Home » Mobiltelefon » Et digitalt liv i perfekt harmoni
Et digitalt liv i perfekt harmoni

Et digitalt liv i perfekt harmoni

Share

 Annonce 

Samsungs mobile produkter er tæt forbundet med hinanden i et brugervenligt og intelligent univers, der understøtter din digitale livsstil både derhjemme, på arbejdet, når du træner og i alle øvrige aspekter

En stadig større del af vores liv er forankret i den digitale verden. For at teknologien kan få en naturlig plads i vores hverdag kræver det enheder, der på intuitiv og intelligent vis giver adgang til det, vi har brug for, og forsyner os med de fornødne midler til at udfolde vores fysiske og mentale potentiale.

Samsung tilbyder et komplet økosystem af mobile produkter skabt til at understøtte hinanden, så de i fælleskab giver en unik helhedsoplevelse.

De nye foldbare telefoner, Galaxy Z Fold4 og Galaxy Z Flip4, er markedets mest fleksible mobilenheder, og med et Galaxy Watch5 og et sæt Galaxy Buds2 Pro som supplement udvides de smarte muligheder til endnu højere niveauer.

Fold en verden af muligheder ud

360 graders indblik i din sundhed

Urene i Galaxy Watch5-serien giver et komplet billede af din fysiske tilstand og værktøjerne til at optimere den.

Du kan opnå omfattende målinger af dine hjertefunktioner takket være den unikke BioActive-chip, der kombinerer sensorer til optisk hjerterytme, elektrisk hjertesignal og bioelektrisk impedansanalyse. Det gør uret i stand til at aflæse hjerterytme, iltniveau i blodet og stressniveau.

Det er ligeledes muligt at måle EKG- og blodtryk. På den måde kan du holde øje med om hjertefunktionen er normal, eller om der kan være grund til at opsøge læge for et dybdegående tjek. I Samsung Health Monitor app’en oprettes en nemt tilgængelig oversigt over målinger, så både du selv og professionelt sundhedspersonale kan drage nytte af oplysningerne.

Balancen i din kropssammensætning kan måles på sekunder med en særlig funktion, der giver indsigt i centrale kropsdata som BMI, fedtmasse, muskelmasse og kropsvæske. Herved får du et ideelt afsæt til at forstå, hvor du kan sætte ind, hvis du vil i gang med at træne og komme i bedre form.

Din private trænings- og søvncoach

Netop træning er urene i den grad gearet til. De kan tracke over 90 forskellige sportsgrene og træningsformer og registrerer endda selv, når du starter en fysisk aktivitet. Ved at oprette træningsprogrammer samt registrere indtag af mad og drikke er det nemt at følge sine fremskridt.

Søvn er en ligeså vigtig del af dit fysiske velvære som motion og kost. Galaxy Watch5-urene tilbyder omfattende søvnanalyse med registrering af søvnstadier, snorken, iltniveau i blodet og inden længe også kropstemperatur. Ved hjælp af letforståelige Sleep Scores får du indblik i din søvnkvalitet nat for nat, mens du kan optimere søvnrytmer med et guidet Sleep Coaching-program.

Urene kan endda kobles på SmartThings-systemet for at tale med andre enheder i soveværelset, så lyset eksempelvis dæmpes, klimaanlægget justeres og tv’et slukker på et givent tidspunkt, og du dermed får de bedste forudsætninger for at kunne sove.

Se også:  Stortest af tv'er til under 10.000 kroner: Her får du enormt meget for pengene

Snubler du på vej til toilettet i nattens mørke, kan urets faldregistrering slå alarm og underrette pårørende, så du kan få hjælp med det samme.

Dine sundhedsdata samles i Samsung Health app’en, hvor de forskellige målinger kombineres i et helhedsorienteret overblik over din fysiske tilstand, med inspiration til at optimere det der kan optimeres, via træning, bedre kostvaner eller sjove aktiviteter, som eksempelvis at dyste med vennerne i forskellige discipliner.

En Pro-model til de store eventyr

Med en batterilevetid på et par dage og hurtig opladning er Galaxy Watch5-urene skabt til at følge dig dag og nat uden ubelejlige afbrydelser.  Galaxy Watch5 Pro har det største batteri nogensinde i et Samsung-ur, med kapacitet på ikke mindre 590 mAh.

Galaxy Watch5 er udstyret med hårdfør Sapphire Crystal-skærm, mens Watch5 Pro har endnu stærkere skærm af safirglas samt kabinet af titanium med fremskudt ramme til yderligere beskyttes af skærmen.

Billedet står knivskarpt og med enorm lysstyrke på den flotte AMOLED-skærm, så man nemt kan se indholdet, selv i blændende solskin.

Pro-modellen kan desuden leveres med D-Buckle Sport Band, der gør, at uret sidder urokkeligt fast på håndleddet og nemt løsnes, ved at klappe et hængsel op.

Uret er også vandtæt, så du uden bekymring kan bruge det i silende regn, til kajaktræning eller til at tracke din svømmetur.

Det er således et ur til de helt store udendørsbedrifter – på vandreturen, cykelstien eller bjergtoppen.

Understøttelse af GPX sikrer, at Watch5 Pro nemt kan optage og dele din rute med andre vandreelskere i Samsung Health-appen. Du kan også importere træningsruter i GPX-format fra din mobil til dit ur, så det er muligt at finde vej selv på de stejleste klippeskranter og skråninger, de dybeste dale og de mest afsides vildmarksterræner.

Når du skal finde hjem igen, kan Galaxy Watch5 Pro fører dig trygt tilbage til destinationen med Track back.

Læs vores test af Samsung Galaxy Watch5 Pro her:

Samsung Galaxy Watch5 Pro [TEST]: Et smartwatch til de store eventyr

Perfekt partner til Galaxy-mobilen

Begge ure fås med Wi-Fi og 4G samt alt, hvad man kan ønske sig af et førsteklasses smartwatch. Der er Google Wear som styresystem, med adgang til et væld af apps, stilfulde og informative urskiver samt mulighed for stemmestyring med Bixby eller Google Assistant.

Watch5-urene udgør en perfekt forlængelse af din Samsung-mobil, med mulighed for at tjekke notifikationer, besvare beskeder og opkald samt betjene musik og meget andet. Hele dit smarte hjem er ved finderspidserne via SmartThings, som giver adgang til opkoblede enheder på tværs af typer og produkter.

Har du en 4G-model kan du lytte til musik fra Spotify, få ruteanvisninger og meget andet, uden du behøver at have din smartphone med dig. Kobl et sæt Galaxy Buds fra Samsung direkte på uret, så har du alt hvad du skal bruge til musik, stemmestyring og træningsinstrukser.

Se også:  Ved du nok om NFT? Samsung vil gøre dig klogere
Intelligente earbuds

De nye Galaxy Buds2 Pro er dybt integreret i Samsungs brugerunivers og et ideelt supplement til din mobil, når du lytter til musik, ser film eller spil og foretager opkald eller stemmestyring. De smarte earbuds skifter på intelligent vis lydkilde, når der er behov for det. Kommer der et vigtigt opkald, mens du spiller eller ser en film på din tablet, kan du med et enkelt tryk skifte lydforbindelse til din telefon. Slår du Auto Switch til, skiftes der helt automatisk.

Ved at koble Galaxy Buds2 Pro på SmartThings-platformen er det desuden nemt at spore dine earbuds, hvis de skulle blive væk.

Ufortyndet hi-fi-lyd

Musikstreaming fra mobilen har tidligere være hæmmet af komprimeret trådløs lydkvalitet, men sådan behøver det ikke længere at være. Galaxy Buds2 Pro er nogle af de allerførste trådløse earbuds, der tilbyder ukomprimeret musikstreaming i op til 24-bit. Det er langt over cd-kvalitet og giver mulighed for at få det optimale ud af high-end-musiktjenester som TiDAL og Qobuz. Det sker takket være et helt nyt codec, Samsung Seamless Codec (SSC HiFi).

Galaxy Buds2 Pro er således et seriøst stykke musikgear udstyret med to-vejs driversystem og separat tweeter og woofer, så man oplever det fulde frekvensspektrum og hver en detalje i lydbilledet. Der er også stærk adaptiv støjreduktion og hear through-funktion.

Læs vores test af Samsung Galaxy Buds2 Pro her:

Samsung Galaxy Buds2 Pro [TEST]: Smarte earbuds med hi-res-lyd

Alt dette får du, selvom designet er 15 procent mindre end på tidligere modeller. Det gør Galaxy Buds2 Pro perfekt til fitness, og takket være en IPX7-certificering, som sikrer vandtæthed ned til 1 meter i 30 minutter, skal du ikke være bekymret, hvis du tager en løbetur i silende regn eller snupper en dukkert med Galaxy Buds2 Pro i ørerne.

Et fuldendt økosystem

Såvel ure som earbuds udvider således oplevelsen med dine Samsung-enheder, uanset om det er en smartphone, et tv eller en bærbar pc. I Samsungs sortiment af Galaxy Books er SmartThings-systemet også integreret sammen med et væld af andre smarte funktioner til at dele og synkronisere indhold på tværs af Samsung-enheder. Er du logget på din Samsung-konto, vil du eksempelvis kunne få adgang til noter, billeder og andet indhold oprettet på andre enheder, ligesom du lynhurtig kan dele indhold direkte mellem enhederne med Nearby Share. Du vil også kunne bruge en S-Pen til at skrive på skærmen.

Samsungs tv’er har ligeledes adgang til SmartThings, så det er muligt at holde overblik over alle sine smarte enheder og styre dem direkte fra skærmen.


TAGS
annonce
Galaxy
promotion
Samsung

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her
Annoncelinks


AOD/AOD.dk   © 2022
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S