Home » Mobiltelefon » Er jeg clean nu?
Er jeg clean nu?

Er jeg clean nu?

Share

»Hej, mit navn er Klaus, og jeg har været iPhone-fri i 60 dage.« Sådan ville det lyde i den lokale AA-afdeling for smartphone-narkomani – og personligt er jeg nu så langt i forløbet, at jeg kan begynde at fortælle det til venner og bekendte …

I virkeligheden handler denne klumme om konverteringen fra iPhone til Windows Phone, og om hvordan det har været at forlade en succesplatform frem for en ny og mere uprøvet.

I flere år har mit liv nærmest været placeret i 167 forskellige apps, og hvis du havde spurgt mig for et år siden, ville jeg sige, at de ville være umulige at erstatte. Ikke mindst fordi iOS er et fantastisk stykke software. Og når flere produkter i samme økosystem er inde under huden, er det svært at se det som andet end en god oplevelse.

Men hvorfor skal hverdagen være så ens? Beslutningen om at skrotte min iPhone og hoppe over til Windows Phone var absolut ikke den nemmeste beslutning, men jeg er en glad mand i dag.

Næst efter familie og arbejde er musik min vigtigste energikilde: at lytte til musik og have det med mig overalt og helst i alle rum er vigtigt.

Ligeledes er arbejde og privatliv stort set smeltet sammen, og for mig er det afstressende at have adgang til alle data, mails, Facebook og LinkedIn, og det er derfor noget af det vigtigste, min telefon skal kunne håndtere overbevisende.
Apps lever

Se også:  Galaxy Note20 Ultra booster din produktivitet - så vild er pennen i Samsungs mobil

Begejstringen viste sig med det samme, jeg gik i gang med min nye Windows Phone. Løbende opdateringer på de ”levende apps” giver et godt overblik, og med kun tre klik var jeg forbundet med de mange bluetooth-enheder i hjemmet – yes!

Jeg kan særlig godt lide, at alle mine sociale forbindelser er samlet under hver person, og der kan oprettes kæder mellem flere personer. På den måde får jeg et hurtigt og let overblik over mine LinkedIn- og Facebook-opslag – uden at skulle logge ind på de forskellige sider. Jeg bestemmer også lynhurtigt, om min besked skal være et opslag på Facebook eller sendes som sms.

Samtidig var det næsten uhyggeligt nemt at koble op til firmaets exchange-server, mail – inklusive undermapper, kalender, opgaver – det spiller bare maks. Skægt er det for eksempel at åbne en mail fra en, man allerede er forbundet til, så optræder hans profilbillede sammen med mailen. Men hvorfor det ikke er muligt at redigere i det, du videresender, er en gåde og et ønske til næste opdatering.
Op i skyen

Microsoft har valgt at koble Windows Phone tæt sammen med skyen, og det er en lille genialitet, for hvis jeg skulle have alle mine billeder, musikvideoer og dokumenter, så er vi allerede ude i en smartphone, der skulle kunne indeholde flere terabyte. Skyen er kommet for at blive, og SkyDrive er ingen undtagelse.

Sammen med den medfølgende Microsoft Office App fik jeg fat i mine Word-dokumenter og Excel-regneark meget nemt og uden de sædvanlige konverteringsfejl, som ellers ofte optræder, i særdeleshed ved PowerPoint-præsentationer. Men hvor ville det være dejligt, hvis det var lettere at redigere i tekst.

Se også:  Huawei klar med årets topmobiler - her er P40-serien

Jeg er Xbox-fan og i konstant krig på hjemmefronten, for min søn er PlayStation-fan, og her kommer Windows Phone til min redning, for der er en app, hvorfra jeg kan købe spil og se min Avatar-oversigt. Endelig en mulighed for at flashe en feature til sønnike, som han ikke har til sin smartphone. Mangler der apps i forhold til iPhone og Android? Ja, for pokker, men de største og vigtigste er der, og det er absolut muligt at ”overleve” med færre apps.

Jeg er sikker i min sag: Microsoft er kommet godt fra start med en attraktiv pris i forhold til andre smartphones på markedet! Og for mig er dette det mest seriøse bud på en iPhone-konkurrent – en holdning jeg åbenbart ikke er alene om. I Dagbladet Børsen den 1. maj 2012 er der et interview med Apple-stifteren og tech-guruen Steve Wozniak, som udtaler: »Windows Phone overgår alle … Android-baserede telefoner og sågar iPhones.«

Nu er jeg iPhone-afvænnet og vil fortsætte mod et platformsuafhængigt miljø, hvor det enkelte produkt er mit valg og ikke noget, der ”skal” passe sammen med det øvrige.

Hvad er din egen oplevelses når det har skiftet mellem forskellige platforme? Skriv en kommentar herunder.

[pt id=’2021658′ size=’large’ link=’file’ html_attrs=’title=”Klaus Wiedemann direktør hos Audio Media.”‘]

Klaus Wiedemann, direktør hos Audio Media.


TAGS
iOS
iPhone
iTunes
mobilstyresystem
smartphone
Windows Phone
Xbox

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2020
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S