Home » Andet » ERP-teknologi klar til at betale din vej
ERP-teknologi klar til at betale din vej

ERP-teknologi klar til at betale din vej

Share
Den 4-hjulede drøm, ingen tør vække dig af

En tungtvejende grund til mange politikeres tøven over for roadpricing bunder nok i et vist forbehold over for at lægge så mange restriktioner på biltrafik, at den frihed, vores biler giver os, reelt bliver ødelagt. Vi er jo alle vant til at stige ind i vores biler, når vi vil, og køre lige hvorhen vi vil, og hvornår vi vil. Denne grundlæggende borgerret bryder ikke mange lovgivere (der jo også selv kører bil) sig om at pille ved.

Da politikerne eksempelvis indførte vejbetaling i Seoul i Korea, rejste sig en massiv folkelig modstand og harmfulde beskyldninger om at lægge ekstraskat på brug af biler. Opgaven må derfor bestå i at overbevise alle om, at roadpricing kan ”befordre” en mere intelligent brug af de 4-hjulede, så du forhåbentlig slipper for at sidde stille på en indfaldsvej og dermed sikre større frihed til alle.

Et af de lande, der har haft gode erfaringer, er Belgien, hvor tre regioner siden 2016 har opkrævet kørselsafgifter. Områderne er plaget af massiv lastvognsgennemkørsel, og disse stadige vogntog slider på vejene, men transportørerne betaler hverken skat eller medvirker til vejdrift og vedligeholdelse på anden måde. Derfor er det blevet pålagt disse udenlandske lastbiler at få monteret en OBU-enhed, der altid er tændt og registrerer al kørsel med den pågældende bil på vejnettet.

Se også:  Her skabes fremtiden

Når vognene kører ind på regionernes betalingsveje, bliver OBU-enhedens oplysninger sendt til en servercentral, hvor en computer registrerer og varetager betalingen. Systemets fejlrate har kunnet holdes på under 2 %, og kun militære køretøjer, landbrugsmaskiner, udryknings- og redningskøretøjer og lignende professionelle trafikanter er fritaget for betaling.

To trackingmetoder

ERP-teknologien benytter generelt to former for aflæsning af de indbyggede elektroniske kort for at imødegå mulige fejl.

Betalingspunkter

Her opdeler ERP-systemudviklerne landkortet i betalingsområder eller ”zoner”, som mange måske kender fra togture og busbefordring. OBU-modtageren registrerer derefter med stor sikkerhed, når du bevæger dig ind i sådan en zone, lige som den kan registrere, hvor du har været og hvornår.

Fordele: Stor pålidelighed for langt størstedelen af alle vejstrækninger.

Bagdele: Manglende registrering af kørsel med mangelfuld satellitforbindelse som til eksempel gennem vejtunneller mv.

Map matching

Mulighederne for de fejlaflæsninger, der kan opstå ved brug af betalingspunkter, kan i stor grad imødegås ved brug af map matching. Her kontrolleres bilernes kørsel af en intelligent algoritme, der eksempelvis vurderer, hvor lang tid satellitsignalet har været afbrudt og dermed kan vurdere, om du må have kørt andre steder end blot lige gennem tunnelen, når du dukker op i satellitternes ”synsfelt” igen.

Fordele: Stor præcision under alle forhold.

Bagdele: Systemet forudsætter, at du kører og ikke holder stille (i en vejkø eller andet). Derfor kan teknikken også omfatte accelleratorer (bevægelses-sensorer), der kan registrere, om køretøjet er i bevægelse eller ej.

Se også:  Dengang da... LEGO-klodsen blev intelligent
Roadpricing over Sund og Bælt

I Danmark er det foreløbig kun ved Storebæltsbroen, Øresundsbroen, og fra 2019 vores kommende Kronprinsesse Marys Bro syd for Frederikssund, at der er etableret betalingsanlæg og opkræves bompenge.

Men nu har den test, som politikerne trods alt gav grønt lys for (da et flertal havde tilsidesat Trængselskommissionens indstilling om en praktisk afprøvning af roadpricing og teknologierne bag, og som måske overraskede for mange) vist, at det rent faktisk er muligt at etablere fuldt forsvarlig og velfungerende roadpricing under danske forhold.

Testen er gennemført af den statsejede institution Sund & Bælt i København, og konkluderer, at præcisionen med dagens teknik er næsten 100 % og, at teknikken til roadpricing i tæt bebyggede storbyer som København dermed kan fungere fuldt tilfredsstillende.

I testen indgik tre biler, der over en 2-årig periode samlet kørte 30.000 km ad ruter i de bydele af hovedstadsområdet, hvor de nyeste teknologier til ERP-tracking og positionsbestemmelse af køretøjer baseret på gps-satellitter ellers erfaringsmæssigt har svært ved at præstere tilfredsstillende nøjagtighed. For at kunne tracke en bil med tilstrækkelig sikkerhed, skal bilens satellitmodtager nemlig have direkte kontakt med mindst 3-4 satellitter på ganske samme måde, som det gælder for almindelig gps-navigation.

Kronprinsesse Marys bro hedder den kommende betalingsbro ved Frederikssund, der lige nu er under opførelse. Der bliver tale om et såkaldt free flow betalingsanlæg uden bomme, hvor du ikke behøver at sænke ”farten i forbifarten”. Afgiften forventes at blive 14 kr. for personbiler og 41 kr. for lastbiler.

Det fungerer (som enhver bilist med gps i bilen vil vide) fint i åbne landskaber, men det er mere problematisk i byer og gader med høje bygninger på begge sider evt. med glasfacader, der reflekterer signalerne, på strækninger med rundkørsler, parallelle veje, parkeringshuse og tunnelstrækninger, hvor satellitmodtagelsen forsvinder. I forbindelse med almindelig navigation er dette ikke så kritisk, da ruteberegning ikke nødvendigvis forudsætter overblik over tilbagelagt distance eller nøjagtig viden om, hvor bilen har været. Desuden lod man bilerne foretage mærkelige U-sving, køre på parallelveje og ind i garager osv.

Hver bil havde to tracking-løsninger fra to forskellige leverandører installeret. Og efter at have analyseret de resulterende 120 mio. gps-data fremgik det klart, at roadpricing baseret på satellitmodtagelse i dag er nøjagtig og pålidelig nok til at kunne udgøre den tekniske rygrad i regionale betalingszoner. Faktisk lå nøjagtigheden på over 99 % for det bedste af de to systemer, der var udvalgt til testen.

Projektleder hos Sund & Bælt Martina Zabic indrømmer, at det aldrig kan blive 100 % korrekt, men nu må politikerne vurdere, om roadpricing skal være et realistisk scenarie i Danmark. Og dertil har nuværende transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (Liberal Alliance) foreløbig tilkendegivet, at Danmark bestemt bør overveje roadpricing i samme sekund, systemerne bliver præcise og betryggende nok og fungerer helt perfekt i andre lande, som vi sammenligner os med.

Betaling pr. nummer

Automatiske bomanlæg, hvor du kan passere nogenlunde hurtigt og smertefrit via signaler fra en OBU-enhed i stil med en Brobizz, er senest også herhjemme blevet suppleret med nummerpladegenkendelse. I praksis foregår det ved, at du triller frem til bommen, hvor to kameraer, ét foran og ét bagved, affotograferer dine nummerplader, hvorpå bommen går op, og du kører igennem.

I USA anvender myndighederne nogle steder som bl.a. i Seattle en anden form for PayByPlate ved eksempelvis parkering, hvor bilisterne blot kan indtaste deres bilnummer og de behøver hverken p-billet til forruden eller overhovedet at gå tilbage til bilen igen. Dit bilnummer, og så er den klaret!

Den dobbelte registrering skal bl.a. hindre, at der ligger en anden bil lige bagved og sniger sig med under bommen. En computer sammenholder nummeret med motorregistret og sender dig en opkrævning. Teknologien kaldes PayByPlate, men forudsætter dog normalt, at du forinden har registreret dit bilnummer via brobizz.com eller Brobizz-appen sammen med dit betalingskort.

PayByPlate gør dog ikke gennemkørslen hurtigere, og for nuværende er der ikke i Danmark planer om at sløjfe bommene og etablere en såkaldt free-flow ordning, hvor du bare kan drøne lige durk igennem. Desuden virker teknikken indtil videre kun i forbindelse med almindelige personbiler. Større biler, motorcykler og ønskenummerplader må vente lidt endnu.

Prisen for at være sig selv

Der er dog ikke lutter fordele ved satellit-baserede ERP-systemer. For ud over selve etableringen og vedligeholdelsen rummer disse mere udstrakte registreringsteknologier mulighed for gennemgribende overvågning. Godt nok sendes alle OBU-modtageres data i krypteret form, der ikke umiddelbart kan hackes, og godt nok omfatter disse data ikke specifikt, hvor du har været, hvornår og hvor længe. Men disse oplysninger kan i visse tilfælde hentes ud (bl.a.) af de teknikere, der betjener og udvikler systemerne og forestår driften, og er derfor ikke 100 % fejlsikre.

De gør det og de tør det i udlandet

• En stor del af det franske motorvejsnet på 11.000 km er siden 1955 blevet privat finansieret via vejbetaling. • Singapore har haft bompengeanlæg siden 1965.

• I Norge er der mange steder bomme for veje, tunneller og broer i en 10-15-årig periode, indtil projekterne er finansieret. Det er ikke ualmindeligt, at bompenge kan beløbe sig til flere hundrede kroner for et kort vejstræk. Bl.a. Bergen indførte bompenge i 1985 med netop det formål at kunne finansiere nye veje i det bjergrige terræn. I Oslo, Trondheim og Stavanger har myndighederne også indført roadpricing efter forskellige principper.

• London har siden 2003 haft en virtuel bompengering i brug, hvor alle biler inden for denne ring bliver fotograferet og identificeret og derefter opkrævet en såkaldt congestion charge (trængselsafgift) til betaling via internettet, mobiltelefonen eller i kiosker og butikker. • Stockholm indførte bompenge forsøgsvis i 2006.

• Tyskland har siden 2005 haft vejafgifter for lastbiler på motorvejene og enkelte hovedveje, hvilket har hjulpet med til at en del af den tunge trafik har søgt andre ruter.

• Bologna har haft roadpricing via bompenge siden 2006, og Milano indførte vejbetaling i 2008. I bl.a. Schweiz, Østrig, Slovakiet og Tjekkiet betales der en fast afgift for at benytte motorvejsnettet i form af en mærkat, som klæbes i forruden, ligesom også Italien har indført betalingspligt på de fleste strækninger.

TAGS
Bilen
erp
innovation

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S