Home » Forskning » Europa skal shoppe supercomputere for 1 milliard euro
Europa skal shoppe supercomputere for 1 milliard euro

Europa skal shoppe supercomputere for 1 milliard euro

Share

På baggrund af et EU-initiativ skal der i løbet af de kommende år installeres et antal supercomputere i exaskala-klassen rundt omkring i Europa for at sikre nem europæisk adgang til tilstrækkelig computerkraft i fremtiden

Europæiske forskere og virksomheder bruger i dag næsten en tredjedel af klodens supercomputerkraft, men kun fem procent af verdens supercomputere befinder sig rent faktisk på europæisk jord. Derfor er det ofte nødvendigt at bevæge sig til andre verdensdele for at finde den nødvendige computerkapacitet.

Det vil EU-konkurrencerådet (Competitiveness Council) imidlertid nu rette op på gennem et nyt såkaldt EPI-initiativ (European Processor Initiative). Initiativet er del af et bredere samarbejde under navnet EuroHPC (European High Performance Computing), der bl.a. går ud på at etablere, udvikle og drive en række nye supercomputere i exaflop-klassen dvs. computere, der er i stand til at køre 1018 floating point operations eller en milliard milliard beregninger pr. sekund. Formålet er at give europæiske forskere og virksomheder, store som mindre, bedre adgang til supercomputing, da det ifølge EU vil være afgørende for at bevare europæisk forskning og konkurrenceevne.

25 EU-lande deltager

Data er simpelt hen fremtidens råstof, og Europa har brug for supercomputere for at kunne bearbejde dem, udvikle AI og finde løsninger på komplicerede spørgsmål inden for eksempelvis sundhed og sikkerhed. Eksempelvis har vi opnået mange fremskridt inden for nye medicinske opdagelser og behandlingsformer af kræft, hjertesygdomme og lidelser som Alzheimers netop ved hjælp af supercomputing, der også anvendes til at udvikle krypteringsteknologier, kunstig intelligens og modtræk mod cyberangreb. Også industrien kan drage store fordele af supercomputere til design af nye materialer, udgiftsreducering og bedre ressourceudnyttelse.

Indtil nu deltager 25 EU-lande og herunder Danmark i samarbejdet, og de kommende high performance-maskiner skal installeres og placeres i computercentre rundt om i Europa. EPI har stærkt fokus på, at mindst to af de kommende supercomputere skal rangere blandt de fem største i verden og mindst to andre skal ligge på top-25 listen. En af de første af disse supertalknusere skal efter planen etableres i Center for Computing i Finland.

Til brug for indkøb og etablering af de nye supercomputer-centre vil de involverede medlemslande kunne trække på et budget på omkring 1 milliard euro, hvoraf halvdelen kommer fra EU, mens resten skal lægges på bordet af medlemslandene. Derudover er private interessenter klar til at skyde godt 400 millioner euro i initiativet, og på længere sigt har EU planer om at skyde 2,7 milliarder euro mere i projektet som del af Digital Europe programmet, der skal løbe fra 2021-2026.

Til gavn for klimabekymrede

Sådan et computersamarbejde vil ikke mindst alle klimabekymrede kunne høste god gavn af. Ingen stat eller institution har i dag den regnekraft, klimakrisen kræver, og det har eksempelvis den i mange øjnes kontroversielle klimaforsker Sabine Hossenfelder fra Frankfurt Institute for Advanced Studies gjort opmærksom på i et debatindlæg.
Skal vi redde klimaet, har vi – ifølge hende – brug for supercomputerkraft. I modsætning til så mange andre videnskabelige megaproblemer ved klimaforskerne dog egentlig godt, hvilke regnestykker der skal til for at beregne vores klima og forudse, hvad der vil ske med det fremover. De vejrmodeller, der er til rådighed i dag, siger nemlig ikke præcis, hvad der kommer til at ske. Matematikken er så kompleks, at den eneste måde, vi kan håndtere den på. er at lade en veritabel supercomputer tygge på modellerne.

Ingen enkelt supercomputer kan imidlertid lave beregninger for hele jordkloden på en gang. Derfor deles Jordens klima op i bidder, som algoritmerne kan tygge sig igennem. Men felterne er i dag nødt til at være relativt store, og det gør igen beregningerne usikre og billedet utydeligt. Løsningen er naturligvis oplagt: mindre bidder og mere computerkraft.

Vi mennesker har skabt klimakrisen sammen, og derfor må vi også løse den sammen, understreger Sabine Hossenfelder. Måske vil det nye fælleseuropæiske supersamarbejde på computerfronten opfylde Sabine Hossenfelders og mange andre forskeres ønske og bidrage med mere præcise vejrberegninger, som kan fortælle os, hvor klimaet er på vej hen.


DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S