Home » Sikkerhed » Er du hacket? Ingen grund til panik – her er redningen!
Er du hacket? Ingen grund til panik – her er redningen!

Er du hacket? Ingen grund til panik – her er redningen!

Share

Find ud af, om dine konti er blevet hacket, og se her, hvad du kan gøre ved det. Alt håb er bestemt ikke ude

Hvis der er én ting, der kan bringe sveden frem på panden, er det tanken om at blive hacket. I årenes løb har vi udrustet dig med alle de redskaber, du skal bruge for at beskytte din pc mod vira, hackere og andre former for malware, men kampen slutter aldrig. Nu om dage er de fleste trusler adfærdsbetingede – de bygger på, at svindlere har held til at placere falske e-mails, der rummer ondsindede vedhæftninger og links til falske websites.

Selv hvis du er opmærksom på alt dette, har kæden et afgørende svagt led: onlinekonti. Mange af os har oprettet masser af konti og sikret dem med korte og ofte genbrugte kodeord, som er nemme at huske – og dermed nemme at hacke. Endnu værre er det, at selv hvis du ikke personligt har overdraget dit kodeord, taler sandsynligheden for, at mindst én onlinetjeneste, som du bruger, er blevet hacket, således at dine data bliver lagt blot på det såkaldte mørke net.

Tror du ikke på os? I januar i år udgav websitet Have I Been Pwned Collection 1, der er en samling af over 770 millioner angrebne onlinekonti, herunder loginoplysninger og kodeord. Sitet omfatter et søgeværktøj, der gør det muligt for dig selv at se, om du er med på listen. Og medmindre du er meget heldig eller stort set aldrig bruger onlinetjenester, figurerer du med stor sikkerhed på denne liste.

Der er ingen grund til panik. I denne artikel afslører vi alt det, du skal vide for at finde ud af, om du står på listen, hvad du skal gøre, hvis det er tilfældet, og hvordan du lukker dine konti med gratis værktøjer og onlineerfaring. Lad os se at komme i gang.

Hvis du allerede er blevet hacket, skal du gå til afsnittet “Nødsituationer”. Hvis du læser denne artikel, fordi du vil blive klogere på de senere tilfælde af angrebne data, skal vi se på et par metoder, du kan bruge til at stramme op på din onlinesikkerhed.

Først og fremmest er tiden inde til at bruge et vpn (virtual private network). Der findes både gratis versioner og betalingstjenester – dem kan du læse om i tekstboksen nedenfor.

Se også:  Hold sms ude af enhver 2faktor autentifikation

Når du får forbindelse via et vpn, maskerer du din sande lokation, som den er determineret af din offentlige ip-adresse. Du får blot forbindelse gennem den lokation, der er tættest på din egen. Hvorfor skal du gøre alt det? Det skal du gøre for det tilfældes skyld, at websitet Have I Been Pwned nogen sinde bliver angrebet. I så fald ønsker du ikke at efterlade vidnesbyrd om din tilstedeværelse.

Vpn’er krypterer det indhold, du sender og modtager til og fra internettet, men de skjuler ikke de data, du sender til de websites, du besøger, og du efterlader stadig oplysninger om de steder, du har været, på din pc. Du kan sikre dig, at intet bliver registreret, ved at åbne et privat eller “inkognito” vindue i din browser. Slå også browser-extensions fra, for nogle af dem gemmer information fra private browservinduer.

Opret et vpn

Vi går varmt ind for virtuelle private netværk, og det er der gode grunde til. De maskerer ens identitet og krypterer alle de data, der bliver sendt og modtaget over internettet. Vpn er et essentielt værktøj, hvis man ofte browser på ukrypterede trådløse netværk såsom offentlige hotspots. Det myldrer med vpn-udbydere, og der er tre, vi kan anbefale. De fungerer alle på mobile enheder og på desktopmaskiner, og de bruger alle den strammeste form for kryptering.

Creme de la creme er ExpressVPN (www.expressvpn.com), der lever op til alle kravene om sikkerhed. Her er man sikker på, at ingen identificerbare spor efter ens browseraktivitet bliver registreret. Tjenesten har over 2000 servere fordelt på 140 storbyer i 90 lande, og det gør den også praktisk, hvis man ønsker adgang til geo-begrænset indhold (såsom BBC iPlayer).

Processen med at kryptere og dekryptere ens internettrafik plus den ekstra afstand, den tilbagelægger gennem ens vpn’s servere, har normalt en mærkbar indflydelse på ydelsen, men ExpressVPN er så hurtig, at man ikke bemærker det.

Ulempen ved ExpressVPN er prisen: 12,95 dollars om måneden eller 99,99 dollars for et år (dog kan man i skrivende stund få 15 måneder til 12 måneders pris). Hvis det er for dyrt, er der et godt alternativ i NordVPN (www.nordvpn.com), som tilbyder tre år for blot 107,55 dollars (2,99 dollars om måneden). Tjenesten er langsommere end Express-VPN, og den dækker færre territorier, men den har over 5000 servere og kan bruges på seks enheder samtidig (med ExpressVPN er det tre).

Se også:  Se hvad onlinetjenesterne ved om dig

Hvis du helt vil undgå at betale, tilbyder mange tjenester reducerede versioner med en månedlig båndbreddegrænse og et begrænset udvalg af servere. Den mest gavmilde er WindScribe (www.windscribe.com), der giver 10 GB fri båndbredde pr. måned og giver mulighed for forbindelse via en lang række lande, bl.a. USA, UK og Schweiz for de paranoide.

Hold øje med angreb

Mens du har et privat browservindue åbent, besøger du https://haveibeenpwned.com og skriver din primære mailadresse, før du klikker på knappen “pwned?”. Efter en pause får du resultaterne.
De er delt op i to: sites og “pastes.” Angrebne sites omfatter individuelle sites (som LinkedIn fra 2016 og Dropbox fra 2012) og samlinger som Collection #1. “Pastes” er de steder, hvor hackede brugernavne, e-mailadresser og anden information er blevet placeret i det offentlige rum på andre websites. Hvis du blader ned, kan du læse om hvert angreb – her er der titel, resume og den eksponerede information.

Mange af disse angreb burde allerede have været oplyst for dig; ethvert firma, der er blevet hacket, bør e-maile til sine brugere, og nogle er gået videre ved at tvinge alle brugere til at omdøbe deres kodeord. I disse tilfælde er resultaterne historiske og bekræfter meget af det, du allerede vidste.

Mange af os har nu om dage mere end én e-mailkonto, og man bør derfor køre søgninger på alle de konti, man har (inklusive webbaserede tjenester som Gmail og Outlook.com). Husk også gamle adresser, der ikke længere er i brug, navnlig hvis du stadig bruger dem til at logge på bestemte tjenester.

Have I Been Pwned har et endnu vigtigere redskab. Åbn en ny privat fane, og gå til https://haveibeenpwned.com/Passwords, hvor du bør skrive alle de kodeord, du hyppigt bruger. Du vil med afsky konstatere, at de fleste af dem er blevet ramt. Selv hvis du ikke personligt er blevet udvalgt, taler sandsynligheden for, at nogle andre har brugt det samme kodeord og er blevet hacket.
Noter dem alle. Nu bør du have en liste over konti og kodeord, der på et tidspunkt er blevet ramt. Dem bør du snarest forholde dig til, hvis du ikke allerede har gjort det.

Find ud af, hvilke af dine kodeord der er blevet angrebet, hos Have I Been Pwned?

TAGS
hacker-angreb
hacking
sikkerhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 40 80 44 53
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S