Af Mads Ølholm, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Den 22. maj 1973 forfattede Bob Metcalfe, der på det tidspunkt arbejdede for Xerox, et memo om, hvordan man kunne udvikle et lokalnet, der som udgangspunkt skulle anvende et coaxialkabel som medium.
Og resten er historie, som de siger.
Grunden til udviklingen af Ethernet var dels, at Xerox havde planer om at installere personlige computere i firmaet, og at disse skulle kunne forbindes til centrale ressourcer, men også at Xerox var i færd med at udvikle en laserprinter, der krævede en forbindelse på 20 Mb/s, hvis man skulle levere data lige så hurtigt, som den kunne udskrive dem.
I første omgang fik Ethernet dog kun en hastighed på 2,93 Mb/s, men næste generation fik den øget til 10 Mb/s og derefter 100 Mb/s.
Lige nu arbejder IEEE sp på at standardisere 400 Gb/s over fiberkabler – altså en standard, der er mere end 100.000 gange hurtigere end den oprindelige standard.
Der er dog heller ikke meget tibage af den oprindelige standard, der baserede sig på en CSMA/CD-teknologi, hvor flere stationer kunne sende på den samme ledning. Nu er alt koncentreret omkring switche, hvorfor denne teknologi ikke længere anvendes, men pakkeformatet og den 48-bit unikke identifikation, der også er kendt som MAC-adressen, lever stadig i bedste velgående.
Der er dog tegn på, at det på et tidspunkt bliver nødvendigt at udvide MAC-adressen i forbindelse med virtualisering af netværk, da der kommer mange flere enheder, end man oprindeligt havde forudset.
Samtidig kan der også blive tale om en større pakkelængde, da der ikke længere er problemer med mulighederne for kollisioner på nettet, hvorfor større pakker ikke vil sænke effektiviteten, men tværtimod øge den, da der vil blive et bedre forhold mellem pakkens totale længde og datafeltets længde.
Mens IEEE er begyndt standardiseringen af 400 Gb/s, er det dog kun akkurat at 100 Gb/s er begyndt at blike anvendt, hvilket ikke mindst skyldes, at hardwaren er urimelig dyr. Faktisk koster hardwaren til 100 Gb/s mere end ti gange dyrere end hardwaren til 10 Gb/s, hvilket i langt de fleste tilfælde ikke gør løsningen særlig attraktiv, men firmaer som HP og Intel arbejder begge ihærdigt på at implementer transceivere i silicium, for dermed at kunne få priserne reduceret med minimum 90 procent
