Home » Erhverv » Et spil om sikkerhed
Et spil om sikkerhed

Et spil om sikkerhed

Share

Kaspersky Lab har lanceret et spil til virksomhedsledere om sikkerhed. Målet er at få dem til at dedikere de nødvendige sikkerhedsressourcer

Nu kan man – sagt sådan lidt populært – ikke blot spille computer. Nu kan man nemlig også spille sikkerhed. I hvert fald hvis det står til Kaspersky Lab, der har udviklet et spil til virksomheder, som enten ikke har styr på sikkerheden eller gerne vil lære mere om sikkerhed. Spillet har så at sige været i drift i nogle år, men mest i udlandet.

På dansk grund blev det præsentereret ved sikkerhedsmessen Infosecurity i Øksnehallen i maj måned. Her demonstrerede Head of Enterprise for Norden og Benelux Thomas Damsgaard det for udvalgte kunder samt ikke mindst Alt om DATA, der virkelig fik sat de sikkerhedsmæssige kompetencer på en prøve.

”Vi snakker så meget om awareness-træning for medarbejderne, for det er dem, der får på puklen, når de ved en fejl eller en dumhed giver hackerne adgang til virksomhedens data. Men hvad med awareness-træning for ledelsen? Det er mindst lige så vigtigt. I sidste ende er det jo ledelsen, der skal dedikere de nødvendige ressourcer til såvel træning som de værktøjer, der skal investeres i for at holde hackerne ude af virksomhedens infrastruktur. Problemet er bare, at det kan være mere end almindelig svært at få bevilget disse ressourcer”, siger Thomas Damsgaard og sætter tal på udtalelsen.

Se også:  Gaming- revolution: Skyen truer konsollerne
Bevisets usikre stilling

Således siger hver tredje CISO i en undersøgelse foretaget af Kaspersky Lab blandt 250 CISO’er, at de ikke kan få bevilget de nødvendige budgetter, fordi de ikke kan give garantier mod sikkerhedsbrud eller påvise Return of Investment. Problemet er blot, at når det gælder sikkerhed, kan ingen garantere noget, og derfor kan CISO’en heller ikke garantere, at investeringen kan ses med et positivt resultat på bundlinjen.

Til gengæld er det helt sikkert, at rammes virksomheden af et massivt nedbrud grundet dårlig sikkerhed, ja så kan det stensikkert ses på bundlinjen med negativt fortegn.

I undersøgelsen siger 9 ud af 10 CISO’er endvidere, at de mener, sikkerhedsnedbrud er uundgåelige, så problemstillingen er den helt klassiske. Hvad kom først – hønen eller ægget. Imidlertid dokumenterer undersøgelsen, at awareness-træning ikke kun bør være et medarbejderanliggende, når det ser ud til at både ledelse og medarbejdere har brug for det.

Se også:  Stemmestyrede assistenter kan narres til at fejlopfatte dine ordrer

Derfor har Kaspersky Lab udviklet spillet, der skal åbne op for en ordentlig og brugbar dialog mellem ledelse og it-sikkerhed. Ledelsen skal med andre ord opnå tilstrækkelig forståelse til at kunne træffe beslutninger på virksomhedens vegne.

Brug den sunde fornuft

Ifølge David Jacoby kan det blive dødsensfarligt for en virksomhed at stole blindt på sikkerhedssoftwaren. Ledelse og medarbejdere skal også bruge deres sunde fornuft samt ikke mindst være proaktive.

Ifølge Kaspersky Lab siger 59 pct. af virksomhederne, at det er uforsigtig adfærd fra medarbejdernes side, der har ført til sikkerhedsbrud. Derfor er det tydeligt, at awareness-træning er vigtig både for medarbejderne og ledelsen for at opnå den nødvendige dialog om, hvorledes man bedst muligt beskytter virksomheden og dens værdifulde data.

TAGS
Gaming
kaspersky
sikkerhed
Spil

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S