Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Et godt valg

Kingston HyperX 240 leverer fantastisk ydelse, men det er ikke billigt.

Af Redaktionen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er to nye drev i HyperX-serien på henholdsvis 120GB og 240GB, men det er flagskibet på 240GB, vi her har set på. Disse drev sigter på den højtydende del af markedet, og det giver derfor god mening, at Kingston arbejder sammen med SandForce og dets nyeste SF-2281-controller.

Det kan virke, som om Kingston har været lidt sent ude – controlleren har eksisteret i nogen tid – men hvis der er en ting, som Kingston er kendt for, så er det at lave driftssikre produkter.

Kingston har arbejdet tæt sammen med SandForce og har kørt drevene gennem selskabets egne barske test- og kvalifikationsprocedurer med det formål at mindske de kendte problemer med driftssikkerheden, der plager nogle af SandForces controllere. Derfor er drevet blevet forsinket.

Uanset hvad Kingston har gjort for at forbedre controllerens driftssikkerhed, er ydelsen blevet bedre. HyperX 240 er det hurtigste drev, vi hidtil har testet. Det gav fremragende læse/skrivetal på henholdsvis 553MB/s og 516MB/s i ATTO-testen, hvilke gør det lidt hurtigere end OCZ’s Vertex 3.

Hvad med den virkelige verden? Fra vi trykkede på tændknappen, og til Windows 7 Ultimate var klar til brug, gik der kun 37 sekunder. Kopiering af en mappe på 4,5GB med forskellige filtyper og -størrelser fra et andet ssd tog blot 19 sekunder.

Imponerende ydelse, men vi kommer ikke uden om den kendsgerning, at 240GB-versionen af Kingstons nye HyperX-drev hører til blandt de lidt dyrere drev. Men det er dog stadigvæk ikke testens dyreste drev.

Nøglefunktioner:
240GB, SandForce SF-2281-controller, angivet højeste læsehastighed 525MB/s, angivet højeste skrivehastighed 480MB/s.

[themepacific_accordion]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs også de andre test i serien:

[/themepacific_accordion_section]
[themepacific_accordion_section title="Fakta"]

Læs afgørelsen her:

[/themepacific_accordion_section]
[/themepacific_accordion]