Home » Erhverv » Et æble om dagen
Et æble om dagen

Et æble om dagen

Share

Apple har haft travlt de seneste par år, virkelig travlt. Fra iPod til iPhone til iPad har producenten de sidste ti år leveret den ene genistreg efter den anden. Hvad mon det næste bliver …

Jeg husker stadig, dengang Apple var et meget lille firma, der godt nok lavede nogle computere, som den grafiske branche var helt vild med, men som alle andre i øvrigt holdt sig langt væk fra.

Men pludselig skete der noget, der for mange var totalt uventet. Apple sendte en musikafspiller på gaden, en konkurrent til de mange mp3-afspillere, der var på markedet. iPod var født og med det også iTunes. Disse to i skøn forening skulle vise sig at blive det, der for alvor satte gang i Apple.

Vi kender godt alle historien derfra. Apple fik en kæmpe succes med sin iPod, og lige så stille og roligt kom den i stadig flere forskellige forklædninger. Samtidig blev det pludselig nærmest in at have en Apple-computer, og det næsten minimalistiske design fra iPod blev ført over på Macintosh-computerne. Lækkert og enkelt blev et uudtalt slogan, og det virkede. Apple kunne næsten ikke følge med, og det kunne vi andre heller ikke.

Se også:  Apple TV 4K [TEST]: Klar til den nyeste underholdning

Om Apple havde fået blod på tanden, eller om man virkelig nu kunne se sin næste genistreg, kan vi kun gisne om, men pludselig annoncerede man, at nu ville producenten også lave telefoner. iPhone skulle navnet være, og den skulle være en blanding af en iPod, en pda og en mobiltelefon.

Igen var vi mange, der var skeptiske, og igen blev vores skepsis så grundigt gjort til skamme. Godt nok var den første iPhone, der ramte markedet, ikke noget vidunder, men da først iPhone 3G og 3GS ramte markedet, så var det næsten, som om det eksploderede igen. Alle skulle bare have en iPhone, og Apple måtte igen knokle for at følge med.

Her må vi så give dem, at de altså ikke hvilede på deres velfortjente laurbær. Hurtigt fulgte iPhone 4, og nu så resten af markedet, at smartphones vistnok var en smart vej at gå.

Nu tænkte vi så, at der næppe ville ske det store nye fra Apple, men igen snød firmaet os og sendte først iPad og derefter iPad 2 på gaden, og igen gav det anledning til, at alle konkurrenterne måtte få et par tablet-pc’er på gaden, hvis de ellers skulle gøre sig håb om at få en bid af et meget attraktivt nyt gadget-marked.

Se også:  Apple iMac 27" [TEST]: Et stilikon med masser af kræfter

Mens jeg sidder og skriver dette lille tilbageblik på Apple, bliver jeg helt forpustet, og så er det endda ikke slut endnu. For i skrivende stund har Apple lige lanceret, at man snart kommer med næs-te version af iOS, version 5, og samtidig er æbledrengene nu også kommet med deres iCloud, Apple i skyen.

iCloud er en utrolig spændende løsning, hvor man blandt andet vil give adgang til, at du kan smide al din musik op i skyen og derved have den med dig overalt.
Men mon ikke, der også kommer en iCloud-løsning fra Apple, der retter sig mod virksomhederne?

Erfaringerne har vist, at Apple først rammer forbrugerne og derefter erhvervslivet. Smart Apple, meget smart. Det bliver spændende at følge med i, hvad der bliver næste skud på stammen.


TAGS
Apple
iPad
iPhone
ipod

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S