Home » Andet » ERP-teknologi klar til at betale din vej
ERP-teknologi klar til at betale din vej

ERP-teknologi klar til at betale din vej

Share

Teknologien bag vejbetaling synes nu omsider at være klar. Men det betyder ikke, at du får en regning nu på mandag. Det er fortsat op til politikerne at tage den endelige beslutning om at indføre denne nye form for bilistbeskatning. Og de er i syv vægelsind

Siden oldtiden og middelalderen var folk vant til at betale afgifter for at komme over broer eller gennem byporte. Vejpenge kunne udgøre en betragtelig del af kongens eller fyrstens (dvs. ofte landets) indtægter. I dag, hvor tæt trafik er en voksende svøbe i alle storbyer, er nye former for vejafgifter kommet i fokus. Sagen er, at tæt trafik og trafiktrængsel kræver sine omkostninger i form af flere timer bag rattet og dermed også færre produktive timer, stigende forurening og udslip af diverse drivhusgasser samt øget brændstofforbrug og negativ indvirkning på trivsel og helbred.

Vejafgifter kan være et ganske effektivt redskab til at begrænse disse ulemper og samtidig skabe et overskueligt og sikkert billede af, hvor og hvornår trafikken samler sig værst. Og det kan hjælpe byplanlæggerne til bedre vejføring fremover og måske endda mere effektiv offentlig transport.

I modsætning hertil er roadpricing karakteriseret ved, at de kørende betaler for den faktisk kørte strækning. Ideelt set vil sådan en beskatning på brug af det offentlige vejnet kunne medvirke til at ”nudge” bilisterne til at udvise mere omtanke i deres køremønster og eksempelvis undgå de hårdest belastede ruter og tidspunkter i myldretiden mv. og samtidig begrænse vejslid og forurening.

Det basale princip er simpelt hen, at dem, der er årsag til trafiktæthed, vejslid og forurening, også skal betale for det. Roadpricing beskatter brugen af bilen i stedet for ejerskabet, og ideelt kan roadpricing på den måde medvirke til, at flere vil vælge at køre uden for de mest travle tidspunkter af dagen, at køre i mindre miljøbelastende biler og eventuelt skifte til kollektiv transport og dermed effektivt omfordele belastningen af vejnettet. I første række anvendes roadpricing til at begrænse kørsel med lastbiler og personbiler, men principielt kan alle typer af køretøjer registreres inkl. motorcykler og andre tohjulede.

Hva’ så Danmark – noget for os?

Siden regeringen med Helle Thorning-Schmidt havde etablering af en betalingsring rundt om København med i sit regeringsgrundlag i 2011, har ideen om dansk vejbetaling luret i kulissen. Dengang blev planerne dog skrinlagt. ”Teknologien er ikke til stede,” udtalte Pia Olsen Dyhr (SF), der var transportminister i 2014. Og for de danske politikere har det siden været en absolut betingelse, at andre lande kunne fortælle om gode erfaringer med roadpricing. I mellemtiden blev der nedsat en kommission, som skulle fremsætte forslag til løsning af trængselsproblemerne og så at sige finde veje ud af trængslerne og derfor også rimeligt nok blev betegnet Trængselskommissionen.

Og blandt kommissionens anbefalinger var en gennemgribende test af mulighederne og teknologien. Det var tanken at afsætte ca. 100 mio. kr. til testen, der bl.a. skulle give mulighed for at opnå realistisk viden om fordele og problemer ved roadpricing. Men også dette initiativ blev skrinlagt af den daværende S-SF-R-regering, der jo få år tidligere havde brændt sig på forslaget om en betalingsring om storstaden. Politikerne gav dog grønt lys til en regional mindre test, som overraskende for mange har vist, at det rent faktisk er muligt at etablere fuldt forsvarlig og velfungerende roadpricing i tæt bebyggede storbyer som København.

Bag om begreberne

Under ét kaldes systemer, der bruges til at pålægge trafikanter vejskat i form af afgifter for at bruge et lands veje, Electronic Road Pricing System (eller bare ERP). Der kan være tale om forskellige takster alt efter tidspunkt på døgnet, art af køretøj, kørehastighed og arten af vejstrækning, og disse takster kan reguleres løbende hen over dagen, så du eksempelvis kan komme til at betale mere for at køre i myldre-tiderne. Og taksterne kan oven i købet reguleres gradvis og trinløst for at hindre trafikanterne i at køre hurtigere eller langsommere for på den måde at snigkøre sig uden om de højeste rater. De tidligste systemer, som bl.a. stater som Singapore og andre har haft etableret i adskillige år, er betalingsanlæg med bomme, hvor en bom simpelt hen går ned og spærrer vejen, til du har betalt til en kontrollør eller betalingsautomat med enten kontanter eller betalingskort.

Bompengeanlæg kender du også herhjemme fra betalingsanlæggene ved Storebæltsbroen og Øresundsbroen, hvor du kører hen og betaler manuelt. For så vidt let, enkelt og ligetil, men sådanne bomsystemer er træge og kan danne lange køer. Derfor har man til bompengeanlæg udviklet forskellige former for betalingsportaler, hvor du kan køre lige igennem, idet du bliver registreret via en lille onboard-unit (OBU), som du herhjemme kender som en Brobizz-enhed. Enheden kommunikerer med mikroradiobølger til betalingsportalerne, som derpå udsender regninger eller trækker pengene fra det betalingskort, som du har skullet registrere sammen med on-board-senderen.

Se også:  Nextbase 612gw [TEST]: Tjek trafikken i højeste opløsning

Typisk anden generations ERP-anlæg til trådløs registrering af gennemkørsel.

Seneste udvikling inden for bompengeanlæg er nummerpladegenkendelse, der identificerer din bil på nummerpladen, hvorpå systemet sammenholder nummeret med motorregistret og sørger for, at du bliver præsenteret for en behørig regning. Bomanlæg er effektive og virker hver gang (næsten), men de er også omkostningstunge i anlæg, vedligeholdelse og bemanding. Derfor vil de kommende anden generations ERP-løsninger være baseret på gps-satellitter og betegnes følgelig GNSS (Global Navigation Satellite System).

I stedet for en Brobizz-agtig enhed, udstyres bilerne med en særlig satellit-modtager, der opfanger signalerne fra de såkaldte gps-satellitter (Global Position System), hvorved det er muligt at beregne en længde- og breddegrad og på den måde angive det pågældende køretøjs position. I områder med svag satellitdækning, kan systemleverandørerne opsætte andre signalgivere (beacons) samt kameraer på lysmaster eller vejskilte.

De nyeste ERP-systemer benytter gps-satellitter til at tracke bilisternes færd rundt på gader og veje, idet deres position samtidig via mobilnetværket sendes til en computer, som udregner og opkræver betalingen.

Positionskoordinaterne sammenholdes derpå med et digitalt kort, der i de tidligste ERP-systemer var indbygget i selve OBU-modtageren, og denne kunne oven i købet have indbygget kortaflæser, så afregning kunne ske direkte ved at indføre dit kreditkort i modtageren eller foretage kontaktløs betaling. Det var dog ikke til videre gavn for trafiksikkerheden. Men det nødvendige kortmateriale kan stadig være lagret digitalt i OBU-enheden. I så fald er der tale om en ”tyk klient”.

Men modtageren kan også være af typen, der løbende kommunikerer med betalingstjenesten, der foretager prisberegning og opkrævning. I så fald er der tale om en ”tynd klient”. Samtidig transmitterer OBU-enheden via det almindelige G4-netværk positions- og identifikations-informationer videre til serveren for den betalingstjeneste, der forestår systemets opkrævninger. Du kan for så vidt sagtens tænke dig alle disse funktioner indbygget i din mobiltelefon i fremtiden, og bliver det også fremtiden, vil det naturligvis forenkle hele den tekniske side af sagen en del.

Alle ERP-systemer omfatter en type af OBU-enhed, der dels står for forbindelsen til betalingsanlæg/tjenester og evt. satellitter, dels kan informere bilisterne om, at de nærmer sig en betalingsvej og angive de aktuelle priser. Tidligere kunne du betale direkte med betalingskort, men de nyeste satellitbaserede ERP-systemer trækker afgiften efterfølgende.

TAGS
Bilen
erp
innovation

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S