Home » Betalingssoftware » Et usynligt sikkerhedsprogram
Et usynligt sikkerhedsprogram

Et usynligt sikkerhedsprogram

Share

Panda er ikke ny, når det handler om sikkerhedssoftware. Men producenten lever trods alt en relativt ukendt tilværelse blandt mange. Alt om DATA har testet den nyeste version af Panda Internet Security, og programmet har både gode og mindre gode sider

Et af de sikkerhedsprogrammer, som det er meget længe siden, Alt om DATA har kigget nærmere på, er Panda Internet Security. Vi har derfor kastet os over 2012-udgaven af programmet for at se på, hvordan det har udviklet sig, hvordan det beskytter din maskine, og ikke mindst hvordan det påvirker din computer under brug.

Næsten usynligt

Lad os starte med at rose programmet for to ting. Dels er installationen utrolig let, hurtig og selvforklarende, dels er programmet stort set usynligt, når først det kører. Begge dele noget, som vi sætter stor pris på i et sikkerhedsprogram.

Efter installationen opdaterede programmet sig selv, og vi kunne nu se den, for os, nye brugergrænseflade. Den minder utrolig meget om den, vi ser i programmer som Norton Internet Security, hvilket også er en god ting, for det er et interface, der er til at overskue, hvilket altså også gælder for Panda Internet Security 2012.

Vi testede nu, hvor meget programmet belastede vores mas-kine på tre punkter. Dels opstarten, antallet af kørende processer, og hvor meget fysisk hukommelse der blev brugt, når maskinen stod i tomgang.

Opstarten blev forlænget med 39 procent, mere præcist fra 1 minut 30 sekunder til 2 minutter 5 sekunder. Antallet af kørende processer steg fra 43 til 49, og brugen af fysisk hukommelse steg fra 55 til 58 procent.

Bortset fra en markant forøgelse af opstartstiden var det ikke den store påvirkning, programmet gav vores computer.

Nu satte vi så programmet til at udføre en fuld scanning af vores computer. Her tog den sig godt nok sin tid. 267.484 filer blev scannet, og det tog 36 minutter. Hvad der var meget mere forunderligt, var, at selvom det var en nyinstalleret maskine, vi arbejdede på, fandt programmet ikke desto mindre fem trusler. Det viste sig, at det var fem cookies, den havde fundet og slettet, DoubleClick, FastClick, Atlas DMT (to gange) og Serving-sys. Hvor de skulle være kommet fra, undrede os fælt, for det eneste program, der havde haft adgang til nettet, var Panda selv.

Let at overskue

Der er ikke de store problemer med at overskue programmet og de muligheder, programmet har. Der er fem faner, hvor hovedskærmen er en statusoversigt. Her kan du dog også få fat i Network Management, hvor du kan se alle de maskiner på nettet, der har installeret Panda sikkerhedssoftware, og du kan se din egen maskines netværkstrafik.

Du har også adgang til ”usb vaccine”, ”safe browser” og ”virtual keyboard”, men alle tre dele kræver, at du downloader et program, inden de virker. Under menupunktet ’Services’ får du mulighed for at oprette en redningsdisk, og du kan også sende mistænkelige filer til PandaLabs til nærmere analyse.

Vi ledte efter muligheden for at komme ind og pille på, hvordan programmet virkede, men fandt aldrig rigtig den mulighed. Det nærmeste, vi kunne finde, var ’Preferences’, hvor vi kunne stille på nogle kosmetiske parametre. Ikke på, hvordan programmet i sig selv fungerede.

En tur på nettet gjorde os desværre ikke specielt rolige over dette program. I søgninger fik vi ingen indikation af, om sider var sikre eller usikre, og vi besøgte op til flere sider, som vi vidste, burde have udløst alarmer, uden at det skete.

Det sidste vi kunne konstatere, var, at programmet også havde en tendens til at få vores maskine til at fryse under brug. Om det skyldtes, at vi faktisk have fået virus eller malware på vores mas- kine, kan vi ikke sige, men efter vi havde surfet rundt på nettets mindre pæne sider, så var mas-kinen ustabil, og Internet Explorer gik ned for et godt ord.


Panda Internet Security 2012
  • Funktionalitet
  • Features
  • Brugervenlighed
  • Pris
3.5

Alt om DATA siger

Et meget brugervenligt program, der stort set aldrig forstyrrer dig, når det først er installeret på din maskine. Det belaster opstarten, men ikke driften af maskinen mærkbart. Desværre blev vores maskine lidt ustabil, efter programmet var kommet ind på den.

Sending
User Review
0 (0 votes)
TAGS
antivirus
Panda Security
sikkerhedssoftware

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S