Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Få 4G-hastigheder uden at betale ekstra

Fra i dag giver Telia hastigheden fri på det mobile bredbånd, så du kan få 4G på mobilen uden at betale mere end 49 kroner.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

I løbet af det seneste år har Telia rullet et vidtrækkende netværk af 4G mobilt bredbånd ud over landet, og nu har teleselskabet valgt at invitere alle danskerne over på det lynhurtige datanetværk. Derfor giver Telia fra dags dato hastigheden fri på det mobile bredbånd.

De fire nye mobile bredbåndsabonnementer ”4Life” betyder, at det fra i dag er muligt at købe et 4G-abonnement med eksempelvis 500MB data for 49 kroner om måneder eller 30GB data for 299 kroner om måneden. I en kampagneperiode til og med 19. februar koster alle abonnementer dog kun 49 kroner om måneden de første tre måneder. Herefter betales den normale pris for abonnementet.

»Ifølge en ny Wilke-undersøgelse ved over halvdelen af den danske befolkning endnu ikke, hvad 4G er. Det vil vi nu gøre noget ved. Derfor har vi besluttet fremover at sætte lighedstegn mellem mobilt bredbånd og 4G. Det gør vi, fordi den nye teknologi ikke blot er en opgradering af 3G – det er et paradigmeskifte for, hvilke servicer du kan benytte på det mobile datanetværk,« fortæller Christoph Nørgaard, vice president consumer, Telia Mobility.

4G som trådløst netværk i hjemmet

4G-teknologien tilbyder mobile datahastigheder, der er op til 10 gange hurtigere end 3G-netværket og med downloadhastigheder på helt op til 80Mbit/s. Dermed vil 4G reelt udviske skellet mellem faste og mobile bredbåndsforbindelser.

Med en 4G-router er det muligt at bruge sit 4G mobile bredbånd som trådløst netværk i hjemmet, og de høje hastigheder er ikke længere reserveret til en enkelt bruger ad gangen. 4G-routeren kan enten købes sammen med et 4Life Premium-abonnement eller separat, hvis man vil udnytte de høje hastigheder trådløst til alle sine enheder.

4G-netværkets hastighed betyder eksempelvis, at danskerne nu uden problemer kan se levende tv-billeder via mobilnettet, spille grafiktunge spil og sende tunge filer via mobilnettet.

I dag dækker Telias 4G-netværk store dele af Danmark og 75 procent af befolkningen. I de tilfælde, hvor man bevæger sig ind i områder uden 4G-dækning, vil netværksdonglen automatisk fange det hurtigst tilgængelige signal. Det vil i langt de fleste tilfælde være 3G-netværket, som 98,7 procent af befolkningen er dækket af. Inden introduktionen af 4G-netværket fungerede Telias såkaldte Edge-netværk som supplement til 3G-netværket, når man befandt sig i områder uden for dækning. I dag skal vi altså til at vænne os til, at det nu er 3G-netværket, som er et supplement.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere