med en 64-bit Intel cpu og mindst 2 GB ram, men 4 GB ram og en ssd anbefales til databaserne.

Som en ideel NAS-konfiguration til Roon anbefaler firmaet en QNAP TVS-471 med en Intel Core i3 eller i5 og 4 GB ram. I NAS’ens fire båse bør der være en lille ssd på 120 GB til installation af Roon Server og databasen, to 6 TB-harddiske spejlet i RAID 1 og endnu en 6 TB-harddisk til backup af det spejlede disksæt. Denne konfiguration kan rumme omkring 15.000 album i cd-kvalitet og løber op i det meste af 20.000 kroner. Hertil kommer en medieafspiller med D/A-konverter i en matchende klasse, som meget nemt kan koste et tilsvarende beløb, plus seriøse forstærkere og højttalere. Her kan små Bluetooth-højttalere godt pakke sammen.

Apps

Fuldstændigt ligesom en pc kan en NAS’ software opdeles i et styresystem, der som regel er Lumix-baseret, og et antal programmer – applikationer eller blot apps – til forskellige formål.

Alle vores testdeltagere kommer med et meget stort udvalg af apps, som i nogle tilfælde kan være ganske overskueligt. Hvis man er i tvivl, kan det være smart at starte med en minimumskonfiguration og installere flere apps, når behovet opstår. Dette er særligt nemt med Synology, hvis DSM (DiskStation Manager) under installationen kommer op med syv ”anbefalede pakker”, som vil være tilstrækkelige til 90 % af brugerne – eller flere.

QNAPs NAS’er er udstyret med et stort antal velkendte pc-apps, som her vises på et tilsluttet tv. Navigationen foregår ved hjælp af en infrarød fjernbetjening eller en almindelig kablet mus, der er sluttet til NAS’en.

Harddisk(e) er ekstra tilbehør

Med få undtagelser er det reglen i dag, at en NAS kommer uden harddisk(e) i kassen.

Det siger sig selv, at der skal bruges mindst én harddisk. Hvis man lægger vægt på sikkerhed, bør man som minimum vælge en NAS med to båse. Så spejler de to diske sig i hinanden, og hvis den ene skulle crashe, har man stadig en praktisk talt komplet backup. ”Praktisk talt”, fordi hvis en disk crasher, mens den er ved at skrive noget nyt, vil dette indhold endnu ikke have nået at blive spejlet på den anden disk. Se også afsnittet ”RAID-niveauer” herunder.

Hvor store bør NAS-diske være? Dette er helt individuelt, men i hvert fald store nok til at kunne rumme samtlige hjemmets eller virksomhedens filer – nu og i en overskuelig fremtid. Priserne på mekaniske harddiske falder ikke så hurtigt for tiden. Der er derfor ingen grund til at spekulere i prisudviklingen, og det anbefales blot at købe det nødvendige antal TB (terabyte eller tusind gigabyte) her og nu.

En populær NAS-harddisk-familie er Western Digital Red, som med hensyn til støjniveau og strømforbrug er optimeret til dette formål. I denne serie er 4 TB aktuelt den mest økonomiske størrelse med en pris på 0,274 kr./GB. En 2 TB-harddisk koster 0,396 kr./GB, mens større diske kun bliver lidt dyrere. Eksempelvis koster 10 TB 0,309 kr./GB.

Hvad så med ssd’er, som er lynhurtige, lydløse og meget mindre strømtørstige? Indtil videre må ssd for langt de fleste af os nøjes med at være en våd drøm til en NAS på grund af det stadig meget høje prisniveau på denne teknologi. Vi har fundet en 4 TB-model i Samsungs 850 EVO-serie til 11.138 kroner. Det er 2,78 kr./GB eller godt 10 gange så meget som for en mekanisk disk med samme kapacitet.

Til denne test har vi været ude og købe to af de nævnte WD Red-diske på 4 TB hver.

RAID

Endnu en forkortelse. RAID stod oprindeligt for Redundant Array of Inexpensive Disks (samling af billige dublerede harddiske). I dag oversættes i’et normalt til Independent (uafhængige).

RAID-teknologien stammer tilbage til 1980’erne, da man betalte formuer for pc-diske på måske 40 MB (0,04 GB), og store firmaer slap op mod en million kroner for IBM 3380 mainframe-diske på svimlende 7,5 GB. Denne i enhver henseende enorme disk havde et volumen på 720 liter og et energiforbrug på 6,6 kW – godt 15 kroner i timen eller over 130.000 nutidskroner om året!

Pc-diske havde meget mindre kapacitet til en meget lavere pris pr. MB, men fyldte og varmede langt, langt mindre, så hvis man brugte nok af dem, kunne de sagtens udkonkurrere mainframe-diskene. Ydermere viste pc-diskene sig faktisk at have en betydeligt bedre holdbarhed end de store skrumler med deres 14” (35 cm) magnetplader.

RAID-niveauer

RAID-teknologien omfatter også algoritmer til fordeling af data på to eller flere harddiske. Her taler vi om RAID-niveauer, som der er mange af, men kun tre er relevante for private brugere og mindre virksomheder.

RAID 1 giver høj datasikkerhed, fordi data spejles på to harddiske, som begge rummer det samme indhold. Hvem har oplevet to diske crashe på samme tid?

RAID 0 (kaldes også striping) fordeler data på to eller flere diske i en NAS. Kapaciteten bliver summen af de anvendte diskes størrelse. Søgetiden er den samme som de anvendte diskes, og overførselshastigheden ved både læsning og skrivning øges med en faktor svarende til antallet af anvendte diske. RAID 0 har den ulempe, at hvis én disk crasher, mister man samtlige data i NAS’en. RAID 0 anbefales ikke og er normalt vanskelig eller umulig at vælge på en NAS.

RAID 1 (mirroring eller spejling) spejler data på to eller flere diske og giver en effektiv beskyttelse af data, fordi sandsynligheden for at to diske crasher på samme tid svarer til chancen for at vinde en milliongevinst i lotto. Kapaciteten bliver den mindste anvendte disks størrelse. Søgetiden øges med en faktor svarende til antallet af anvendte diske.

RAID 5 bruges typisk i NAS’er med fire eller flere harddiske, og fordelingen af dataene bliver mere kompliceret, men til gengæld udnyttes diskenes kapacitet mere effektivt.

Overførselshastigheden ved læsning øges med en faktor svarende til antallet af anvendte diske, mens skrivning foregår ved samme hastighed som de anvendte diske. RAID 1 anbefales til NAS’er med to båse.
RAID 5 (striping med distribueret paritet) kræver mindst tre diske og gør det muligt at gendanne data, hvis én disk crasher. Søgetiden bestemmes af den langsomste disk. Overførselshastigheden ved læsning øges med en faktor svarende til antallet af anvendte diske minus én, mens skrivning kan blive meget langsommere end med én eller to diske. RAID 5 anbefales til NAS’er med fire eller flere båse.

Bedre diskudnyttelse

Hvis man som denne skribent har en klodsekasse med aflagte harddiske, kan det være værd at overveje at genbruge nogle af disse diske sammen med nogle nye og større.

Ifølge de grundlæggende RAID-niveauer er det i RAID 1 de mindste diske, som bestemmer den totale kapacitet, og i RAID 5 får man ikke fuld udnyttelse af mindre diske. Derfor giver det normalt mest mening at arbejde med diske med samme kapacitet i begge/alle båse. Både AsuStor og

Synology har på deres hjemmesider en Raid Calculator feature, som kan udregne kapaciteten ved brug af diske i forskellige størrelser.

Synology kan også tilbyde en SHR (Synology Hybrid RAID) harddisk-beskyttelse, som automatisk reserverer ellers ubrugt kapacitet til fremtidig ekspansion. Denne mulighed kan være en grund til at foretrække Synology, hvis man vil genbruge sit disklager.

Backup af backuppen

I sig selv er en NAS med RAID 1 eller højere en meget sikker backup-løsning, men man bør også overveje, om man vil gardere sig mod hændelser som tyveri, brand og vandskade samt elektronisk og mekanisk sammenbrud i diske og strømforsyninger.

Ligesom enhver fornuftig pc-bruger tager backup af sine maskiner, bør han/hun gøre det samme med NAS’en. Dette kan ske på en NAS, som har passeret sin ”Bedst før…” dato, men ellers er det billigt og nemt at købe en ekstern harddisk og slutte den til en USB-port på den egentlige NAS. En handy ekstern harddisk med en kapacitet på f.eks. 4 TB kan købes for under en tusse, og den er let at rejse med eller gemme i et brandsikret værdiskab.

Sådan har vi testet

Hjertet i vores NAS-testmiljø er en ny (juli 2017) Lenovo M710t Signature Edition desktop-pc, hvor en Intel Core i7-7700 cpu med 16 GB ram kører Windows 10 Pro.

Som router har vi brugt Netgear Nighthawk X10 (R9000), der vandt gruppetesten i Alt om

DATA nummer 13/2017. Vores primære grund til at vælge denne router er muligheden for at konfigurere to af dens 6 LAN-porte til Link Aggregation og tilslutte en NAS med to LAN-kabler, så den teoretiske overførselshastighed mellem disse to enheder fordobles fra 1 Gbps til 2 Gbps. I praksis gør det dog ingen nævneværdig forskel at køre med to LAN-kabler til nogen af de tre NAS’er, som understøtter denne opkobling. Det havde det måske gjort med et ssd-drev.

Målingerne er foretaget med en enkelt Western Digital Red harddisk på 4 TB, som alle fire mærker er enige om at anbefale til deres NAS’er.

NAS’ernes performance har vi testet med programmet CrystalDiskMark 5. Jo højere tal, desto bedre. De forskellige målinger er forklaret i artiklen.

Som måleværktøj til hastighed har vi brugt gratisprogrammet CrystalDiskMark 5, der foretager læsning og skrivning af 1 GiB-filer på fire forskellige måder (se også illustrationen):
• Seq Q32T1: Sekventielt (blokstørrelse 128 KiB) med multiple køer og tråde.
• 4K Q32T1: Random (blokstørrelse 4 KiB) med multiple køer og tråde.
• Seq: Sekventielt (blokstørrelse 1 MiB) med single tråd.
• 4K: Random (blokstørrelse 4 KiB) med single kø og tråd.

Ved vurdering af disse bench-mark-værdier er det vigtigt at være opmærksom på, at målingerne er baseret på filer, hvis størrelser traditionelt opgives i MB (megabyte) – ikke Mbit (megabit). Da en byte er lig med 8 bit, svarer eksempelvis 118 Mbps til 944 Mbps og kommer dermed meget tæt på de 1 Gbps, som et LAN-kabel kan overføre.

Desuden har vi målt, hvor lang tid det tager at overføre en billedsamling på 103 GB, fordelt på 22.414 fotos i 430 mapper, fra pc’ens ssd (M.2) drev til NAS’ens mekaniske harddisk.

Endelig har vi målt den enkelte NAS’ energiforbrug i slukket tilstand samt tændt og ved høj belastning. De angivne priser er tjekket den 5. september 2017 hos ComputerSalg og ProShop.