Home » Sikkerhed » Er dine opladere livsfarlige?
Er dine opladere livsfarlige?

Er dine opladere livsfarlige?

Share

En dårlig eller defekt oplader kan ikke alene give elektriske stød, som er ubehagelige og kan være farlige. Hvis den brænder sammen, kan den også tage et helt hjem med sig

Vi har dem alle sammen i masse-vis. De små og større opladere, som holder vores smartphones og andre bærbare elektronikprodukter kørende. Og de færreste af os skænker dem mange tanker i hverdagen. Så længe de virker.

Indrømmet! Risikoen for at dø af elektro-chok eller stå uden tag over hovedet på grund af en defekt oplader er forsvindende lille, men det er aldrig rart at figurere i sådan en statistik. Især ikke, når de fleste af de få, forekommende uheld kan forebygges med en smule omtanke.

De tre værste synder

Det er ikke ualmindeligt, at en familie konstant har opladere med kabel siddende i mere eller mindre let tilgængelige stikkontakter placeret forskellige steder i hjemmet. Så bruger man bare det nærmeste kabel, for så længe stikkene passer, er alt vel godt. Eller er det? Forklaring følger.

Det er heller ikke ualmindeligt, at man oplader sine gadgets om natten, og måske endda har smartphonen liggende under hovedpuden, så man ikke går glip af noget. Så scorer man i hvert fald en bunke Facebook- og Instagram-visninger, hvis man opdaterer sine konti med billeder af en seng i flammer.

Nærighed er nok den synd, der resulterer i flest opladeruheld. Når man på nettet kan købe en hvid oplader i Apple-design sammen med noget, der ligner et Lightning-kabel, for 49 kroner eller endnu mindre, hvorfor så betale mange gange mere hos en autoriseret forhandler? Svaret kunne være, at man risike-rer at ødelægge en iPhone til det 100- eller 200-dobbelte – eller et helt hjem – med dårlige produkter.

Se også:  Husk beskyttelsen - her er den bedste sikkerhed til studie-pc'en

Dette lille citat stammer fra en privat mail fra en gammel AOD-kollega: ”Vi har netop rundet kobberbrylluppet. Det blev dog overhovedet ikke fejret, da kælderen i vores hus udbrændte for to måneder siden.”

Afsenderen af mailen havde ladet en lille skruemaskine til et par hundrede kroner stå i en oplader i et kælderrum. Det er ikke altid de andre, der er uheldige.

Risikobaseret indsats

Der var engang, da elektrisk materiel skulle være godkendt af en offentlig myndighed, før det måtte sælges. Det var dengang.
I dag har vi Sikkerhedsstyrelsen, som er en del af Erhvervsministeriet og blandt andet arbejder med kontrol og tilsyn inden for el, vvs og forbrugerprodukter.

Sikkerhedsstyrelsen kom i sommeren 2018 i medierne, fordi man havde testet 25 opladere, hvoraf 10 havde så alvorlige fejl, at de kunne bryde i brand eller give alvorlige elektriske stød.

En iPad-oplader og et Lightning-kabel for
39 kroner – til sammen! Også den vejledende pris på 149 kroner fortæller, at der er tale om et kopiprodukt, som måske/måske ikke lever op til danske sikkerhedsstandarder.

Disse opladere blev tilbagekaldt, og desuden blev salget af 5 af de andre opladere i testen stoppet. Se også www.sik.dk/farlige-produkter Alt om DATA har talt med pressekonsulent Ninna Andreasen hos Sikringsstyrelsen. Hun fortæller om testen: Indsatsen på opladere var risikobaseret. Det vil sige, at vi er gået målrettet efter opladere, som vores fagfolk formodede ville fejle, men vi udtog også nogle enkelte stikprøver tilfældigt. For at kunne udtale os statistisk kræver det, at vi udtager produkter helt tilfældigt og i et meget større antal.

Se også:  Kriminelle misbruger din computer, mens du er på ferie

Vi kan sige, at de problemer, der oftest er med mobilopladere, er, at afstandene i opladeren er for små. Det kan i de værste tilfælde give risiko for elektrisk stød og unormal opvarmning inde i opladeren. Vi ser også ofte, at opladeren ikke er lavet i selvslukkende materiale.

Materialet har betydning for, om opladeren slukker af sig selv, hvis den bryder i brand, eller om ilden kan sprede sig. Det er heldigvis meget sjældent, at der sker ulykker. I langt de fleste tilfælde går opladerne blot i stykker på en ufarlig måde.

Det fremgår også af Sikringsstyrelsens svar, at originale opladere, som følger med produkterne fra fabrikken, generelt ikke er problematiske.
De produkter, som vi oftest ser fejl på, er dem, som hverken har et mærke eller en typebetegnelse, og som ofte også ligner originale mærkevarer.

Derfor er det en god idé at tjekke det med småt på opladeren. Hvis den hverken har et bestemt mærke eller et modelnummer, kan der være en større risiko for, at den er farlig.

Lidt mindre diplomatisk formuleret kan vi sige, at der er en del produkter på markedet, som man bør styre udenom. Nogle kan vi karakterisere som billigt skrammel, og andre er deciderede ”fakes” – kopier af originale produkter, typisk fra Apple.

Et enkelt eksempel er en iPad-oplader, som Sikkerhedsstyrelsen har fundet og kasseret. Denne kopi har intet Apple-logo, men ligner ellers originalen til forveksling. Når man finder luppen frem og studerer det med småt, kan man læse, at fake-opladeren angiveligt er produceret af FoxInk Technology Ltd. Pudsigt nok hedder producenten af originalen Foxlink Technology Ltd., og denne virksomhed har en website.

TAGS
fare
oplader
sikkerhed

DEL DENNE
Share

Seneste Tech test
Seneste konkurrencer

Mest populære
Populære
Nyeste
Tags

Find os på de sociale medier

Modtag dagligt IT-nyhedsbrev

Få gratis tech-nyheder i din mail-indbakke alle hverdage. Læs mere om IT-UPDATE her

Find os på FaceBook

Alt om DATA

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@altomdata.dk

Datatid TechLife

Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
redaktion@datatid.dk

Audio Media A/S

CVR nr. 16315648,
Lautrupsgade 7,
DK-2100 København Ø
Telefon: 33 91 28 33
info@audio.dk
Annoncesalg / Prislister:
Lars Bo Jensen: lbj@audio.dk Telefon: 33 74 71 16
Annoncer: Medieinformation


Alt om DATA, Datatid TechLife  © 2019
Privatlivspolitik og cookie information - Audio Media A/S