Home » Bærbar computer » Er en Chromebook et godt alternativ til en Windows-bærbar?
Er en Chromebook et godt alternativ til en Windows-bærbar?

Er en Chromebook et godt alternativ til en Windows-bærbar?

Share

Den aktive pen, der følger med Spin 3, er besværlig at trække ud af kabinettet, men ellers er vi glade for den, for så kan vi i mange situationer slippe for at slæbe en trackball med på farten. Denne feature kunne vi også tænke os på Spin 713, men så vidt vi kan se, er den eneste mulighed at tilkøbe en universel pen fra en tredjepart. 

Specs og fart: Windows versus Chrome

Her kan du direkte sammenligne en Windows- og en Chrome-computer, Acer Spin 3 og Acer Spin 713. Hastighedsmålingerne er udført med Geekbench 5, som er et af de få testværktøjer, som delvis understøtter både Windows og Chrome. Chrome-versionen kan kun afvikle cpu-testen, og den vindes klart af Windows-maskinen. Dette skyldes, at Core i7-processoren både kører hurtigere og har dobbelt så mange kerner som i3’eren i Spin 713.

Se også:  Samsung Galaxy Book [TEST]: Overdådig bærbar til flot pris

Windows: Acer Spin 3 har Core i7-processor, hurtigt Wi-Fi 6 og masser af muskler. Et godt valg, hvis man har brug for at køre professionelle apps som InDesign og Photoshop.

Chrome: Acer Spin 713 har kabinet støbt i aluminium, og skærmen i 3:2-format har 2K-opløsning. Denne Chromebook er et godt værktøj til studie- og businessbrug.

Begge maskiner har Wi-Fi 6. Her kommer Spin 713 til kort, for Intels Killer-kort i Spin 3 leverer en næsten dobbelt så høj downloadhastighed som Gig+-kortet i Spin 713. 

Men i praksis opleves Chromebooken mindst lige så hurtig som Windows-maskinen. Når man slår skærmen op på Spin 713, er der liv i den øjeblikkeligt. Det tager 20-25 sekunder at boote en slukket Spin 3 og indtaste den obligatoriske adgangskode. Hvis maskinen blot slumrer, tænder den med det samme, når man klapper skærmen op igen.

Se også:  ThinkPad'en bliver tyndere - nede på 11 mm

Den grundlæggende værktøjskasse i en Chromebook som Acer Spin 713 indeholder meget af det samme grej, som vi kender fra Windows. Vi har især prøvet at arbejde med de tre apps Docs, Sheets og Slides, der svarer til Word, Excel og PowerPoint i Windows Office, men ikke koster noget. Vi har prøvet at åbne og redigere filer fra vores samling i disse tre formater, og det går helt fint, så længe filerne ikke er fyldt med makroer, der skræddersyr dem til bestemte formål.

TAGS
Bærbar
Chromebook
Laptop

DEL DENNE
Share


Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

AOD/AOD.dk

Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@aod.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Brogårdsvej 22
DK-2820 Gentofte
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Se medieinformation her


AOD/AOD.dk   © 2021
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S