Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
“Da vi præsenterede prototypen på Sound Blaster World of Warcraft Wireless Headset på BlizzCon, skabte det stor begejstring blandt spillerne,” fortæller Ryan Schlieper, produktmarketing for gaming hos Creative og guild master i World of Warcraft.
“BlizzCon-deltagere kunne se, at dette headset er designet og udviklet af folk med en passion for spillet. At kombinere denne passion med Creatives ønske om at flytte grænser inden for gaming-lyd har skabt en ny klasse af gaming-headset."
Headsettet giver blandt andet mulighed for at vise din alliance med 2 forskellige covers samt at indstille lyset med 16 millioner farver og bruge VoiceFX teknologi, så din stemme kommer til at lyde som den karakter du spiller.
Det er skabt i samarbejde med Blizzard og er det første headset i verden med THX-certifikation.
World of Warcraft Wireless Headset kommer ud i begrænset antal og kan nu forudbestilles på www.shg.dk til 1199.00 kroner. Et headset med kabel fås til 899 kroner.