Er dine opladere livsfarlige?

Af Knud Søndergaard, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Vi har dem alle sammen i masse-vis. De små og større opladere, som holder vores smartphones og andre bærbare elektronikprodukter kørende. Og de færreste af os skænker dem mange tanker i hverdagen. Så længe de virker.

Indrømmet! Risikoen for at dø af elektro-chok eller stå uden tag over hovedet på grund af en defekt oplader er forsvindende lille, men det er aldrig rart at figurere i sådan en statistik. Især ikke, når de fleste af de få, forekommende uheld kan forebygges med en smule omtanke.

De tre værste synder

Det er ikke ualmindeligt, at en familie konstant har opladere med kabel siddende i mere eller mindre let tilgængelige stikkontakter placeret forskellige steder i hjemmet. Så bruger man bare det nærmeste kabel, for så længe stikkene passer, er alt vel godt. Eller er det? Forklaring følger.

Det er heller ikke ualmindeligt, at man oplader sine gadgets om natten, og måske endda har smartphonen liggende under hovedpuden, så man ikke går glip af noget. Så scorer man i hvert fald en bunke Facebook- og Instagram-visninger, hvis man opdaterer sine konti med billeder af en seng i flammer.

Nærighed er nok den synd, der resulterer i flest opladeruheld. Når man på nettet kan købe en hvid oplader i Apple-design sammen med noget, der ligner et Lightning-kabel, for 49 kroner eller endnu mindre, hvorfor så betale mange gange mere hos en autoriseret forhandler? Svaret kunne være, at man risike-rer at ødelægge en iPhone til det 100- eller 200-dobbelte – eller et helt hjem – med dårlige produkter.

Dette lille citat stammer fra en privat mail fra en gammel AOD-kollega: ”Vi har netop rundet kobberbrylluppet. Det blev dog overhovedet ikke fejret, da kælderen i vores hus udbrændte for to måneder siden.”

Afsenderen af mailen havde ladet en lille skruemaskine til et par hundrede kroner stå i en oplader i et kælderrum. Det er ikke altid de andre, der er uheldige.

Risikobaseret indsats

Der var engang, da elektrisk materiel skulle være godkendt af en offentlig myndighed, før det måtte sælges. Det var dengang.
I dag har vi Sikkerhedsstyrelsen, som er en del af Erhvervsministeriet og blandt andet arbejder med kontrol og tilsyn inden for el, vvs og forbrugerprodukter.

Sikkerhedsstyrelsen kom i sommeren 2018 i medierne, fordi man havde testet 25 opladere, hvoraf 10 havde så alvorlige fejl, at de kunne bryde i brand eller give alvorlige elektriske stød.

En iPad-oplader og et Lightning-kabel for
39 kroner – til sammen! Også den vejledende pris på 149 kroner fortæller, at der er tale om et kopiprodukt, som måske/måske ikke lever op til danske sikkerhedsstandarder.

Disse opladere blev tilbagekaldt, og desuden blev salget af 5 af de andre opladere i testen stoppet. Se også www.sik.dk/farlige-produkter Alt om DATA har talt med pressekonsulent Ninna Andreasen hos Sikringsstyrelsen. Hun fortæller om testen: Indsatsen på opladere var risikobaseret. Det vil sige, at vi er gået målrettet efter opladere, som vores fagfolk formodede ville fejle, men vi udtog også nogle enkelte stikprøver tilfældigt. For at kunne udtale os statistisk kræver det, at vi udtager produkter helt tilfældigt og i et meget større antal.

Vi kan sige, at de problemer, der oftest er med mobilopladere, er, at afstandene i opladeren er for små. Det kan i de værste tilfælde give risiko for elektrisk stød og unormal opvarmning inde i opladeren. Vi ser også ofte, at opladeren ikke er lavet i selvslukkende materiale.

Materialet har betydning for, om opladeren slukker af sig selv, hvis den bryder i brand, eller om ilden kan sprede sig. Det er heldigvis meget sjældent, at der sker ulykker. I langt de fleste tilfælde går opladerne blot i stykker på en ufarlig måde.

Det fremgår også af Sikringsstyrelsens svar, at originale opladere, som følger med produkterne fra fabrikken, generelt ikke er problematiske.
De produkter, som vi oftest ser fejl på, er dem, som hverken har et mærke eller en typebetegnelse, og som ofte også ligner originale mærkevarer.

Derfor er det en god idé at tjekke det med småt på opladeren. Hvis den hverken har et bestemt mærke eller et modelnummer, kan der være en større risiko for, at den er farlig.

Lidt mindre diplomatisk formuleret kan vi sige, at der er en del produkter på markedet, som man bør styre udenom. Nogle kan vi karakterisere som billigt skrammel, og andre er deciderede ”fakes” – kopier af originale produkter, typisk fra Apple.

Et enkelt eksempel er en iPad-oplader, som Sikkerhedsstyrelsen har fundet og kasseret. Denne kopi har intet Apple-logo, men ligner ellers originalen til forveksling. Når man finder luppen frem og studerer det med småt, kan man læse, at fake-opladeren angiveligt er produceret af FoxInk Technology Ltd. Pudsigt nok hedder producenten af originalen Foxlink Technology Ltd., og denne virksomhed har en website.

Brandrisiko og ”Happy fires”

Alt om DATA har også prøvet at finde ud af, hvor meget arbejde defekte opladere har givet landets brandvæsner. På dette område er tilsynsmyndigheden Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, hvor chefkonsulent Steen Hjere Nonnemann fra Viden og Analyse har gravet disse informationer og tal frem til os:nSom det fremgår af vores publikation ”Redningsberedskabet i tal 2017”, er der ca. 6000 til 7000 bygningsbrande om året, hvoraf lidt over 4000 er opstået i private hjem.

I 2017 er der registreret 37 ”elektronikbrande”. Heraf er oplader nævnt som årsagen i 12 tilfælde.

Beredskabsstyrelsen registrerer kun brande, hvor brandvæsnet er blevet tilkaldt. Der kan derfor sagtens være brande, hvor elektronik har været involveret, uden at det har krævet involvering af brandvæsnet.

Der vurderes at være ca. 45.000 såkaldte ”Happy fires” om året. Det vil sige brande, som ikke har krævet brandvæsnets indsats, fordi civile selv har kunnet ordne det.

Begrænset statistisk materiale

På grundlag af de to styrelsers oplysninger tillader vi os at konkludere, at mobilopladere ikke er den største trussel mod danskernes liv og formue. Alligevel kunne det være spændende at finde ud af, hvad uheld med opladere løber op i på årsbasis.

Derfor har vi kontaktet Chefkonsulent Jørgen Kjær Thomsen fra Kommunikation & Presse hos interesseorganisationen Forsikring & Pension. Han oplyser, at organisationen ikke selv har statistik om emnet, men han har gravet en pressemeddelelse fra april 2017 frem om en undersøgelse, som er foretaget af medlemsvirksomheden If Skadesforsikring.

Denne undersøgelse bekræfter, at mobiltelefonen er blevet fast inventar i danskernes soveværelser, og dette kan være farligt. If skriver i pressemeddelelsen: Det kan indebære en stor risiko, eftersom batteriet kan blive overophedet og bryde i brand. Det er en udvikling, man ifølge If bør passe på, og forsikringsselskabet ønsker at gøre opmærksom på risikoen ved at lade mobiltelefonen op i sengen, mens man sover.

”En overophedet mobiltelefon kan sætte ild til letantændelige materialer som lagenet eller gardinerne i soveværelset, hvorved der er risiko for, at en brand breder sig og situationen bliver livsfarlig,” siger Birgitte Ringbæk, presseansvarlig hos If.

If har eksempler på mobiltelefoner fra forskellige producenter, der er blevet overophedet og brudt i brand under opladning.  ”Vi får ind imellem anmeldelser om mobiltelefoner, hvor batteriet er brudt i brand under opladning. Det er både sket i biler og i hjemmet. Heldigvis er ingen af vores kunder kommet alvorlig til skade ved disse episoder, men man bliver nødt til at forholde sig til, at det er situationer, som kan udvikle sig meget alvorligt, siger Birgitte Ringbæk.

I Danmark har de berørte If-kunder samstemmende fortalt, at det kun var fordi de var i nærheden, at det ikke gik helt galt. I søsterselskabet i Sverige oplevede en kunde, at hendes lejlighed udbrændte, da en iPod gik i brand under opladning.

Vi har spurgt Birgitte Ringbæk, om der findes mere detaljerede skadedata, som kan sætte tal samt kroner og øre på mobilopladeres farlighed. Så finmasket er selskabets registrering ikke. If har udarbejdet en liste over gode råd til opladning af mobilen. Den kan du se i faktaboksen her i artiklen.

Tryghed

Med 500 medarbejdere og salg i 68 lande er danske Sandberg blandt de større leverandører af it-tilbehør, heriblandt opladere. Vi har spurgt Sales Director Erling H. Petersen, hvordan Sandberg sikrer sig, at deres produkter overholder de krav, som diverse myndigheder stiller. Her er hans svar:

Det er meget vigtigt for Sandberg, at det er trygt for forbrugerne at anvende vores produkter. Derfor går vi meget op i, at de skal leve op til alle myndighedskrav – ikke blot i Danmark, men i alle de lande, hvor de bliver solgt. I mange tilfælde vælger vi også at tilføje sikkerhedskredsløb, som ikke er krævet af myndighederne, men som er almindelig sund fornuft.

Erling H. Petersen, Sales Director hos Sandberg, udtaler, at hans firmas tilbehørsprodukter hellere skal være sikre end de billigste på markedet.

For eksempel har myndighederne højere krav til produkter, som sidder i stikkontakten (for eksempel opladere) end til øvrige produkter. I teorien kan en USB-hub lige så godt starte en brand som en mobiloplader kan, hvis den ikke er sikret mod kortslutning og overophedning, så derfor rækker vores opmærksomhed på problemstillingen længere end blot til produkter, som sidder i stikkontakten.

Sandberg produkter fremstilles hos godkendte underleverandører, og kontrolleres på uafhængige laboratorier samt ved vores egne kontroller i Danmark. Det er vigtigere for os, at produkterne er sikre at anvende, end at være den billigste på markedet.”

Højteknologiske opladere

En oplader til et blybaseret startbatteri til en bil kan enhver flikke sammen af en transformator, en ensretter og måske en termoafbryder.

En mobiloplader er et langt mere avanceret produkt, fordi den skal sikre, at de højeffektive og dyre lithium-ion-batterier tankes helt op, men heller ikke mere – hurtigst muligt og uden at tage skade.
Der er selvfølgelig noget CMA (Cover My Ass) på agendaen, når firmaer konsekvent skriver, at deres smartphones kun bør oplades ved brug af den medfølgende eller en anden original oplader samt det tilhørende kabel.

Hvis det ikke var for Apple-logoet, ville det være svært at se, hvilken af disse iPad-opladere der er uoriginal. Faken kommer angiveligt fra FoxInk, mens originalen er lavet af Foxlink, som faktisk eksisterer.

Omvendt er det vores erfaring, at tingene kan blive nemmere, hvis man følger dette råd. Vi har nogle gange oplevet, at et USB-C 3.1-stik fra ét mærke ikke har passet til – eller skulle voldes ind i – porten på en smartphone fra et andet fabrikat. Vi har også stået og revet os i resterne af hårpragten, da en oplader fra X faktisk fungerede som aflader, når den var sat til smartphone Y.

Det er vores indtryk, at de nye hurtigladere kan være mere hysteriske end traditionelle typer, som blot leverer 5 volt. De hurtige typer kan ”læse” en smartphone og oplade den med 5, 7, 9 eller 12 volt, afhængigt af fabrikat og type.

Det er imponerende så meget elektronik, producenten af denne avancerede oplader har fået klemt sammen i et volumen på 45 x 26 x 28 mm eller 3,3 cl. En sådan kompakthed stiller tårnhøje krav til konstruktions- og byggekvaliteten.

Kabler og stik bør man i det hele taget holde øje med. Hvis man kan se ind til afskærmningen eller lederne i et kabel, kan det kun gå få langsomt med at få det drønet ud. Og stikkene skal sidde ”tilpas” sikkert – hverken for stramt eller løst – i bøsningerne. Når der skal overføres strømstyrker på flere ampere gennem sytrådstynde ledninger og bittesmå guldkontakter, kan dårlige forbindelser resultere i lysbuer – ligesom ved elektrosvejsning – med fatale resultater til følge.

Tjek på temperaturen

Hvis man er i tvivl om et elektronikprodukts helbredstilstand, er det altid smart at tjekke dets temperatur. Det gælder også for opladere.
Hvis en oplader sidder ubelastet i en stikkontakt, bør den slet ikke bruge strøm. Vi har sat en håndfuld originale enheder i vores energimåler, og fælles for dem gælder det, at de kortvarigt trækker en smule strøm og derefter falder til et niveau under målerens følsomhed, som er 0,1 W. Hvis en oplader bruger mere strøm i tomgang eller blot bliver en anelse lun, kan den være defekt.

Intet SmartHome uden røgalarmer i alle rum med elektronik. Denne elegante sag fra Netatmo nøjes ikke med at hyle, men giver også brugeren besked via hjemmets Wi-Fi-netværk.

Under opladning stiger energiforbruget naturligvis og ligger typisk op mod 10 W ved brug af en lynoplader. Så bliver opladeren varmere, men det bør stadig være muligt at holde på den, uden at det føles ubehageligt. Det vil sige, at dens udvendige temperatur under ingen omstændigheder bør overstige 50 °C. En nem temperaturindikator er en label fra en termoprinter eller blot en bon fra supermarkedet. Hvis papiret skifter farve, er opladeren for varm.

”Elektrikerens livsforsikring” kaldes polsøgeren ofte. Denne kontaktløse, 100 % sikre model blinker, hvis den registrerer vekselspænding på en oplader eller ethvert andet elektronikprodukt.

En såkaldt polsøger bør efter vores mening også være fast inventar i ethvert tech-hjem. Vi foretrækker de elektroniske typer, som fungerer helt uden elektrisk kontakt og således er totalt ufarlige at bruge. Hvis sådan en polsøger blinker og hyler i nærheden af en bestemt oplader, men ikke ved andre, kan den have spottet en potentielt farlig enhed.
Bonusinfo: Nogle hi-fi-nørder bruger en polsøger til at bestemme, hvordan netstikkene til deres dyre grej skal vende. Jo mindre respons fra polsøgeren, desto bedre lyd.