Home » Forskning » Eye tracking ser fremtiden i øjnene
Eye tracking ser fremtiden i øjnene

Eye tracking ser fremtiden i øjnene

Share

Tænk om det var muligt at styre og kontrollere alting med blikket. Og blot gennem et par lette briller kommandere dine omgivelser og modtage information og underholdning? Forskerne forventer, at det vil være dagligdag inden for de næste 10 år

Eye tracking, der sætter en computer i stand til at registrere, hvor du kikker hen og i hvor lang tid, har længe været kendt i forskellige udformninger. Hidtil har udstyret dog været en smule omstændeligt og prisen tilsvarende høj. De første eye-trackere kos-tede godt 100.000 dollar, men ikke mindst takket være dansk forskning er den pris på det seneste kommet ned i et mere tilgængeligt leje.

En af de danske forskere, der arbejder specielt med eye tracking, er professor John Paulin Hansen fra Human Factors Group TIM Division under DTU Management Engineering, og på hans kontor sker der ting og sager.

Her arbejder John Paulin og hans team nemlig med at udnytte eye tracking i næsten så mange sammenhæng som muligt fra øjenstyring af computere, robotter og anden digital teknik til hjælpemidler til handicappede og afprøvning af snart sagt samtlige de muligheder, eye tracking-teknologien kan tilbyde.

Solgt til Mark Zuckerberg

Sammen med bl.a. det tidligere danske firma Eye Tribe er det for eksempel lykkedes at udvikle en enkelt og velfungerende eyetracker, der kan tilsluttes enhver almindelig computer med USB til en pris omkring 500 kr. inkl. tilhørende software. Trackeren kan også arbejde sammen med en tablet og vil yderligere kunne indbygges i en mobiltelefon.

Trackeren består af en bar, der kan monteres vandret under en computerskærm eller tablet. I baren er monteret to sæt infrarøde præcisionslysdioder, der sender infrarødt lys mod dine øjne. Refleksionen opfanges af kamerasensorer, hvorefter den tilhørende software kan beregne, hvor du kikker hen.

Interessant nok har det vist sig, at øjenbevægelser er ”ballistiske,” og at en computer på grundlag af kurs og acceleration kan forudberegne, hvor blikket vil ende (ganske som vores missilforsvar kan beregne, hvor en fjendtlig raket vil slå ned ud fra dens bane og hastighed).

Se også:  Dronesværm to the rescue

Det forudsætter blot en indledende kalibrering for hver bruger, da ingen personer bevæger øjnene ens. Men denne procedure er hurtigt overstået og består blot i at kikke på et antal lyspletter forskellige steder på skærmen. Når computeren har registreret dit blik korrekt, eksploderer prikkerne.

Ikke nogen ny idé

I begyndelsen af 1900-tallet konstruerede Edmund Huey en mekanisk ”eyetracker” af en slags kontaktlinse forbundet til en lille tynd pind, der pegede, hvor personen kikkede hen. Så fulgte en metode, hvor lysstråler blev reflekteret af øjets pupil og optaget på film. Først med udviklingen af moderne transistorkredsløb og IC-teknologi opfandt man elektroniske eyetrackere.

I 1980’erne begyndte man at anvende elektroder fæstnet rundt om øjnene eller følere indbygget i briller, der kunne registrere spændingsforskelle i øjenmusklerne og derved afspejle øjnenes bevægelser. I dag er optisk eye tracking typisk baseret på infrarøde lysrefleksioner, der opfanges af et kamera.

Kort før jul sidste år blev Eye Tribe imidlertid solgt til Mark Zuckerberg. Facebook fremstiller nemlig også VR-briller, og Zuckerberg vil indbygge den danske teknologi, så deres briller også kan bruges til eksempelvis realistiske videokonferencer, hvor du føler dig i lokale med alle deltagerne, selv om de rent fysisk er spredt ud over hele kloden.

Funktionen forudsætter naturligvis, at VR-brillen kan registrere, hvor du kikker hen, og det er her den danske eye tracking-teknologi så at sige kommer ind i billedet. Hver deltager bærer nemlig sin egen VR-brille og bliver repræsenteret i de andre deltageres briller som en tegneserie-lignende avatar (dog uden VR-briller).

Men da deltagernes øjenbevægelser og blik er så væsentlig en del af samvær mellem levende personer, ønsker Zuckerberg, at alle deltagernes øjenbevægelser bliver registreret af eye tracking-teknik, så avatarernes øjne bevæger sig på nøjagtig samme måde. Dermed kan alle deltagerne ”se” på hinanden, se væk fra hinanden og ”himle” med øjnene og udføre alle mulige andre øjenbevægelser.

Se også:  Når robotterne tager det beskidte arbejde

”Som en sidegevinst sparer teknikken en bunke computerstrøm,” forklarer John Paulin, ”for vores øjne ser reelt kun et skarpt billede i et meget lille område af synsfeltet. Resten er mere eller mindre udvisket. Det kaldes ”gaze contingent rendering” (blikretningsafhængig skarphed), og betyder, at en VR-brille reelt kun behøver at vise små dele af et billede i fuld opløsning, hvilket kan spare ca. 75 % af grafikkortets kræfter, ligesom kun færre pixel behøver at være tændt på fuld lysstyrke.”

VR-briller med glidende overgang

Forskere fra bl.a. Oculus Research har udviklet en funktion, som de betegner FSD (Focal Surface Display), som de i en eller anden form forventer bliver standard på alle fremtidens VR-briller. I dag ser du billedet i en VR-brille på en oplevet afstand på omkring 50-100 cm, selv om der reelt er meget langt mellem de nære genstande i forgrunden og bjergene i baggrunden.

Det betyder, at dine øjne er nødt til at dreje sig ind (så begge øjne ser objektet samtidig) eller afstandsindstille uanset, hvor du end vender blikket hen. Og det er i høj grad unaturligt og forringer virkelighedsfornemmelsen betydeligt.

Det er naturligvis ikke praktisk at flytte displayet frem eller tilbage i brillen, men i stedet gør FSD brug af såkaldte ”spatial light modulators”, der varierer dine fokuspunkter ved at modulere lysets fase og/eller intensitet omkring udvalgte områder i synsfeltet, så lyset fra displayet ankommer til dine øjne i stort set samme vinkel, som så du tingene i virkeligheden. Virkningen er faktisk så god, at brillen af sig selv korrigerer for synsfejl.

1 2 3 4Næste

TAGS
eye-tracking
innovation
virtual reality

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S