Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Er det her fremtidens løbehjul? Indbygget hjelm og udskifteligt batteri

Vi har fået et kig på Tiers nye løbehjul, som skal kunne imødekomme de nye strenge krav for sikkerhed og bæredygtighed, der sandsynligvis er på vej.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Der er stærkt delte meninger om de elektriske løbehjul, som er begyndt at præge bybilledet i mange danske byer. De fleste er enige om at de fylder for meget og at der skal gøre noget ved at de ligger og flyder overalt. Det gælder også på politisk plan, hvor der allerede er gjort initiativer for at begrænse mængden af løbehjulene i byerne.

Men også sikkerheden og bæredygtigheden er der sat spørgsmål ved, og snart kan der komme nye skrappe krav til begge. Blandt andet skal et forslag om hjelmpligt fra transportminister Benny Engelbrecht snart i høring.

Løbehjulsfirmaerne giver imidlertid ikke op. Tier klar med et helt nyudviklet løbehjul, skabt til at imødegå de strengere krav, der kan være på vej. Vi fik et kig på det nye løbehjul samt mulighed for at prøvekøre det i fredags.

Løbehjulet er solidt og stabilt og nemmere at stille pænt, med en dobbelt fod.

Indbygget hjelm og blinklys

Løbehjulet er betydeligt mere robust og stabilt end de tidlige generationer af løbehjul fra Tier, som direkte var en sundhedsrisiko - læs vores test af el-løbehjulstjenester herunder:

https://www.altomdata.dk/el-loebehjulstjenester-stortest-pas-paa-hvilket-loebehjul-du-tager/

Men den helt store nyhed er, at der er indbygget hjelm. Den ligger i en kasse foran, på stangen, som åbnes, når du aktiverer løbehjulet. Så kan du tage den op, folde den ud og sætte den på hovedet. Der er rig mulighed for at tilpasse størrelsen. Selv med et ret stort hoved som undertegnedes, var det muligt at få den til at sidde tilpas. Den er sikkerhedsgodkendt efter almindelige standarder.

Der er også kommet bliklys i styret, så man ikke skal række armen ud. Det kør kørslen mere sikker.

Hjelmen sidder i en kasse foran. Der er også kommet bliklys i styret, så man ikke skal række armen ud, hvilket kan køre kørslen usikker.

En anden stor nyhed er det udskiftelige batteri, som er placeret på ståbrættet, forrest, ved stangen. Det kan skiftes af brugeren, som vil få kredit på Tier-kontoen, hvis man sørger for at få det ladt i de ladestationer, som vil blive placeret hos supermarkeder, kiosker m.m. Eller det vil blive gjort at Tiers egne folk, som vil køre rundt på elektriske ladcykler for at klare det. Uanset hvad skal el-cyklerne ikke køres frem og tilbage til ladestationer, hver gang de mangler strøm, og det vil reducerer klimabelastningen betydeligt.

Efter testkørslen må vi konstatere at det nye løbehjul er et gevaldigt løft i både køreoplevelse og sikkerhed, sammenlignet med tidligere generationer.

Det løbehjul vi fik lov at testkøre er dog det eneste i København på nuværende tidspunkt. Om vi vil se flere af dem i fremtiden afhænger i høj grad af, hvordan de nye krav vil blive udformet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere