Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få det bedste ud af skyen

Hvis du gerne vil gøre brug af skyens mange muligheder, hvilken tjeneste skal du så gå efter? Alt om DATA tjekker tjenesterne for dig.

Af Torben Okholm, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Cloud computing er ikke længere en fremtidsvision, det er aktuelt, og det er lige her. Faktisk er der rigtig gode chancer for, at du allerede bruger en eller anden form for cloud computing. Det kan være i form af webmail, onlinetjenester, hvor du gemmer dine billeder eller videoer, eller steder, hvor du deler data med dig selv eller andre.

Cloud computing burde derfor ikke være det store mysterium, men alligevel er der generelt en stor forvirring om, hvad pokker cloud computing faktisk er.
Det spændende er, at cloud computing har været en del af vores hverdag i rigtig mange år, men nærmest en usynlig del, der ikke desto mindre er til stede i rigtig mange ting, som du foretager dig i dagligdagen.

De tre store

Men selvom vi har haft cloud computing i mange år, er det først nu, at det for alvor er blevet populært at bruge tjenesterne aktivt.

Det er da derfor heller ikke så underligt, at der bliver slået rigtig meget på tromme for cloudtjenester i øjeblikket.

Der er kommet en sand myriade af tjenes-ter, der kører på nettet, både fra mindre og større udbydere.

Der findes specielle tjenester, hvor du kan dele filer og musik, hvor du kan spille, samarbejde om projekter og meget mere. Og selvom de større udbydere længe har haft tjenes-ter i skyen, er det først for nylig, at de for alvor har skiltet med dem.

Alt om DATA har derfor tjekket de tre helt store, Apple, Microsoft og Google, for at se, hvad deres tjenester kan tilbyde, og ikke mindst hvor gode de er.

Der findes rigtig mange andre tjenester på markedet, men i dette nummer er det altså kun de tre giganter, som vi har haft under luppen.

Efter lanceringen af iCloud er alle dine Apple-enheder forbundne som aldrig før. Men hvad nu, hvis du ikke kun vil bruge Apple til dit computerarbejde?

Før Steve Jobs døde, kom han med et meget stærkt statement ved Worldwide Developer’s Conference i San Francisco: »Vi kommer til at degradere pc’en og Mac’en til blot at være enheder,« sagde han. »Vi flytter centrum for vores digitale liv op i skyerne.«

Han talte om lanceringen af iCloud, en tjeneste, der automatisk opdaterer alle ens Apple-dokumenter og iTunes-indkøb på alle ens Apple-enheder. Download en skæring fra iTunes på din iPhone, og den venter på dig på din Mac. Tag et billede på din telefon, og du kan vise folk resultatet næsten med det samme. Indled en præsentation i Keynote derhjemme, og den ligger og venter på din arbejds-Mac. Funktionen udnytter, at disse enheder næsten altid er forbundne, og den gør det integreret. Som Jobs sagde: »I dag er det besværligt og meget frustrerende at holde al sin information ajour på tværs af ens enheder. Med iCloud holder man sin vigtige information up to date på alle ens enheder. Det hele sker automatisk og trådløst, og fordi det er integreret i ens apps, behøver man aldrig tænke på det – det virker bare.«

Der burde dog have fulgt en advarsel med det udsagn. Han talte kun om iOS-enheder – navnlig iOS 5. Brugerne af stakkels gamle iOS 4 og Snow Leopard er ikke inviteret med i Apples nye iCloud-forsamling, og det samme gælder dem, der ikke bruger Apples software på deres pc’er. Apple har altid elsket at begrænse adgangen til information til virksomhedens egen software og dens egne enheder, og iCloud-oplevelsen er forbeholdt iTunes-folket. Hvis man har en Android-telefon, får man ikke adgang til nogen af disse nye tjenester. Selvom man kan få iCloud-support til iTunes på sin pc, er det ikke det samme som blot at logge på en browserbaseret version. Man kan for eksempel ikke høre musik under arbejdet, hvis it-afdelingen ikke tillader installation af iTunes på arbejdsmaskinen.

Kun Apple-dokumenter

iCloud adskiller sig fra Amazon Cloud Drive, Dropbox og SugarSync, der giver mulighed for at tage backup af hvad som helst. Det er kun filer, som er oprettet af iCloud-understøttede applikationer, der bliver synkroniseret til alle ens enheder. Og iCloud er ikke lige så nem som andre applikationer til cloud-lagring, der som regel tilbyder browserversioner, hvormed man kan downloade alle sine filer ved at logge ind på et website. Selvom der findes et website til Apples tjenester på www.icloud.com, kan man her kun se mail, kontakter og kalendere. Man kan ikke streame sin underholdning fra sitet – der er snarere tale om en backup, i tilfælde af at noget går galt. Man kan få adgang til Apples Find My iPhone-tjeneste. Man kan bruge sitet til at uploade dokumenter, der er oprettet på iCloud-kompatible apps som Pages, Numbers og Keynote, men man kan ikke redigere dem online.

Hvis du kun bruger de seneste Apple-enheder, vil disse detaljer naturligvis ikke bekymre dig, og iCloud vil være en fantastisk ekstragevinst, der hjælper dig med cloud computing. Nogle af tjenesterne er virkelig sjove og anvendelige. Og for eksempel Photostream, den nyeste version, tager de seneste 1.000 fotos fra din Apple-enhed, gemmer dem online, så du kan se dem på iCloud, og downloader dem til alle dine enheder, når du tænder dem. Du kan også holde pause i understøttede spil på din iPad og senere fortsætte dem på din iPhone.

Man skal ikke kimse ad de 5GB gratis iCloud-lager til mail, dokumenter og anden backup, selvom det ikke er så gavmildt som visse andre selskabers tilbud. Den grænse bliver ikke påvirket af materiale, der er købt fra iTunes, og musik, apps og bøger, der er købt hos Apple, bliver lagret separat. Photostream-fotos tæller ikke i de 5GB, og tilbuddet er mere generøst, end det umiddelbart ser ud til.

Din musik i skyen

Nogle iCloud-tjenester kan fås i USA, men er endnu ikke kommet til Danmark. Det drejer sig blandt andet om iTunes i skyen og iTunes Match. Med iTunes i skyen kan man gen-downloade tidligere købte musiknumre til sine nyere apparater uden ekstraudgift, således at alt, hvad man har købt, et tilgængeligt på alle ens enheder.

Med iTunes Match kan man scanne hele sit iTunes-bibliotek og erstatte hver eneste sang, der ikke er købt via iTunes (for eksempel musik fra en cd) – selv i versioner med lav bitrate – med drm-fri aac-udgaver på 256kbps. Dem kan man så downloade eller streame til alle sine andre iOS 5-produkter, så man lægger hele sit musikbibliotek på alle sine Apple-enheder. ITunes Match er en abonnementstjeneste. I modsætning til Google Music, der er gratis, tager Apple 25 dollars (cirka 140 kroner) om året for at uploade og gemme musik, der ikke er købt gennem iTunes. På den anden side er det en meget hurtig tjeneste sammenlignet med det, Amazon og Google kan levere – backup af hele ens samling tager timer, ikke dage. Ingen sange er udeladt: Man kan manuelt uploade en hvilken som helst sang, der ikke er med i iTunes’ bibliotek på 200 millioner numre.

En anden usædvanlig detalje ved iTunes Match (der måske indebærer, at der går nogen tid, før den kommer til Danmark) er, at Apple har fået tilladelse til tjenesten fra alle de større musikselskaber. Google og Amazon har satset på en mere eksperimenterende holdning. De karakteriserer deres tjenester som harddiske i skyen og søger ikke om tilladelse til materialet – eller også indgår de kun en aftale med visse mærker. Google og Amazon hævder, at numrene blot er data, men man kan argumentere for, at Apple er på mere sikker juridisk grund. Det ville ikke være sjovt at uploade sin samling til Google eller Amazon for derefter at blive nægtet adgang på grund af en juridisk afgørelse.

MobileMe lagt i graven

Det er ingen hemmelighed, at Apple har uheldige erfaringer med cloud computing. iCloud begyndte som iTools i 2000 og blev til en stærkt latterliggjort abonnementstjeneste ved navn MobileMe i 2008. Nu lukker MobileMe til stor skuffelse for nogle hengivne brugere, og abonnenterne bliver overført til iCloud. De får alle dens nye tjenester, men de mister nogle ældre MobileMe-funktioner som Gallery, iDisk og iWeb.

Selvom iCloud er en åbenbaring i sammenligning med disse tidligere tjenester, udnytter Apple stadig ikke cloud computings fulde potentiale. For Apple drejer alting sig om indholdet – film, bøger, tv og musik. Microsoft og Google fokuserer på samarbejdede onlinetjenester, hvor folk ikke kun bruger cloud computing til synkronisering, men også til oprettelse af delte dokumenter online. Apple holder sig til levering af indhold. Nu behøver man ikke længere slutte sin iPad til sin Mac for at opdatere den – det sker automatisk, uden at man bemærker det.

Det er beundringsværdigt, men det efterlader et stort hul i funktionaliteten. Hvor er onlineudgaverne af Pages, Notes og Numbers? Hvorfor kan folk ikke samarbejde på disse programmer med cloud computing? De, der har brug for den slags tjenester, må gå til et andet selskab, og det kan gå ud over Apple. Det kan faktisk allerede ses. – Microsoft erklærer, at Hotmail i november 2011 blev brugt på to millioner iOS 5-enheder, og tallet steg med 100.000 brugere om dagen. Det kan ændre sig, når iCloud for alvor slår igennem, og det hænger måske sammen med gammel vane, efterhånden som flere og flere går fra Microsoft-enheder til Apple-udstyr. Men det bør bekymre Apple, at folk bliver ved med at bruge konkurrenternes tjenester.

En begrænset harddisk

Under lanceringen af iCloud sagde Steve Jobs, at »mange mennesker betragter cloud computing som en harddisk i æteren«. Det er der tydeligvis mange, der gør, og med iCloud har Apple udfordret denne tanke ved at bruge teknikken til kun at lagre Apple-dokumenter. Integration er nøglen til ægte cloud computing. En enkelt virksomhed kan ikke levere alt det, man skal bruge på en computerenhed. Der skal være adgang til andre foretagenders teknologier, ellers begynder folk at se sig om efter en mindre begrænsende tjeneste.

Det er en klage, der ofte bliver rettet mod Apple. Kynikerne betragter iCloud som blot endnu en opfordring til at købe flere Apple-enheder. Men er det så forskelligt fra den indhegning, som Amazons Kindle Fire praktiserer, eller fra samlingen af alle Googles tjenester på Googles hjemmeside? Begrænsningerne bliver langt mere synlige med iCloud, men hvis man har mere end én iOS 5-enhed, er der ikke megen tvivl om, at brugervenligheden hos iCloud og de tilknyttede tjenester vil være meget tiltrækkende. Hvis man kun bruger Apple-hardware eller -software, giver iCloud alt, hvad man har brug for.

Apples seneste forsøg med fjernsyn kommer sandsynligvis til at rumme stemme- og gestusstyret underholdning, der bygger på cloud computing.

Rygterne om et nyt intelligent tv fra Apple begyndte at svirre, efter at det blev nævnt i Steve Jobs’ biografi. Han skal have sagt til sin biograf: »Jeg vil gerne skabe et integreret fjernsyn, der er meget nemt at bruge. Det skal være synkroniseret med alle ens enheder og med iCloud. Det får den enkleste brugerflade, man kan forestille sig. Omsider har jeg fundet ud af det.«

Det er ingen hemmelighed, at Apple vil gentage succesen med musikafspillere, telefoner og tablets. Fjernsyn er det sidste skærmbaserede medium, virksomheden skal tage hul på, men Apple har altid sagt, at hvis tv skal virke, som man har tænkt sig, er det nødvendigt at genskabe det fra bunden. Det har Apple måske allerede gjort, for der er forlydender om, at man har påbegyndt produktionsprocessen for skærmene, og at et tv kan komme frem allerede i 2012.

Rygtesmedene hævder, at ”iTV” bliver stemmestyret, uden tvivl med Siri-agtig teknologi, så man kan skifte kanal, gå igennem et billedgalleri og håndtere funktioner som at svare på opringninger og redigere videoer. Der er også tegn på, at det måske bliver gestusstyret ved hjælp af et Apple-patent, der beskriver en »videoproces i realtid, der bruger gestus«.

Der findes allerede et Apple-fjernsyn – en lillebitte cloud-baseret boks, der kom frem for fire år siden. Apple beskrev den som »en brugervenlig og sjov løsning til trådløs afspilning af alt dit foretrukne iTunes-materiale fra din Mac eller pc på dit bredformats-tv, herunder film, tv-udsendelser, musik, fotos og podcasts«. Apparatet slog aldrig an, men hvis Apple kan lave et enkelt og elegant tv i stil med iPhone og iPad, vil kunderne aldrig få brug for andet. Det vil give virksomheden en meget stærk position.

Vi undersøger, hvad den ubestridte konge af cloud computing har planer om at gøre i fremtiden.

Googles ofte gentagne mission er »at organisere verdens information og gøre den universelt tilgængelig og nyttig«. Hvad kunne da være bedre end at lægge hele historien på nettet? Men nu om dage drejer Google sig ikke kun om information – det gælder også applikationer, der kan lagre, vise og manipulere den information på fornuftig vis.

Google har i årevis flyttet alle og enhver over på sine cloudservere. Hvis man bruger Gmail, Google Docs, Google Calendar, Picasa eller YouTube, lægger man allerede sine data på Googles cloudservere. Når der kun er et login mellem dig og dit materiale på en internetopkoblet enhed, kan Google med sindsro ikke blot hævde at se ind i fremtiden, når det gælder cloud computing; foretagendet kan få den fremtid til at blive til virkelighed.

Det gør Google ingen hemmelighed ud af. Vi har spurgt Robert Whiteside, der er chef for Google Enterprise i Storbritannien, Irland og Benelux-landene, hvor vigtig cloud computing er for Google. Han svarede: »Google er 100 procent weborienteret i forhold til alle vores tjenester og løsninger. Vi tror på, at applikationer bliver browserbaserede med sæde i cloud computing snarere end i et desktopmiljø.«

Googles cloud computing er allerede en succes. Med Roberts ord: »Over fire millioner organisationer bruger Google Apps, der er vores flagskib inden for cloud computing.« Og det tal stiger med 5.000 virksomheder om dagen (fra 3.000 sidste år). Google fører også an med cloudbaserede samarbejdende officeprodukter, som selv ikke Microsoft kan leve op til.

Hvad er det med den sky?

Google har været vældig god til at få almindelige mennesker til at bruge cloud computing, uden at de selv har været opmærksomme på det. De fleste accepterer nytteværdien af Gmail og Google Calendar uden at bekymre sig om, at de data, der ligger på disse servere, bliver gemt på en af Googles serverfarme rundt om i verden. Google er så driftsikker (med en nulfejlsstatus på 99,948 procent – det svarer til blot syv minutters nedetid om måneden), at folk end ikke overvejer at tage backup af deres e-mails eller Google Docs på deres pc’er.

De fleste virksomheder betragter cloud computing som en backupløsning, men Google var blandt de første, der så ud over det. I 2009 kom Google Docs ud af beta og gjorde det muligt for alle gratis at oprette dokumenter via cloud computing med en webbrowser. Da Google Docs først kom frem, var det klodset og føltes halvfærdigt, men nu kan man skræddersy dokumenterne og dele dem, og flere personer kan redigere det samme dokument i realtid – ideelt til et samarbejdsprojekt. Google har trukket et spor efter sig, der gør, at virksomheder som Microsoft desperat prøver at følge med.

Det er naturligvis ikke ren altruisme. Jo flere øjne Google kan få til at se på sine web-applikationer i stedet for desktopprogrammer, desto flere penge kommer der i kassen. Det er derfor, Google har lavet så mange cloudbaserede apps. Listen bliver hele tiden længere. Der er for eksempel Google Maps, Google Mail, Google Earth, Google Docs, Google Blogger, Google Site Manager, Google Contacts og virksomhedsløsningen Google Apps. De udfylder alle en niche og leverer ofte en gratis løsning, hvor man tidligere ville være nødt til at købe et program eller klare sig helt uden.

Ulempen er, at Google også har været tilbøjelig til at lade sine mindre populære tjenester glide ud. Det drejer sig om Google Wave, Google Buzz, Google Labs, Google-

Health og Google Powermeter. Det kan virke fornuftigt, hvis der kun er få, der bruger dem, men det er utvivlsomt generende for dem, der gør det.

Indholdet er det centrale

Google ved, at hvis folk skal komme igen, må man give dem adgang til cloudbaseret underholdning såvel som tjenester – derfor ser vi nye sager som Google Books, Music og den filmudlejning, man nu kan få på Android-markedet og YouTube. Google har altid været optaget af indholdet – det viser YouTube og Picasa, ligesom Googles arbejde med at digitalisere bøger, der ikke længere er omfattet af copyright. Nu vil man have os til at leje eller købe direkte fra Google, der stadig holder på produkterne via cloud computing.

Google Books kom til Storbritannien i oktober 2011. Som Google sagde: »Læsere i UK har nu adgang til verdens største e-bogs-samling, med hundredtusindvis af e-bøger til salg fra store britiske forlag som Hachette, Random House og Penguin, plus over to millioner gratis e-bøger.« Disse bøger bliver gemt via cloud computing og er tilgængelige via en webbrowser. I oktober så vi også Androids filmudlejningstjeneste. Man kan vælge mellem tusinder af film og se dem i en hvilken som helst browser inden for 30 dage efter købet. Når man trykker ’Play’, har man 48 timer at lege med. YouTube tilbyder en tilsvarende tjeneste.

Der er også Google Music (der kun virker i USA). Her kan man købe fra en liste på 13 millioner sange. Man kan også uploade op til 20.000 sange til onlinebiblioteket, og tjenesten uploader automatisk den musik, man føjer til computerens musikmapper. Det betyder, at man kan afspille disse sange fra en hvilken som helst enhed med en internetforbindelse – man har adgang til sin musik, hvor man end er. Denne tjeneste er gratis, hvorimod Amazon og Apple kræver en årlig afgift for at lagre musik, der ikke er købt i deres butikker.

Fremtiden er cloud computing, og Google har infrastruktur, penge til forskning og visionerne til at sikre, at der stadig kommer gratis apps, som forandrer virkeligheden. Google følger ikke blot med tendenserne inden for cloud computing med gratis og betalt underholdning, virksomheden viser vejen med produkter som Chrome OS, der udelukkende bygger sin funktionalitet på nettet. Det er afgjort Google, man skal holde øje med, når det gælder cloud computings fremtid. Microsoft, Apple og Amazon følger nøje med, og behovet for fornyelse vil sikre, at Google stadig producerer tjenester og indhold, der kan ændre den måde, vi bruger computeren på.

Googles cloudcomputer begynder langsomt, men den kan blive fremtiden

Hvis der nogensinde har været tvivl om, hvilken virksomhed der er herskende inden for cloud computing, behøver Google blot at fremvise en Chromebook, der kører Chrome OS. Det er den eneste virksomhed, der producerer en computer med et operativsystem, som får næsten al sin funktionalitet fra internettet. I forbindelse med Chromebook slog Google sig sammen med Acer og Samsung om at producere strømbesparende netbooks, der i tændt tilstand er webbrowsere, som kun kører web-apps. Det er virkelig en revolutionerende ide – da enheden blev lanceret, kaldte Sergey Brin Chromebook »en ny model for computerarbejde«.

Chromebooks har kun minimalt lokalt lager, og man kan ikke installere programmer som Microsoft Outlook, Word eller Adobe Photoshop. Men som Google siger: Hvorfor skulle man gøre det, når man kan bruge onlineprogrammer med de samme funktioner til ens daglige behov? Med web-apps kan man oprette dokumenter og regneark, redigere billeder og se film – det kræver blot en internetforbindelse. Chromebooks enkle natur betyder også, at den tænder meget hurtigt – på blot otte sekunder er man klar til at surfe på internettet.

Det har vi naturligvis set før. Det er ideen om den tynde klient: en underdimensioneret computer, som man kan tage med fra arbejdsstation til arbejdsstation på et kontor, så man kan arbejde overalt, mens kontorservere leverer processorkraften – det gør enhederne ikke selv. Her er det imidlertid internettet, der leverer forbindelsen til de servere, der gør hele verden til dit kontor.

Det går desværre meget trægt i øjeblikket. De fleste kommentatorer synes, at det var for tidligt, at verden og internettet ikke er rede til enheder, der er udelukkende webopkoblede. Der er også andre problemer. Prisen på en Chromebook er ikke ret meget lavere end på en normal netbook, og normale netbooks har den fordel, at de kan køre alle de web-apps, som en Chromebook kan klare, men man kan stadig installere andre programmer på dem.

Den omstændighed, at man altid skal bruge en internetforbindelse, kan være alvorligt begrænsende i visse situationer. Forestil dig, at du skal præsentere en ide for en virksomhed, og så er der intet mobilsignal på kontoret, hvorefter du må bede om at få adgang til foretagendets WiFi for at vise dit projekt frem. Der er dog meget godt at sige om ideen. Efterhånden som arbejde med cloud computing bliver virkelighed, kan det blive mere tiltrækkende. Opdateringer til Chrome OS kan automatisk føjes til en Chromebook via internettet, så man er sikker på altid at have den nyeste udgave af operativsystemet. Som Sergey Brin sagde ved lanceringen: »Den mest dyrebare ressource er brugerens tid. Jeg tror, at det komplekse arbejde med at håndtere en computer er tortur for brugerne.« Den omstændighed, at hovedparten af beregningerne foregår via cloud computing, forlænger batterilevetiden til 8,5 timer, og hvis man mister sin Chromebook, er alle ens data, fotos og filer stadig inden for rækkevidde.

Hvor bekymret er Google over den træge start for Chrome OS og Chromebook? Vi har spurgt Robert Whiteside, der er chef for Google Enterprise i Storbritannien, Irland og Benelux-landene, om cloudbaserede operativsystemer, om Chrome OS stadig kan være fremtiden? »Google Chrome OS er skabt til folk, der bruger hovedparten af deres tid på nettet. Efterhånden som flere og flere af os tager cloud computing til os, vil dens forandringspotentiale kun stige.

For to-tre år siden virkede en browser-app andenrangs i sammenligning med en desktop-applikation, men sådan er det ikke længere. En browser-applikation kan være meget stabil og funktionel.«

I øjeblikket fornemmer vi, at Chromebook er en forsmag på fremtiden, der er kommet en lille smule for tidligt, men vi holder øje med udviklingen ...

Microsoft udvikler forretnings-apps og personlige apps, men gør foretagendet nok ud af underholdning?

Microsoft var førende inden for cloudtjenester efter lanceringen af MSN Messenger i 1999 og Hotmail i 1997. Dengang var det overraskende at få en tjeneste som e-mail gratis, og for almindelige mennesker var mulig-
heden for at hente e-mail fra en hvilken som helst internetopkoblet computer grænseover-skridende. Af samme årsag blev Hotmail lanceret den 4. juli på den amerikanske uafhængighedsdag for at fremhæve uafhængigheden af internetudbyder-baseret e-mail.

Det er længe siden, og Microsoft har brugt år på at indhente andre cloudtjenester, såsom dem, Google tilbyder. Oprindelig afviste Microsoft at være bekymret over tjenester som Google Docs, men der tog man tydeligvis fejl. Microsoft er gået et gear op de seneste år, og vi kommer måske alligevel til at se selskabet føre sig frem inden for cloud computing.

Det er ikke altid dårligt at komme for sent til festen, især ikke hvis man ejer den serie af kontorapplikationer, der bliver brugt af den ganske verden. Google har nok gjort indhug i det publikum, men folk har betroet Microsoft deres dokumenter i årtier. Alt hvad Microsoft skal gøre, er at levere den funktionalitet, der gør Google Docs så tiltrækkende, samtidig med at produktet virker tillidsvækkende.

Officepakker på nettet

Det er her, betalingsversionen af Microsoft 365 og den gratis forbrugertjeneste SkyDrive med Web Apps kommer ind i billedet. Microsoft 365, der blev lanceret i juni 2011, er den seneste version af pakken med det klodsede navn Business Productivity Online Suite (BPOS). Den er en abonnementsbaseret onlineudgave af Microsoft Office, der leverer onlinesamarbejde og dokumentdeling til virksomheder. Microsoft 365 er Microsofts svar på Google Apps, selvom den er lidt dyrere. Der er endnu ikke mange tal på dette initiativ, men i november 2011 sagde afdelingschef Kurt DelBene: »Vi kan se et positivt momentum for Office 365. Kunderne tager Office 365 til sig otte gange hurtigere end vores forrige tjeneste, og det ser ud til at blive et af de hurtigst voksende tilbud i Microsofts
historie.«

For den almindelige bruger er SkyDrive og Live Mesh mere interessante. SkyDrive har eksisteret siden 2007 og giver 25GB gratis onlinelager via Windows Live. Med det kan man også bruge Web Apps – beskårede udgaver af værktøjer som Excel og Word – til at samarbejde online med andre om at oprette Office-dokumenter. Web Apps kan dog ikke levere realtidssamarbejde som Google Apps. Man kan for eksempel ikke se tegn på sin skærm, mens folk skriver dem. I stedet bliver man frosset ud af den del af dokumentet, hvor nogle skriver, og man kan kun se disse ændringer, når den skrivende gemmer sit arbejde, og man opdaterer skærmbilledet.

Web Apps’ udseende er imidlertid i stil med det, de fleste af os er vant til at se i Office. Det kræver en stor indsats af folk at lære nye ikoner og nyt layout, og Microsoft er derfor stadig førende, når det gælder om at føle sig hjemme i produktet.

Live Mesh er en praktisk gratistjeneste, der giver mulighed for at synkronisere filer på tværs af flere pc’er og steder. Download blot Live Mesh-klienten på den pc, du bruger, vælg den mappe, du vil synkronisere – så bliver de ændringer, du foretager i dokumentet, automatisk synkroniseret til dit SkyDrive og til andre pc’er i din ”mesh”, når de er tændt.

Ikke spor sjovt

Microsoft bliver i stigende grad betragtet som forretningsdelen af cloud computing, men hvis Apple og Google vil tillade både arbejde og leg, kan Microsoft hurtigt blive hægtet af. Det betyder ikke, at Microsoft ikke har underholdende cloudtjenester – Zune Pass er en cloudbaseret videreudvikling af Microsofts Zune-medieafspillere, der blev lavet som virksomhedens svar på iPod. Det er en abonnementsbaseret tjeneste, det giver mulighed for at streame musik og musikvideoer til enheder som Windows Phone 7-telefoner, Xbox 360, Windows-pc’er og Zune mp3-afspillere. Man kan også downloade tv-programmer og leje film.

Ved lanceringen i 2010 sagde Craig Eisler, der er vicedirektør i Microsofts Interactive Entertainment Business Group: »Integrationen mellem Zune, Windows Phone 7 og Xbox Live er et spændende fremskridt i vores serie af underholdningstilbud. Zune giver brugerne adgang til den underholdning, de vil have, uanset hvor de er. Nu kan flere mennesker end nogensinde før nyde den frihed og fleksibilitet, som Zune tilbyder.«

Den med uanset hvor de er, holder ikke helt. Man kan kun bruge Zune på fire Microsoft-enheder, og Android og iOS er ikke understøttet. Selvom der findes en onlineversion af tjenesten på www.zune.net, virker den ikke i en webbrowser – man skal være på en maskine med softwaren installeret.

Xbox Live uden Xbox

Microsoft har andre muligheder for onlinemateriale via Xbox Live. Man kan se film og tv med Xbox 360 eller en Windows Phone 7-telefon. Microsoft har ikke inddraget disse teknologier fuldt og helt i cloud computing. Men der går rygter om, at Xbox Live måske bliver integreret i Windows 8. Vicedirektør Mike Delman hos Microsoft har udtalt sig til Seattle Times: »Live har været en succes på Windows Phone. Live bliver indbygget i pc’en. Det bliver den tjeneste, man bruger, når man ønsker underholdning.«

Der er mange flere sager på vej til Xbox Live. Ifølge nogle kilder overvejer Microsofts udviklere tjenester som Onlive. Det er den tjeneste, der har vist, at spil i høj kvalitet kan finde sted på mobile enheder via internettet. Microsoft har måske planer om noget tilsvarende. Brian Prince er cloud-udvikler hos Microsoft. Under GDC China-konferencen sagde han: »I kommer til at se ting på Xbox-platformen, der er cloudspecifikke. Jeg gør det allerede, og det er meget spændende, men hvis jeg fortæller jer om det, bliver jeg fyret.«

Fremtiden for cloud computing kan se rosenrød ud for Microsoft, selvom der i øjeblikket ikke er meget at råbe hurra for. Vi tøver med at afskrive Redmond-virksomheden, selvom vi nok vil se os om andre steder, når vi i dag skal finde cloudtjenester.

Der bliver indbygget SkyDrive-funktionalitet i Windows 8, og programmet kommer måske til at virke på tværs af platforme. Hvad betyder det for dig?

Microsoft agter at integrere cloud computing i SkyDrive, der er foretagendets online-lagertjeneste. Det skyldes sandsynligvis, at man har planer om at integrere SkyDrive-funktionalitet i Windows 8, ligesom Apple har integreret iCloud i iOS 5. Her er fokus imidlertid snarere lagt på tjenester og lagring end på indhold, og Microsoft har arbejdet hårdt for at få SkyDrive klar til tiden. »SkyDrive har eksisteret siden 2007, og det var simpelthen ikke lavet til det moderne web,« sagde group program manager Omar Shahine i juni 2011.

»Browsermodernisering har virkelig gjort det muligt for os at tænke nyt og ændre den måde, vi laver vores websites på.« Shahine betragter SkyDrive som en ”fil-sky” – en cloud-lagerenhed, der ikke er knyttet til en bestemt enhed, og som præsenterer sig selv som »en filorienteret holdning til cloudlager, der præsenterer din information for dig i en traditionel fil- og mappebaseret metafor.« Det vil sige, at den ligner en normal filbrowser, men online. Shahine vil bruge alle de nyeste webværktøjer til at gøre SkyDrives brugerflade så funktionel som muligt, samtidig med at den stadig ser godt ud. Meningen er at afspejle layoutet i en typisk Windows-applikation.

For at kunne gøre det har Windows genopfundet SkyDrive ved hjælp af html 5 og css 3 og har dermed lavet en brugerflade, som man normalt ikke finder i cloudtjenester. »Vi udnyttede moderne browsere og html 5 for at gøre SkyDrive hurtigere, mere brugervenlig og smukkere, når det gælder om at se fotos. Vi har fokuseret på at lade fotos fylde browseren. Vi har tilføjet smagfuld animation ved hjælp af css 3, der gør billederne levende og præsenterer dem i deres oprindelige størrelsesforhold. Med vores nye ”best fit grid” bliver billederne vist, så man kan se dem alle, også panoramabilleder.« Microsoft har sågar også fjernet reklamefeltet, således at brugeren kan se mere filinformation.

Der er også kommet yderligere funktionalitet til. Man kan knytte SkyDrive til sin IE9-proceslinje, så man kan få adgang til dens indhold fra browseren. Man kan også gemme dokumenter til sit SkyDrive direkte fra Office 2010.

Det mest spændende er nok det, Microsoft har planlagt for SkyDrive i fremtiden. Der er tale om 25GB gratis onlinelager (hvilket svarer til Apples iCloud-tilbud), men der går rygter om, at Microsoft overvejer at tilbyde ubegrænset kapacitet på SkyDrive til fotos og office-dokumenter. Et stillingsopslag fra Microsoft antyder, at SkyDrive og dets produkter snart kan fås uden for Microsofts domæne. Hvis man skal tro opslaget om en udviklerstilling, kan der blive udviklet applikationer til SkyDrive-klienter til Windows, iOS, Mac og Android. Det kan betyde, at Microsoft omsider har forstået, at deling og streaming på tværs af enheder er det, cloud computing burde dreje sig om.

På trods af disse skridt er der stadig et stykke vej, før folk bliver helt trygge ved SkyDrive. Navnlig da lager- og synkroniseringstjenester som Dropbox og SugarSync ikke har nogen af disse problemer, selvom de har langt mindre udviklingsteam end virksomheder som Microsoft. Når man skal tilfredsstille 70 millioner mennesker, vil der altid være frafaldne. Men da nogle af klagerne går på meget grundlæggende funktionalitet såsom grænser for antallet af filer, man kan flytte eller slette ad gangen, eller hvorfor der er en begrænsning på 100MB for filer, når man formodes at have 25GB at lege med, er det tydeligt, at der endnu er et stykke vej. Imidlertid er signalerne fra Microsoft og produktudviklingsfolkene fornuftige, og vi må hellere holde øje med dem i fremtiden.