Home » Lydkort » Få bedre lyd i din bærbar for et par hundrede kroner
Få bedre lyd i din bærbar for et par hundrede kroner

Få bedre lyd i din bærbar for et par hundrede kroner

Share

Creatives nyhed Sound Blaster PLAY! 4 er en USB DAC i lommeformat, med features, der kan gøre video- og konferenceopkald mere effektive samt booste lydkvaliteten, når du ser film og lytter til musik på din bærbare computer

Sound Blaster PLAY! 4 kommer med det helt nye SmartComms-sæt (til Windows) og dermed også en række smarte kommunikationsfunktioner såsom VoiceDetect og tovejs-støjreduktion. Målet er at gøre hvert eneste konferenceopkald let og problemfrit for dem, der arbejder hjemmefra.

Den nyeste VoiceDetect-funktion giver brugerne mulighed for at tale frit uden afbrydelse, da lydløs-funktionen automatisk slås til og fra baseret på stemmedetektion. Det vil sige, at mikrofonen straks tændes, når brugerens stemme detekteres, og at den slukkes automatisk, når der ikke registreres yderligere tale. Man behøver altså ikke fumle med knapper; brugerne kan fokusere på det, der betyder mest – selve samtalen.

Se også:  Creative giver dig surround-lyd og subwoofer for under en tusse

Samtidig reducerer en smart tovejs-støjreduceringsfunktion uønsket baggrundsstøj under onlineopkald hos begge parter – NoiseClean-in for indgående lyd og NoiseClean-out for udgående lyd – så det kun er brugernes stemmer, der høres tydeligt i alle samtaler. Ingen grund til at bekymre sig om larm fra legende børn eller støvsugning i baggrunden længere.

Booster lydkvaliteten

På trods af sin lillebitte størrelse skal Sound Blaster PLAY! 4 levere den lyd-pondus, man forventer af en Sound Blaster. Med 24-bit / 192 kHz-opløsning ved 110 dB giver den ifølge producenten en øjeblikkelig lydopgradering, med klarere og rigere gengivelse end end standardlyd, de fleste enheder er født med. Brugere kan også forbedre lydkvaliteten af ​​deres musik, film og spilindhold yderligere med Bass Boost og Dynamic EQ via EQ-knappen.

Se også:  Et kontrolcenter til din gaminglyd - Creative lancerer Sound Blaster GC7

Derudover får man adgang til Creatives Sound Blaster Acoustic Engine, der tilbyder en række lydbehandlingsteknologier som Surround immersion og CrystalVoice. Disse funktioner er alle let tilgængelige via den helt nye Creative-app, som er en ny softwareplatform med en integreret brugergrænseflade på tværs af forskellige produkter.

Sound Blaster PLAY! 4 er kompatibel med PC, Mac, PS5, PS4 og Nintendo Switch.

Den har en vejledende pris på 29,99 euro og er tilgængelig på Creative.com.


TAGS
Creative
lydkort
sound blaster
soundblaster
usb-lydkort

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S